Skip to main content

Gennemsnitsdanskeren går mest til praktiserende læge

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

21. okt. 2011
4 min.

Det er de gennemsnitlige danskere - Hr. og Fru Jensen - som går mest til praktiserende læge. Ikke de socioøkonomisk mest belastede danskere, som den ene undersøgelse efter den anden viser er de mest syge. Det viser en ny rapport fra DSI - Dansk Sundhedsinstitut.

Logisk er det til at forstå, at de mest velstillede danskere går mindst til læge - de er typisk raskere end resten af befolkningen. Men at den tunge ende holder sig væk fra lægerne, er ulogisk set fra et rent sundhedsperspektiv men et tydeligt eksempel på ulighed i sundhed.

Rapporten understøtter altså ikke den påstand, der nogle gange fremføres, at de mest velstillede tager mest af lægernes tid.

Godt nok stiger antallet af konsultationer i følgeskab med, hvor tunge patienterne ved de forskellige praksis er, men kun indtil et vist punkt. Så falder tallet. Samme mønster ses ved antallet af henvisninger til sygehus.

"Det betyder, at de tungeste patienter får færre konsultationer og henvises til sygehus i mindre omfang", som der står i rapportens sammenfatning.

Spørgsmålet er hvorfor.

"En plausibel forklaring kan være, at når man er socialt belastet og syg, så magter man ikke altid at følge op på alt det, man fejler", siger senior projektleder hos DSI, Martin Sandberg Buch.

"Det ser man f.eks. hos mange patienter med multimorbiditet - flere sygdomme på en gang. De opgiver ofte at blive fulgt på de specielle afdelinger, hvor de egentlig burde blive fulgt, og går kun hos deres praktiserende læge. De magter ikke at følge alle disse ambulante forløb", siger han.

Omvendt er det netop ikke gennemsnitsdanskerne, der henvises mest til speciallæge. Det er de mest og de mindst velstillede patienter.

Rapporten har ikke nogen entydig forklaring - måske er der nogle steder ganske enkelt en større tradition for at henvise til speciallæge frem for sygehus. Ligesom det kan hænge sammen med, at koncentrationen af speciallæger er meget uens. Region Hovedstaden og dele af Region Sjælland har langt flere end resten af landet.

»Vi kan ikke konkludere noget på baggrund af rapporten. Men logisk hænger det fint sammen, at velstillede patienter bor i områder, hvor der er mange speciallæger og tradition for at henvise dertil frem for til sygehusambulatorium", siger Martin Sandberg Buch.

Og de tunge patienter?

"Et forsigtigt gæt på, hvorfor de tunge patienter også henvises mere til speciallæge, kunne være, at almen praksis faktisk følger anbefalingerne om, at kronisk syge patienter skal have en række forebyggende undersøgelser. F.eks. en årlig øjen- og fodundersøgelse til diabetespatienter".

Kommune- og praksisforhold

Rapporten, som er finansieret af DSI og Danske Regioner, viser også, at der er stor variation i ydelses- og henvisningsmønstre fra den ene kommune til den anden. Men forskerne kan ikke isolere, hvilke forhold i kommunerne, der har betydning.

Er det et godt - eller dårligt - samarbejde mellem praksis og kommune? Er det koncentrationen af speciallæger? Er det tilstedeværelsen af et sygehus i kommunen?

Ligeledes viser rapporten, at de forskellige praksis' egen organisering har betydning. Groft sagt, jo flere læger, der er i praksisen, jo mindre henviser de. I det mindste når det drejer sig om henvisning til speciallæger.

"Antallet af læger reducerer antallet af henvisninger til speciallæge. Dette kan være et tegn på, at flere læger i praksis betyder, at de påtager sig flere af de mere udvidede behandlinger inden for overenskomsten, som ellers ville ende hos speciallæge. Antallet af sygeplejersker har ingen effekt", som der står i rapporten.

Netop forventningen om substitution - at praktiserende lægers ydelser erstatter ydelser hos speciallæger og på sygehusambulatorier - er en del af rationalet bag udviklingen i almen praksis væk fra sololæger til læge- eller sundhedshuse med flere læger sammen og mere støttepersonale.

Snart bliver der kastet mere lys over den sammenhæng, nemlig i en anden rapport fra DSI, som p.t. forventes i december.

"Den ligger i halen af denne undersøgelse. Med udgangspunkt i nye data kigger vi specifikt på lægehuse, der er rigtigt langt fremme på kronikerområdet. Vi skal gerne kunne få indsigt i, om - og i givet fald hvorfor - deres ydelser og henvisningsmønstre varierer fra øvrige praksis", siger Martin Sandberg Buch.