Skip to main content

Geriater: Sundhedsaftalens forebyggelige indlæggelser findes ikke

"Jeg ser ekstremt sjældent indlæggelser, som kan betegnes som uhensigtsmæssige," siger Ellen Holm, der har været geriater i 20 år. Sundhedsaftalen, som regeringen og Dansk Folkeparti lige har indgået, vil ellers forebygge 40.000 uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehusene.
Geriatrsik overlæge Ellen Astrid Holm, Nykøbing Falster Sygehus.
Geriatrsik overlæge Ellen Astrid Holm, Nykøbing Falster Sygehus.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

27. mar. 2019
4 min.

Det stigende antal ældre er en af de udfordringer, som en sundhedsreform skal imødekomme. F.eks. mener partierne bag sundhedsaftalen, at der hvert år kan forebygges 40.000 sygehusindlæggelser ved at styrke behandlingen i kommunen og i almen praksis. Det er indlæggelser, der er uhensigtsmæssige, lyder det i udspillet.

Men det afviser Ellen Holm, der har arbejdet som geriater i mere end 20 år og i dag er klinisk forskningslektor og specialeansvarlig overlæge i geriatri på Nykøbing Falster Sygehus.

»Forebyggelige indlæggelser er i det store og hele en teoretisk konstruktion«, siger hun.

»Der er gennemført utallige studier og projekter både herhjemme og i udlandet med fokus på, hvad man kan gøre for at forhindre, at ældre bliver indlagt. Men de ender næsten alle med at sige, at det kan man ikke«.

Også sundhedsøkonomer har peget på, at der ikke er evidens for, at der er meget at hente i forebyggelige hændelser.

»Der er al for meget opmærksomhed på forebyggelige indlæggelser. En opmærksomhed, som ikke svarer til den viden, vi har, om hvad der er muligt«, sagde professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen i et interview med Ugeskriftet i november.

En af de meget konkrete årsager til indlæggelser, der betegnes som uhensigtsmæssige og forebyggelige, er dehydrering. Men det er en fejlagtig antagelse, siger Ellen Holm:

»Jeg har hørt politikere sige, at dehydrering er en forebyggelig indlæggelse. Men dehydrering er et tegn på, at borgeren er ekstremt skrøbelig, det er bekræftet i international litteratur. Man kan ikke bare sige, at hjemmeplejen skal sørge for at give dem vand. De er for syge, de magter ikke at drikke vandet. En hjemmesygeplejerske kan jo ikke stå og hælde vand ned i dem, hvis de ikke kan synke det«.

»Men det er rigtigt, at dehydrering ofte optræder ved genindlæggelse. Det er fordi, det er en markør for en udtalt skrøbelighed, som man ikke kan gøre andet ved end at indlægge igen, hvis det grundlæggende problem ikke er løst. Hvis det overhovedet kan løses«.

Men er der ikke flere måder, man kan forsøge at forebygge genindlæggelser på?

»Vi har her i mit område gennemført flere projekter, som skulle forebygge genindlæggelser. F.eks. hvor en sygeplejerske har fulgt med den ældre hjem efter indlæggelse og gennemgået den ældres medicinering, og hvor egen læge har besøgt dem 14 dage efter. Jeg var med til at opgøre data på projektet ,og intet tydede på, at genindlæggelser kunne undgås«, siger Ellen Holm.

Kun med en røntgenafdeling og et ambulatorium kan du finde ud af, hvad der er i vejen. For det kan man ikke gætte«. Ellen Holm, geriater

Hvad tænker du om, at der skal oprettes flere kommunale tilbud?

»Jeg vil være bekymret, hvis den syge ældre borger ikke først kommer ind på sygehuset og så bagefter hurtigt ud på en akutplads. Det er på sygehuset, at de syge ældre borgere få den behandling, de skal have. Nu er vi inde på det, som Løkke Rasmussen har talt om, det nære og det svære. Er der noget, der er svært, så er det at stå med et gammelt sygt menneske, som måske ikke rigtig kan snakke ordentligt og er konfus og med flere sygdomme. Hvis du står på aflastningsplads eller hjemme hos patienten kan du ikke se, hvad der er i vejen«.

Mener du, at den praktiserende læge ikke kan, men der skal en geriater til?

»Den praktiserende læge har ikke en chance, men jeg ville heller ikke kunne. Kun med en røntgenafdeling og et ambulatorium kan du finde ud af, hvad der er i vejen. For det kan man ikke gætte«.

Samarbejde på tværs

Ellen Holm er dog enig med det element i aftalen, der handler om samarbejde på tværs af fag og sektorer.

»Det har vi allerede. Vi har kommune-sygehus-samarbejde og sundhedsaftaler, de kører og bliver jo ikke anderledes af, at der kommer nye ord på det. Lad os dog arbejde videre med indholdet i det«, siger hun.

Hvad synes du om det samarbejde?

»Vi bliver klogere af det og kommer til at kende hinanden bedre. Selv om der ikke kommer færre indlæggelser af det, så nytter det på den måde, at vi kommer til at kende hinanden og bedre forstår hinandens arbejdsvilkår. Det betyder, at vi arbejder bedre sammen om patienten, når behovet er der«.

Læs også kronik af sundhedsøkonomerne Kjeld Møller Pedersen og Mickael Bech: Æbler, pærer, forebyggelige indlæggelser og sundhedsreform

Læs også Ugeskriftets temaboks om sundhedsreformen her.