Glæden ved at fordybe sig

Først må vi vide, hvor du har dit navn fra?

Jeg har vietnamesiske forældre, som kom til Danmark et år før, jeg blev født. Deraf Nguyen. Mine forældre syntes, jeg skulle have et dansk navn, og i flygtningelejren i Hongkong mødte de en dansk sygeplejerske, som hed Kirsten. På den måde kom jeg til at hedde Kirsten. I sommer blev jeg gift og fik Knudsen.

Hvilket andet speciale ville du skifte til, hvis det skulle være?

Hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg ikke skifte. Mange unge læger spekulerer på, om de nogensinde finder noget, de kan lide. Det gjorde jeg heldigvis. Hvis jeg skulle vælge, så var det et andet laboratoriefag. Jeg har fundet ud af, at det passer mig godt: Vi stiller diagnoser og hjælper patienter, selv om vi ikke ser dem ansigt til ansigt.

Hvornår gjorde du sidst en forskel som læge?

På en måde gør vi en forskel hver dag, når klinikerne sender prøver over til os, og vi bekræfter eller afkræfter en mistanke. Men vi gør en gang imellem en stor forskel, når vi får en uskyldig huddims, og det viser sig, at det er modermærkekræft. Det sker ikke så tit. Det er nok et halvt år siden, jeg oplevede det.

Hvilken læge har betydet mest for din faglige udvikling?

Den nuværende professor på Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi i Odense, Lars Melholt Rasmussen. Da han var i Aarhus, havde jeg et forskningsår hos ham. Det var ret inspirerende og smittende, at han kunne interessere sig for et lille protein med så stor entusiasme. Han viste mig på en måde, hvad det vil sige at forske. Forskningsglæden, glæden ved at fordybe sig. Lige pludselig bliver du ekspert inden for et lille område, som andre ikke ved så meget om. Når jeg bliver speciallæge, kommer der en del arbejdsrutiner, og så giver det en glæde at kunne fordybe sig i noget ved siden af.

Hvad var mest interessant på arbejdet i går?

Jeg tror, i går var en normal god dag. Der var ikke noget specielt interessant. Vi får en mængde præparater ind, som vi kigger på. En interessant dag ville normalt være, hvis vi får et spændende præparat ind, som vi ikke ser så tit.

Hvilken sundhedshistorie har senest gjort dig vred?

Jeg bliver sjældent vred. Men debatten om at indføre egenbetaling for folk, der vil have tolk med til læge, kunne jeg relatere mig til. Selv om jeg er 30 år og opvokset med vietnamesiske forældre, vil jeg meget nødig til læge i Vietnam uden at have en tolk ved min side. At kunne snakke sproget er slet ikke det samme som at forstå lægelige beskeder. Og at være hos en læge kan være en ret alvorlig situation. Det var en træls historie.

Hvilken kollega har du senest glemt at rose?

Må man nævne en faggruppe, for jeg glemmer altid at rose bioanalytikerne. At de er dygtige til deres arbejde og præparerer gode snit betyder meget for det, vi laver. Så jeg burde være bedre til at rose. Som yngre kollega glemmer man det, tror jeg.

Hvis du fik tre måneders ferie, hvad ville du så gøre?

Min mand og jeg har snakket om at tage på rundrejse i Kina. Hvis vi har tre måneder, kunne vi måske også tage Vietnam med. Det skulle ikke være med rygsæk. Men rejsebureau, planlagt rundrejse, transport og alt det der. Jeg er ikke god til det med rygsæk.