Skip to main content

Global sundhed

Journalist, MSc. Morten Seifert, morten@uncial.dk

22. feb. 2008
2 min.

Rusland: Fordobling af kvindelige rygere

Antallet af kvindelige rygere i Rusland er fordoblet siden Sovjetunionens kollaps. I 1992 var blot syv procent af kvinderne i det store land, rygere. I 2003 er tallet steget til 15 procent. Det viser en kortlægning af russernes rygevaner, udarbejdet under ledelse af University of Bath. Forskerne antyder at de internationale tobaksfirmaers aggressive reklamekampagner er den vigtigste årsag til stigningen. Firmaerne på deres side, henviser til, at russerne køber flere luksusprodukter på grund af den boomende russiske økonomi.

http://news.bbc.co.uk/

Antal ryge-dødsfald i Indien eksploderer

Også i Indien er den gal med tobakken. Omkring én million mennesker vil hvert år dø af tobaksrelaterede sygdomme i det store land i de kommende årtier. Det fastslår et omfattende studie af Indiens 120 millioner rygere. Det er første gang, der er udført et samlet studie af konsekvenserne af tobaksrygning i Indien. Resultaterne blev offentliggjort i New England Journal of Medicine tidligere på måneden.

http://www.cghr.org/tobacco

Ny dansk vaccine mod tuberkulose

Statens Seruminstitut er gået i samarbejde med en af verdens største vaccineproducenter, franske Sanofi Pasteur, om at færdiggøre en tuberkulosevaccine, der kan forlænge og forstærke virkningen af den allerede kendte calmette-vaccine. Den ny vaccine kan blive et afgørende skridt i kampen mod sygdommen, som anslås at koste 1,5 million menneskeliv om året. Den ventes dog først på markedet i 2015.

www.u-landsnyt.dk