Skip to main content

God bemanding i Odense

Mette Bitsch-Christensen, P.L.O.-redaktør

1. nov. 2005
4 min.

I Odense arbejder vi med at få etableret »Det Almenmedicinske Hus«. Det skal være et samarbejde mellem forskning, kvalitetsudvikling og videreuddannelse og efteruddanelse. Vi mener, det er en vigtig opgave at få tingene til at hænge sammen«, siger Jakob Kragstrup, leder af Forskningsenheden for almen praksis i Odense.

Forskning - kvalitetsudvikling - videreuddannelse - efteruddannelse

I øjeblikket er man i Odense ved at etablere almen praksis ved universitetet og regner med at skulle flytte til nye lokaler. Det giver samtidig mulighed for at etablere Det Almenmedicinske Hus.

Der er ingen tvivl om, at kvalitetsudvikling og forskning er tæt forbundne, og de to elementer påvirker naturligt både efter- og videreuddannelsen. I dag er tingene imidlertid adskilt. Pengene kommer fra forskellige kasser, og de læger, som arbejder med opgaverne, sidder isoleret. Tanken er, at der skal skabes et sted, hvor funktionerne mødes, så der kan opstå synergi - helst for hele den syddanske region.

Lægemidler i almen praksis

I Odense har Forskningsenheden især beskæftiget sig med anvendelse af lægemidler i almen praksis. Det har været et emne, der er faldet helt naturligt, da 90% af al medicin udskrives af praktiserende læger. Vi har et receptregister for Fyn, der gør det muligt at følge medicinudskrivninger til alle fynboer, fortæller Jakob Kragstrup. Denne forskning i anvendelse af lægemidler har vi så brugt som afsæt til at se på lægers og patienters beslutningsprocesser.

Mekanismerne bag beslutningerne og forhold, som påvirker beslutnin-gerne, er vores forskningsområde.

I de fleste amter er der ansat praktiserende læger og farmaceuter til at følge og påvirke lægernes udskrivning af medicin. Jakob Kragstrup undrer sig over, at amterne er villige til at bruge mange ressourcer på sådanne projekter, men at det er svært at få bevilliget midler til evaluering af projekterne. Vi ved alt for lidt om, hvad der skal til for at skabe forbedringer på medicinområdet, og alt tyder på, at mange af kvalitetssikringsprojekterne er virkningsløse.

APO og ICPC

Odense er desuden kendt blandt praktiserende læger for APO - kvalitetsudvikling a la Audit Projekt Odense, en metode der er blevet tiltagende populær i hele Norden samt for diagnosekodning med ICPC i almen praksis (begge omtalt i Ugeskr Læger 164/46, 11. november 2002).

Jo flere praktiserende læger der begynder at anvende ICPC-kodning, jo flere data kan vi få til at anvende i vores forskning. Det vil give forskningen lettere vilkår og gøre tingene mere overskuelige, siger Jakob Kragstrup. For at få gang i processen er det imidlertid vigtigt, at den enkelte læge oplever en fordel ved diagnosekodning. De tre forskningsmiljøer i Odense, København og Århus vil sammen prøve at etablere et såkaldt sentinel-netværk af praksis, som koder og kan deltage i forskning.

International bedømmelse

Forskningsenheden i Odense er ligesom København og Århus blevet bedømt af en international ekspertkomite. Odense er den yngste af de tre forskningsenheder for almen praksis. Vi har eksisteret i syv år og er nu i slutningen af vores opbygningsfase. I starten gik alle ressourcer til at udvikle forskningskompetence blandt praktiserende læger. Vi mener imidlertid, at tværfagligheden er meget vigtig, siger Jakob Kragstrup, og vi har nu fået tilknyttet en sundhedsøkonom og en statistiker til den faste stab.

Forskningsenheden i Odense fik generelt en fin bedømmelse. Man klarer sig forskningsmæssigt fint. Det blev anbefalet, at APO blev gjort permanent, og at man forsatte udviklingen af APO.

Vi er meget glade for, at bedømmelsen har gjort det muligt at få bevilliget yderligere to halvtids forskerstillinger.

Internationale kontakter

De internationale kontakter er stærkest udbygget inden for Skandinavien, bl.a. fordi Jakob Kragstrup sidder i redaktionen for Scandinavian Journal of Primary Health Care. Vi har haft en gæsteprofessor fra Harvard tilknyttet en måned hvert år i opbygningsfasen og har desuden projektsamarbejder i Polen, Holland og Italien.

Forskningstræningen i den nye specialeuddannelse

Vi er nået langt med et forslag om den praktiske implementering af DSAM's masterplan for forskningstræningen i speciallægeuddannelsen. Det første hold skal starte allerede i 2004, så det er vigtigt at få den praktiske implementering på plads hurtigt.

Det er nok nemmere i Sydregionen, mener Jakob Kragstrup. Et relativt lille universitet og god kontakt til det regionale råd for specialeuddannelsen giver grund til optimisme. Opgaven med at vejlede ved projekterne ser overkommelig ud - sammenlignet med resten af landet - fordi der bliver relativt få uddannelsesforløb i regionen (ca. 50 årligt), og fordi vores bemandingssituation i dag er god. Odense er fin, slutter Jakob Kragstrup.