God rådgivning kræver, at du er tryg ved de ord, du bruger

Mange fortryder deres valg af abort og kommer senere i livet i tvivl om rigtigheden af deres beslutning og om de skulle have valgt at gennemføre graviditeten. Overvejelser om og valg af abort er svært for alle og sætter mange tanker og følelser i gang. For at sikre at den enkelte i situationen får taget den rigtige beslutning, er det vigtigt, at rådgivningen er så optimal som muligt, og at rådgiveren tager sin rolle på sig og tør nærme sig med de ord og spørgsmål, som er så svære.

»Enhver abort er en abort for meget. Men jeg er i høj grad tilhænger af abort, og tilfreds med, at vi herhjemme på så tidligt et tidspunkt i forhold til omverdenen gjorde abort lovligt. Det er en svær beslutning at vælge abort. I den situation skal vi som rådgivere gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at alle muligheder er overvejet. Vi skal stille de svære spørgsmål som - hvad vil det sværeste for dig være, hvis du vælger en abort? - og sikre, at der er tid til rådgivningen. Derved kan kvinden eller parret senere i livet holde fast i, at de kom rundt omkring alle de væsentlige spørgsmål, og at de traf den rigtige beslutning på det tidspunkt.

Det er også vigtigt at arbejde for at undgå uønskede graviditeter - men problemet er, at en graviditet kan være uønsket få timer eller måneder efter, at den er en realitet«, siger praktiserende læge, næstformand i P.L.O., Troels Bové .

God rådgivning fordrer tryghed

Som rådgiver skal du, ifølge Troels Bové , være tryg i det rum, du skaber, og tryg med de ord du bruger. Du skal være tilstrækkeligt fagligt opdateret inden for de specielle problemstillinger, der kan opstå i situationen, du skal være klar over din rolle, og være bevidst om hvordan dine egne erfaringer påvirker dig i situationen. Du skal tage dig tid, og aftale en ny tid, hvis der er brug for det. Derigennem skabes de nødvendige trygge rammer for, at den rigtige beslutning kan tages.

»Du skal turde være rådgiver og komme tættere på personen gennem dine spørgsmål, men du skal også se og vurdere hvilken livssituation, personen aktuelt er i. Er kvinden eller parret i et muligt blivende parforhold. Har kvinden eller parret andre børn?«, siger Troels Bové .

Han understreger også, at god rådgivning kræver, at de enkelte fagpersoner der er omkring kvinden eller parret, kender hinandens rammer og muligheder for rådgivning. Det skaber mulighed for opfølgning og efterfølgende støtte i tiden efter en beslutning om abort.

»Som praktiserende læge kan du være med til, hvis valget bliver en abort, at lægge en plan for informationen ved indgrebet og den efterfølgende opfølgning. Da tidspunkterne for både medicinsk og kirurgisk abort ligger fast, kan vi tidligt i rådgivningen gøre det klart, hvor meget tid der er til hele beslutningsprocessen«, siger Troels Bové .

Også når rådgivningen er omkring prævention er det vigtigt, ifølge Troels Bové , at være tryg både i den faglige teori og praksis og med de ord, du bruger i situationen, og at du kender til den rådgivning, andre faggrupper tilbyder eller udfører. Den faglige viden ændrer sig hurtigt, og de kulturelle og samfundsmæssige forholds betydning gør også, at den aktuelle rådgivningssituation ændrer sig over tid.

Vi bliver ældre - før vi bliver forældre

I dag er den gennemsnitlige alder steget, for hvornår vi første gang bliver forældre. Det forhold får betydning for valget af prævention og for overvejelserne om en eventuel afbrydelse af svangerskabet.

»Desuden er de unge i dag tidligere seksuelt aktive end for år tilbage. Det betyder, at den tid hvor du skal bruge prævention er væsentlig længere i dag end for få år siden. Den aktuelle livssituation medvirker også til at påvirke valget af, hvilken prævention der er mest optimal«, siger Troels Bové .

Disse forhold er nødvendige parametre, der skal medtænkes, når et af målene også er færre uønskede graviditeter. Hvilke kulturelle, økonomiske eller andre faktorer påvirker os for eksempel til at etablere os så sent i livet med børn. Og hvilke konsekvenser får det?

»I dag er præventionsformerne så sikre, at de medvirker til at påvirke os som forbrugere til at blive mere krævende. Når vi ophører med prævention, ønsker vi at kunne bestemme, hvornår vi skal blive gravide. Men så er risikoen, at parret har ventet så længe, at de er blevet mindre fertile«, siger Troels Bové .

Fakta om abort

I 1999 blev der foretaget 16.271 abortindgreb. Det er færre end i 1973, loven om fri abort trådte i kraft. Dengang blev der foretaget 16.536 aborter. Reelt er faldet dog større, for det skal ses i forhold til abortraten dvs. antallet af aborter set i forhold til antallet af kvinder i den fertile alder. Abortraten var i 1974 21,2 pr. 1.000 kvinder i den fertile alder mod 12,9 i 1999.

Abortraten var i 1999 størst for kvinder mellem 20 og 24 år - hvorimod der i 1970'erne ingen forskel var på kvinder mellem 20 og 34 år.

I 1999 tegnede teenagerne sig for 12 procent af aborterne mod ca. 15 procent i 1989. 23 procent af aborterne i 1999 blev foretaget på kvinder mellem 30 og 34 år.

Ca. 50% af de kvinder der får foretaget abort har brugt prævention ved det samleje, hvor de blev gravide.

»Provokeret abort er i dag især et redskab til at udskyde børnefødslerne og familiedannelse, mens der i 1970'erne i højere grad var tale om at stoppe børnefødslerne«.

Kilde: Lisbeth B. Knudsen - »Statistik om abort« i »Rådgivningsbogen - Til fagfolk om prævention og abort«. Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Foreningen Sex og Samfund. November 2002.

Nødvendigt kendskab til de andre fagpersoner

Allerede i starten af 1980'erne begyndte Troels Bové sammen med kolleger i Lægehuset i Nr. Lyndelse at interessere sig for integrering af de forskellige fagpersoner omkring fødselsforberedelsen og efter fødslen og for forebyggelse af abort. Et af de første fokusområder var at de forskellige fagpersoner blev enige om en fælles information, således at informationerne var ens og ikke gik imod hinanden. For familierne var det vigtigt med enslydende svar på spørgsmål om p-piller i ammeperioden og sammenhængen mellem p-piller og risikoen for udvikling af blodpropper. Dette arbejde medvirkede til at få ryddet op i og adskilt myter og faktuel dokumenteret viden.

Arbejdet førte til afholdelse af en konsensuskonference på Fyn med de fremmeste fagpersoner inden for området på tidspunktet for konferencen, og til en konsensusrapport der gav konkrete anvisninger og førte til ændringer i de officielle vejledninger.

»Som opfølgning på konferencen afholdte vi heldagskurser for de praktiserende læger på Fyn, hvor mere end 2/3 af de praktiserende læger deltog. Vi havde rollespil og færdigheds værksteder, hvor deltagerne f.eks. blev undervist i , hvordan man rent faktisk instruerer i brugen af kondom, hvordan vi skal tage mål til et pessar, og hvordan vi skal lægge en spiral op«, siger Troels Bové .

I 1999 iværksatte den tidligere regering en fireårig »Handlingsplan for nedbringelse af antallet af provokerende aborter«. Der blev afsat 25 millioner til denne plan, og som en del af planen blev muligheden for støttesamtaler i forbindelse med abort indført. Der blev også nedsat en bredt sammensat »Abort-støttegruppe«, hvori bl.a. Troels Bové har deltaget. Ud af gruppens arbejde er der bl.a. kommet to publikationer; folderen »Hvornår vil du have børn?«, udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning, og »Rådgivningshåndbogen - Til fagfolk om prævention og abort«, der udgives i et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning og Foreningen Sex & Samfund. Begge publikationer udkommer medio november.

En anden udløber af dette arbejde er udviklingen af - hvor der er opdateret faktuel viden til både lægfolk og fagpersoner. Her findes også rådgivningsbogen i en elektronisk form.