Gode anbefalinger om medicintilskud

Det er ikke ofte, at en udvalgsbetænkning på et kontroversielt område bliver modtaget med glade miner over næsten hele linjen. Men det er tilfældet med betænkningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udvalg om Medicintilskud. Selv industrien, der ellers i de seneste uger har malet fanden på væggen og forudset, at Danmark ville synke ned i pilleligaens 3. division, udtrykker generel tilfredshed med betænkningen. Denne Lægeforening tilslutter sig tilfredsheden, og den er ikke blot generel, den er stor. Den afspejler et udvalgsarbejde, der har været meget konstruktivt, og hvor hver en sten er blevet vendt. Vi ser frem til, at anbefalingerne bliver omsat til lovgivning.

Et enigt udvalg anbefaler, at tilskuddet til medicin i fremtiden skal fastsættes på basis af prisen på det billigste synonyme lægemiddel i tilskudsgruppen. Hvis patienten vælger et dyrere lægemiddel, udløser det ikke som nu et større tilskud, så han skal selv betale prisdifferencen. Det vil alt andet lige betyde, at det overvejende forbrug flyttes over på det billigste lægemiddel i gruppen. Det vil ikke blot spare staten for penge. Det vil også gøre reglerne om medicintilskud meget lettere, både at forstå og at administrere. Det er også forventningen, at det vil skærpe priskonkurrencen på markedet, fordi det i praksis bliver umuligt at sælge lægemidler, der er markant meget dyrere end de andre produkter i tilskudsgruppen. Derfor vil priserne nærme sig hinanden på det lavere niveau.

Hvis det er sådan, at patienter af en eller anden grund ikke kan tåle det billigste produkt i gruppen, skal lægen ligesom i dag kunne ansøge Lægemiddelstyrelsen om et forhøjet tilskud til de pågældende patienter. Udvalget fastholder denne model, fordi man mener, at der her er tale om et meget lille problem. Der vil yderst sjældent være lægelige grunde til at ordinere et dyrere lægemiddel end det billigste synonyme produkt i en tilskudsgruppe. Men der ser netop på dette punkt ud til at være noget slør i den politiske proces, så den endelige udformning kender vi først, når lovforslaget bliver fremsat. Det kan dog næppe ændre væsentligt ved de lovende udsigter.

Industrien glæder sig over, at der nu er udsigt til, at der bliver skabt ro omkring det danske tilskudssystem. Vi glæder os over, at der er udsigt til, at det offentliges udgifter til medicin vil falde. Der nævnes et beløb på omkring 200 mio. kroner om året. Det er ikke voldsomt, men det skal stilles op imod den himmelflugt, som det offentliges udgifter til medicin har været på siden indførelsen af det behovsafhængige tilskudssystem i 2000; fra omkring syv milliarder kroner til næsten ni milliarder kroner i 2003. Medicinens andel af de samlede sygesikringsudgifter udgjorde i 1992 lige knap en tredjedel, mens det i 2003 var steget til næsten 38 procent. Andelen af sygesikringens udgifter til almen lægehjælp faldt i samme periode fra ca. 40 procent til 35,5 procent.

Kurven var ganske vist ved at flade ud ved overgangen fra 2003 til 2004, men alligevel er udsigten til et egentligt fald set i dette lys ganske dramatisk, ja nærmest historisk. Det vil omsider frigøre ressourcer til andre former for behandling i sundhedsvæsenet, der har været nødlidende, fx kræftbehandlingen. Det er yderligere værd at bemærke, at nye og forenklede regler for medicintilskud kun er det første af en række værktøjer, der vil gøre det lettere for lægerne at sikre den rigtige pille til den rigtige pris i den rigtige mund. De andre værktøjer er den fælles lægemiddelinformation, som Læge-foreningen for øjeblikket søger at få endeligt på plads. Det er rekommandationslisterne, det er interaktionsdatabasen, og det er edb-systemet Ordiprax. Det er ikke mindst den personlige elektroniske medicinprofil, der efter de seneste oplysninger kommer i luften den 1. juli. Tilsammen vil det give et meget væsentligt løft i informationsgrundlaget i forbindelse med medicinordination. Til glæde for patienten og til glæde for samfundsøkonomien.