Content area

|

Godt samarbejde kræver god ledelse

Hvis hverdagen og samarbejdet ude i klinikkerne skal fungere, så skal lægerne tage ledelsesopgaven på sig, siger ledelseseksperten Alfred Josefsen, der taler ved mandagens åbningssession.
»Man kan ikke drive en klinik med måske tre-fire-fem faggrupper, der skal fungere sammen, uden at have styr på det at lede et personale og få et samarbejde op at køre«, siger ledelsesekspert, Alfred Josefsen. (Foto: www.alfred.as)
Forfatter(e)
Jens Nielsen jen@dadl.dk

Velanbragt – sådan karakteriserer Alfred Josefsen Lægedages hovedtema med fokus på teamsamarbejde og ledelse af et team. Han taler mandag taler ved åbningen af de fem dage, og med sin baggrund som tidligere medlem af Ledelseskommissionen, ledelsescoach og mangeårige underviser på PLO’s efteruddannelseskurser har han fokus på, hvorfor god ledelse er så central, hvis samarbejdet skal gå op i en højere enhed.

Udgangspunktet er et ræsonnement med tre ret enkle spørgsmål med sigende samlet svar, konstaterer Alfred Josefsen:

»For det første: Har I travlt derude i almen praksis? Ja, det vil de allerfleste nok sige, at de har. For det andet: Kan man forestille sig, at forventningerne til, hvad I skal levere, stiger i de kommende år? Ja, det kan man nemt forestille sig. For det tredje: Kan man forestille sig, at der kommer bedre overenskomster og aftaler for de praktiserende læger, og at skattegrundlaget og finansieringen bliver bedre? Nej, det kan man nok ikke«, siger han.

Dermed sidder man som praktiserende læge i en klemme, hvor man har to valgmuligheder: Enten kan man selv arbejde mere – og det er der ikke så mange, der har lyst til eller kan – eller også kan man ansætte folk i sin klinik og fordele opgaverne.

  • Der bliver med andre ord tale om små virksomheder, og her er ledelse noget helt essentielt.

Alfred Josefsen

»Og det er her lederskabet bliver vigtigt: Klinikkerne bliver i de kommende år større og større, der kommer flere lægehuse med en række faggrupper ansat. Der bliver med andre ord tale om små virksomheder, og her er ledelse helt essentielt. Hvis man er en lille klinik med bare en sekretær ansat, så går det nok, men man kan ikke drive en klinik med måske tre-fire-fem faggrupper, der er skal fungere sammen, uden at have styr på det at lede et personale og få et samarbejde op at køre«, påpeger han.

»Man bliver nødt til at se på det som to kasser – eller skabe: Det ene er lægeskabet, og inde i det er lægen, patienten, diagnoserne, medicineringen, opfølgningen og så videre. Det andet er lederskabet, og her handler det om medarbejderpleje, motivation, opgavefordeling, samarbejde og relationer, og her mener jeg, det er vitalt, at man arbejder med at tale lederskab op. Det er afgørende, at man som klinikejer har en interesse for ledelse, men også at man prioriterer det op og træner den ledelsesmuskel, man skal bruge til at få tingene til at fungere i hverdagen«, siger Alfred Josefsen.

Endemålet er selvfølgelig at få en god og velfungerende klinik, og hvis man vil lykkes med det, er der en håndfuld områder, man som leder skal have for øje: Man skal sørge for, at medarbejderne bliver klogere og dygtigere til det, de laver. Man skal skabe arbejdsglæde og stolthed. Man skal sikre, at energien bruges rigtigt og helst med betydelig medarbejder initiativ. Og man skal lægge vægt på ordentlighed og ansvarlighed hele vejen rundt i forhold til de opgaver, man står med.

Der er mange små og store redskaber til at gøre det, men centralt står klar og åben kommunikation, siger Alfred Josefsen og giver et enkelt eksempel: Lægen kan sørge for en fælles viden om og forståelse for ’denne uges opgaver’ – det kan være, der er lokale udfordringer med smitte eller andre særlige udfordringer, som det er vigtigt, at alle har indsigt i. Det er ikke raketvidenskab, men det betyder meget for at kunne være enige om, at denne eller hin opgave kun kan løftes i flok og med en tydeligt defineret opgavedeling, siger han.

Er læger så gode ledere? Både og, siger Alfred Josefsen:

»Jeg må som udgangspunkt storrose de læger, der opsøger viden om ledelse – men det er klart, at når man kommer så langt ind på et fagprofessionelt område, så fylder det egentlig fag rigtig meget. Det er jo det, man har brugt det meste af sit liv på. På den måde ligner læger og advokater, som jeg også har arbejdet med, lidt hinanden. Men så meget desto mere grund til at prioritere det«, mener Alfred Josefsen, der kunne ønske sig, at der ’bliver givet mere gas’, når det handler om ledelse og kommunikation som del af den samlede medicinske uddannelse.

Right side

af Peter D. Christian Leutscher | 06/12
1 Kommentar
af Toke Seierøe Barfod | 05/12
3 kommentarer
af Larry Højgaard Kristiansen | 03/12
6 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 02/12
5 kommentarer
af Hans Petter Hougen | 29/11
2 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 29/11
1 Kommentar