Skip to main content

Gør de sunde valg lettere

Jette Dam-Hansen, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse

7. apr. 2009
3 min.



Forebyggelsen er røget langt op på den sundhedspolitiske dagsorden. Den epidemiske vækst i livsstilsrelaterede folkesygdomme har trukket politisk fokus til området, og fokus er fulgt op med initiativer. Samfundet skal nu høste raske leveår og livskvalitet af de politiske initiativer. Jeg tænker især på Forebyggelseskommissionen og kommunernes nye nøglerolle i den borgerrettede forebyggelse.

Regeringen har bedt Forebyggelseskommission om at pege på, hvor især stat og kommuners forebyggelsesindsats kan forbedre folkesundheden. Jeg møder mange patienter, som har besluttet sig for at leve sundere, men har svært ved at gennemføre det. Aldrig har tobak, fed mad, sodavand og slik været billigere. Vi kører i bil som aldrig før og bruger kroppen stadig mindre i arbejdet. Konsekvenserne kender vi, og derfor skal det usunde valg gøres sværere, og det sunde valg skal være enklere i hverdagen.

Jeg ser spændt frem til Forebyggelseskommissionensanbefalinger i håbet om, at politikerne denne gang vil respektere den nedsatte kommissionens faglighed.

Forebyggelsespolitikken bør hvile på evidens i stedet for en populistisk kalkule, der skrotter alle upopulære forbud til fordel for signalpolitiske projekter uden dokumentation. Faktisk står 7 ud af 10 danskere ifølge Trygfondens analyse fra i juni 2008 bag det synspunkt, at regler og afgifter i højere grad skal hjælpe med at gøre de usunde valg sværere og de sunde valg lettere.

I 2007 overtog kommunerne ansvaret for genoptræning og den borgerrettede forebyggelse. De har taget hul på sundhedsopgaverne på hver deres måde med hver deres organisation. Der ligger en fordel i, at kommunerne kan tilpasse tilbuddene til netop deres borgere og deres organisatoriske forudsætninger. Risikoen er, at de spilder ressourcer ved at genopfinde de samme løsninger flere steder og skaber overlap mellem regionernes og kommunernes tilbud.

Her må lægerne i sygehusvæsenet og praksissektoren samarbejde med de kommunale sundhedstjenester om at sikre sammenhængende patientforløb i ét sammenhængende sundhedsvæsen. Rammen er bl.a. Sundhedsstyrelsens såkaldte Forløbsbeskrivelser for kroniske sygdomme, som vi bør engagere os i.

Kommunerne er tæt på borgernes hverdag og er derfor centrale i den borgerrettede forebyggelse.

I daginstitutioner og skoler styrer kommunen både kost- og motionstilbuddene. Som planlægger af veje, cykelstier og som arbejdsgiver har kommunerne betydelig indflydelse på at gøre de sunde, motionsfyldte valg nemmere. Kommunerne har en enestående mulighed for at integrere en vidensbaseret forebyggelse i borgernes hverdag, hvis de får den nødvendige viden og de nødvendige ressourcer. Evidensgrundlaget kan vi læger levere, og Forebyggelseskommissionen bidrager snart også. Fra lægeside skal vi følge op med samarbejde og rådgivning til kommunerne.

Det kommende år fokuserer Lægeforeningen på børnesundheden i forebyggelsespolitikken. Barndommen har det største forebyggelsespotentiale alene af den simple årsag, at alt hvad der kan grundlægges af trivsel, sunde vaner og livsstil i barndommen har mulighed for mange års varighed.

Vi vil derfor arbejde for, at kommunerne og lægerne danner et fællesskab om sundhed i barndommen, som forhåbentlig kan række langt ind i voksenlivet.