Gør plads til de fine patienter

En mor og en datter har begge en ryglidelse, som de går til lægen med. Datteren arbejder på en stor arbejdsplads og har derigennem en sundhedsforsikring. Moren er førtidspensionist. Mor og datter har samme læge, som dog må henvise dem til to forskellige steder. Datteren bliver i kraft af sin sundhedsforsikring henvist til et privathospital, som i løbet af få dage undersøger og opererer hende for diskusprolaps. Moren bliver henvist til et offentligt hospital og må inklusive ventetider på forundersøgelse og skanning vente tre måneder på samme operation.

Eksemplet er fra det virkelige liv, og ophavsmanden til beretningen er praktiserende læge, Mette Bitsch-Christensen.

»Jeg synes ikke, at det er rimeligt. Det er, ligesom der er nogle patienter, der er blevet finere end andre. Det er et brud på princippet om, at alle har lige mulighed for undersøgelse og behandling uanset status i samfundet, og uanset om de har penge eller ej, arbejde eller ej,« siger hun.

Også på andre måder mærker hun, at der kommer flere forsikringspatienter. Det betyder, at patienterne har flere kontakter med privathospitaler, og hun oplever, at de nogle gange går på tværs af gate keeper-systemet:

»Privathospitalerne forsøger at trække patienter til sig. Jeg har for eksempel oplevet, at en patient, jeg har henvist til en undersøgelse på et privathospital, er kommet tilbage til mig med en opfordring fra privathospitalet om endnu en undersøgelse, som jeg overhovedet ikke synes, at der var indikation for. Jeg synes, at det udhuler min faglighed. Og gate keeper-rollen kan i den situation være svær at holde fast på, fordi det er sin sag at skulle tale patienten fra den undersøgelse, når først det er foreslået,« siger hun.

Boom

Antallet af danskere med en privat sundhedsforsikring er steget eksplosivt inden for de seneste seks år. I 2001 havde under 45.000 danskere tegnet en sundhedsforsikring. Der var ikke mange privathospitaler, og de, der var, kørte med underskud. I starten var det mennesker med en økonomi i den bedre ende, der havde en privat sundhedsforsikring, men i takt med at flere og flere fik en sundhedsforsikring, blev det også en bredere del af befolkningen, der var sundhedsforsikrede.

I dette efterår fik rørlæggerne en overenskomst med Dansk VVS, som blandt andet forpligtede arbejdsgiverne at tilbyde medarbejderne en sundhedsforsikring. Dermed blev rørlæggerne en del af godt 600.000 danskere, der i dag har en sundhedsforsikring. Heraf er 90 procent forsikret via deres arbejdsplads, som siden den nuværende regering trådte til i 2001, har kunnet trække det fra i skatteregnskabet.

Supplement

I takt med at antallet af sundhedsforsikrede vokser, er debatten drejet hen mod, hvilke konsekvenser det har for det samlede sundhedsvæsen. Og derigennem, hvilke konsekvenser det har for den enkelte patient. Går det ud over det offentlige, sådan at offentlige patienter ender med at blive skubbet tilbage i køen? Diskussion er præget af gisninger og meninger mere end dokumentation.

Flere private sundhedsforsikringer betyder flere kunder på de private sygehuse. Forsikringspatienter giver med andre ord næring og vækst til de private sygehuse. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ofte udtalt, at han ser private sygehuse som et supplement til det offentlige sygehusvæsen.

Forsikringsselskaber peger på, at det stigende antal forsikringer er en gevinst for alle hele raden rundt. Således skriver Peter Skjødt, der er underdirektør i Forsikring og Pension, i et indlæg på erhvervsorganisationens hjemmeside:

»Med sundhedsforsikringer øges kapaciteten i det samlede sundhedssystem, fordi der tilføres flere økonomiske ressourcer til f.eks. at købe sygehusydelser i udlandet. Den økonomiske effekt er derfor, at kapaciteten i sundhedsvæsenet øges. Populært sagt bliver køen også mindre for dem, der ikke har en sundhedsforsikring.«

Tunge ende tungere

Andre ser det voksende private område som en trussel mod det offentlige og dermed for de patienter, der ikke er forsikret, fordi der er personalemangel i sundhedsvæsenet. Formanden for socialcheferne i Danmark, Ole Pass, siger:

»Problemet er, at der ikke kommer flere personaleressourcer ind i sundhedsvæsenet. Det er den samme kage, der skæres af. Faren ved den store udbredelse af forsikringer er derfor, at det offentlige svækkes, fordi ressourcer vil gå over til det private. Det skal nogen jo betale prisen for, og det bliver de udsatte grupper, der står uden for arbejdsmarkedet, og som ikke har råd til at tegne en privat sundhedsforsikring. De vil komme bagerst i køen. Man kan sige, at sundhedsforsikringer er medvirkende til at gøre den tunge ende tungere.«

Ole Pass kender fristelsen til at forsikre medarbejdere på egen krop. Hans egen kommune, den socialdemokratiske Rødovre Kommune, har netop sat sundhedsforsikring af egne medarbejdere på dagsordenen.

»Vi har et stort problem med sygefravær i vores kommune, ikke mindst med lange sygefravær. Og en del af problemet her er ventelisterne på sygehusene. Derfor kunne det være relevant at få de medarbejdere hurtigt behandlet, så vi hurtigere kan få dem tilbage igen. På den anden side har vi som kommune en dobbeltrolle, fordi vi også er en del af det sundhedspolitiske system og gerne vil stå ved principperne om, at der skal være lige adgang for alle til sundhedsydelser. Tilbyder vi vores ansatte en sundhedsforsikring, kunne vi blive medvirkende til at bryde med det princip,« siger han.

Win or loose

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, skyder en holdning ind midt mellem de to synspunkter, som han karakteriserer som hhv. en win-win-situation og en some win, some loose-situation.

Han siger:

»Sandheden findes somme tider midt i mellem de ekstreme synspunkter. Det kan jo være, at en del af udbuddet i den private sektor bliver skabt af læger og sygeplejersker ,på overarbejde`. Et overarbejde, som de måske ellers ville have taget i Norge eller måske Sverige. Det kan være, at nogle vælger at tage det i Danmark i stedet for. På den måde kan den samlede kapacitet i Danmark måske øges i stedet for, at private sygehuse med gode tilbud får offentlige læger over til sig. Jeg vil dog lige tilføje, at presset er stort på de offentlige sygehuse - også på grund af enmånedsgarantien - og der er bekymring for, at læger forlader det i forhold til det private.«

Johannes Due, direktør for sygeforsikringen »danmark«, synes, at diskussionen om, hvorvidt det øgede antal private sundhedsforsikringer skaber ulighed, er »tåbelig«:

»Behandlinger, der finder sted på private sygehus og klinikker, er med til at aflaste det offentlige, så der bliver plads til flere behandlinger der,« siger han.

Men i en situation med lægemangel betyder det vel, at det offentlige risikerer at blive drænet for læger, som trækker over i det private?

»Det er klart, at en læge ikke kan være to steder på en gang. Men der arbejder stadig ikke flere læger på private hospitaler, end der arbejder danske læger i udlandet. Jeg har stor tillid til markedsmekanismerne, hvad det her angår,« siger Johannes Due.

Operationsdækning

Sygeforsikringen »danmark« har 1,9 millioner medlemmer. Af dem har godt 500.000 en forsikring med operationsdækning. Den giver tilskud til nærmere specificerede operationer.

Cirka 40 procent af de 600.000, der er forsikret via deres arbejdsplads, har også en operationsdækning i »danmark«. Alt i alt betyder det, at mere end 800.000 danskere kan få dækket eller få tilskud til en behandling på et privathospital.

Sundhedsforsikring

Godt 600.000 danskere har en privat sundhedsforsikring.

90 procent af dem er forsikret gennem deres arbejdsplads.

Epinion undersøgte tidligere i år de sundhedsforikrede for Ugebrevet A4. Den viste, at der er flere privatansatte end offentligt ansatte, der har en sundhedsforsikring, og jo mere man tjener, desto hyppigere er det, at man har en sundhedsforsikring.

At have en sundhedsforsikring gennem sit arbejde betyder, at man kan blive undersøgt og behandlet på et privathospital, hvor der typisk ikke er ventetid. Den dækker alle udgifter ved et behandlingsforløb.

Det kræver blot, at man får brug for behandlingen inden pensionsalderen, fordi forsikringen kun dækker, så længe man arbejder. Det kræver desuden, at man fejler noget, som forsikringen dækker.

Det er forskelligt, hvad forsikringen dækker. Men typisk dækker den ikke skader, der er sket, før man blev forsikret. Den dækker typisk heller ikke kroniske sygdomme, kosmetiske behandlinger samt behandling for barnløshed, graviditetsting og fødsel.