Gøtrik kritiseres for dobbeltrolle

»Medicinaldirektørens model er ikke acceptabel, fordi den betyder, at Sundhedsstyrelsen i realiteten rådgiver sig selv.«

Således skrev formændene for Overlægeforeningen, FAPS, Medicinske Universitets Læreres Forening og Embedslægeforeningen i et debatindlæg i Ugeskrift for Læger mandag den 31. oktober i år.

Fire dage senere på FAS' efterårskonference om specialeplanlægning kom medicinaldirektørens dobbeltrolle som formand for det ny Rådet for Specialerådgivning igen under beskydning.

For hvordan kan han være formand for det ny råd samtidig med, at han som direktør i Sundhedsstyrelsen skal godkende anbefalingerne fra rådet, lød kritikken.

Poul Jaszczak, næstformand i Overlægeforeningen sagde:

»Medicinaldirektøren forventes ifølge bemærkningerne til loven at være formand. Det har Lægeforeningen og FAS uden held kritiseret, fordi tilsvarende opbygninger af rådgivende organer ikke har fungeret optimalt.

I den valgte form skal udvalget, som rådgiver Sundhedsstyrelsen, de facto give råd til sin formand, som er ansvarlig for, at udvalget træffer beslutninger, og samtidig er ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af udvalget.

Formanden, som i sin egenskab af medicinaldirektør også har ansvaret for specialeplanlægningen, kan ikke risikere at få et råd, som han ikke kan bruge, så hans funktion som formand kommer næsten uvægerligt til at bestå i at overbevise udvalget om, at de skal mene det, der indstilles af sekretariatet, og som formanden i forvejen har afgjort, at han gerne vil have som fagligt råd.

Med al ære og respekt for medicinaldirektørens faglighed, er det ikke den rigtige konstruktion for faglig rådgivning. Kræfterne vil i nogle situationer blive brugt, ikke til faglig rådgivning, men til at påvirke den faglige rådgivning.«

Giv os en helikopter

Formanden for Dansk Medicinsk Selskab (DMS), Jens Christian Djurhuus, fandt også medicinaldirektørens rolle »upassende«, men hans indlæg drejede sig fortrinsvis om, hvordan DMS skal finde egnede kandidater til rådet, og hvorledes deres arbejdsvilkår bør være.

Jens Christian Djurhuus mente, at de lægelige repræsentanter til rådet skulle løftes ud af klinikken, frikøbes, for en periode.

»Hvis man skal have mulighed for at komme med et kvalificeret modspil, er det vigtigt, at man også har tid til det«, sagde han og luftede tanken om også at etablere et sekretariat for de lægelige medlemmer.

Det ville efter Jens Christian Djurhuus' mening kunne rette op på en del af den ulighed, der består i, at de øvrige repræsentanter i rådet fra regionerne, styrelsen og ministeriet, har et embedsmæssigt bagland med en solid infrastruktur.

Afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Vagn Nielsen, forsvarede ikke overraskende medicinaldirektørens position som formand for rådet, som ifølge ham netop var udtryk for, at rådet var lægefagligt stærkt. Vagn Nielsen betonede det ansvar, de lægeligt udpegede medlemmer havde for at »hæve sig op i et helikopterperspektiv« for at undgå at blive for specialepatriotiske.

Til det svarede Djurhuus: »Hvis vi skal kunne se det fra en helikopter, så skal vi have en helikopter!«

Ikke lægefagligt nok

Poul Jaszczak mente, at rådets konstruktion ikke gav plads nok for lægefagligheden. Han sagde:

»Udvalgets medlemmer er repræsentanter fra de videnskabelige selskaber og de sygeplejefaglige selskaber. De øvrige medlemmer er repræsentanter for regionerne, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.

Jeg anerkender de videnskabelige selskabers mulighed for at levere den »rene« faglighed, men jeg har svært ved at se den sammen mulighed for dem, der repræsenterer myndighederne. Medlemmerne er under instruktion fra deres bagland og er dermed ikke fri til at fremlægge deres faglige viden og overbevisning.

Men heller ikke repræsentanterne for selskaberne er i en klar rådgivningssituation. Der har været nævnt muligheden af tre pladser til de videnskabelige selskaber udpeget af Dansk Medicinsk Selskab. Det er ikke godt nok. Man må sikre sig, at fagligheden direkte kommer til udtryk, og det kan kun gøres ved, at den faglige rådgivning fra det berørte selskab bliver fremlagt åbent og tilgængeligt for alle, og at de berørte selskaber kan deltage i udvalgets møde med taleret, så de kan gå ind i diskussionen og ikke kun per stedfortræder.«

Jens Kristian Gøtrik kom Poul Jaszczak i møde og oplyste som en nyhed, at han forestillede sig, at repræsentanter fra alle relevante medicinske specialer ville blive inddraget i arbejdsgrupper, som skulle lave indstillinger til Rådet for Specialerådgivning.

Arne Cyron, formand for Lægekredsforeningen for Roskilde Amt, mente, at Dansk selskab for almen medicin burde have en fast plads i rådet. For uden repræsentanter for primærsektoren er der risiko for, at specialeplanlægningen ikke kommer til at hænge sammen med de krav og forventninger, der er hos de alment praktiserende læger, argumenterede Arne Cyron.

Jesper Skov, Danske Øjenlægers Organisation, slog et slag for de privatpraktiserende speciallæger. Han mente, at de privatpraktiserende mangler i debatten om specialeplanlægningen, og han fik støtte af Peter Haahr, konstitueret formand for FAS

Han mente, at de privatpraktiserende speciallæger tilgodeser nærhedsprincippet, og han kunne ikke forestille sig en region, hvor politikerne ikke indtænkte de praktiserende speciallæger i specialeplanlægningen.

Fakta

Et rodet råd

Rådet for Specialerådgivning, som allerede skal træde i kraft den 1. januar, skulle være et signal om en ny forstærket Sundhedsstyrelse - en styrelse som ifølge den ny sundhedslov fremover får beføjelser til at fastlægge krav til lands- og landsdelsfunktioner og, ikke mindst, godkende regionernes forslag om at etablere funktionerne.

Men rådet er omgærdet af stor usikkerhed. Det er fx stadig ikke klart, hvor mange lægelige repræsentanter, som skal deltage i rådet og hvordan. For repræsentanterne i rådet, ikke mindst medicinaldirektøren, som ifølge bemærkningerne til sundhedsloven er født formand, er der fra lægeside betænkeligheder vedrørende upartiskhed.

Rådet kommer til at bestå af medicinaldirektøren (formand) samt repræsentanter for de medicinske selskaber, de sygeplejefaglige selskaber, regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Ny formand i FAS

Efterårskonferencen fandt sted i Vejle fredag den 4. november 2005. Emnet var speciallægeplanlægning.

På Foreningen af Speciallægers (FAS) repræsentantskabsmøde i Vejle fredag den 4. november til lørdag den 5. november 2005 valgte repræsentantskabet ledende overlæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling G, tidligere næstformand i Overlægeforeningen, Poul Jaszczak som ny formand for FAS.

Poul Jaszczak vil arbejde på at afvikle FAS i sin nuværende form, uden at det går ud over o pbakningen til de små erhvervsforeninger.

Vi bringer senere et miniportræt af den nye formand i Ugeskriftet.

Den mundtlige beretning til repræsentantskabet kan ses på www.fas.dk