Skip to main content

Goodwillprocenten viger fortsat - praksis bidrager selv til at lette rekrutteringen

Af direktør Bente Hyldahl Fogh

2. nov. 2005
6 min.

Sådan fastsættes goodwill

De praktiserende læger har kollegialt påtaget sig et ansvar for at fastsætte goodwill i forbindelse med handler af almen praksis i form af, at der er lagt loft over beregningen af goodwill, når en praksis overtages. I forbindelse med, at goodwill blev gjort skattepligtigt, vedtog P.L.O.s repræsentantskab i 1995, at goodwill pr. 1. januar 1996 maksimalt kunne fastsættes til gennemsnittet af de sidste tre års omsætning tillagt 36%. I almindelig tale siger vi, at goodwillprocenten er fastsat til maksimalt 136%. Goodwill kan imidlertid variere nedad, og det sker rent faktisk f.eks. når antallet af købere til praksis falder. Goodwillsystemet er på denne måde med til at påvirke rekrutteringen gunstigt, men det er de ældre praktiserende læger i yderområderne, der betaler for det. Det liberale islæt er ikke til at tage fejl af. Et forventet tilskud til pensionen udebliver.

Der kan dog også være andre grunde til, at goodwill handles til en reduceret pris, f.eks. ved familieoverdragelse eller fordi praksis i en periode har haft en atypisk indtjening. Goodwill betales, fordi der med købet umiddelbart følger muligheden for en potentiel indtjening i en lang årrække, og prisen skal have sammenhæng med indtjeningsmulighederne. En allerede etableret praksis repræsenterer en værdi, som man først efter en årrække kan oparbejde når man skal starte en lægepraksis op fra grunden af.

P.L.O.s sekretariat har til opgave at gennemgå alle praksishandler, og det gør det muligt at udarbejde statistik over udviklingen. Goodwillprocentens højde er selvsagt følsomme oplysninger i en salgs- og købssituation. P.L.O.s bestyrelse har derfor besluttet, at der en gang om året - gennem en artikel i Ugeskriftet - kan offentliggøres tal på landsniveau og på amtsniveau. Herudover vil der ikke blive lavet opgørelser.

Rentebyrden er faldet med 29% på to år

De fleste må låne penge i banken for at kunne købe en praksis. Det indebærer, at man i en periode har udgifter til afdrag og renter. Modsat kan goodwillbeløbet afskrives, hvilket reducerer udgifterne til renter og afdrag. Afskrivningsprincippet viser, at der er tale om en investering.

Renteniveauet har også stor betydning for køberens økonomi. Siden vedtagelsen af loftet på de 136% har renteniveauet generelt været faldende. Praksislån fås i en række banker til konkurrencedygtige vilkår, da praksislån anses for at være relativt sikre lån. Lægernes Pensionsbank yder p.t. lån til at finansiere goodwill, driftsmidler og restfinansiering til en rente på 4,45% (pr. 13.3.2003). Sidste år ved samme tid var renteniveauet 5,45% og for to år siden 6,70%. Det historisk lave renteniveau har derfor også betydning for økonomien i en praksishandel. Lægernes Pensionsbank har beregnet hvad rentefaldet fra 2001 til nu har betydet for den årlige ydelse og for den samlede rentebetaling. Det fremgår, at den årlige ydelse er faldet 18.000 kr. på et lån på 1,8 mio. kr., der afdrages over 7 år (lig med afskrivningsperioden). Den samlede rentebetaling over lånets løbetid er faldet med 129.000 kr. for et lån på 1,8 mio.kr. svarende til en reduktion i den samlede rentebetaling på 27% på de to år (se Tabel 1 ).

Et uændret antal handler - delepraksis fortsat populært

I 2002 er der gennemført 147 handler, og det er lidt flere end i 2001, men på niveau med 2000. Det fremgår af Tabel 2 , at der handles ca. 130-150 praksis hvert år, og i hele perioden 1997-2002 er der registreret 860 handler. I den videre analyse er handler med anpartsselskaber ikke taget med da disse handler prissættes på en helt særlig måde. Det samme gælder handler, hvor der er tale om nul goodwill pga. familiehandler. Disse handler udgør mellem 5 og 15 hvert år. Andre handler til nul er taget med.

Det fremgår også af tabellen, at der i 2002 er handlet 41 delepraksis. Det svarer til, at ca. en tredjedel af handlerne finder sted i forbindelse med etableret eller handlet delepraksis. Delepraksis er blevet en populær praksisform. Meget tyder på, at delepraksisadgangen har trukket en hel del læger til almen praksis. Vi ved dog ikke, hvad disse læger havde valgt, hvis delepraksisformen ikke havde været mulig.

Goodwillprocenten fortsat faldende

Det fremgår af Tabel 3 , at den gennemsnitlige goodwillprocent i 2002 er på 98 mod 112 i år 2001 og 130 i år 1997. Der er derfor tale om en fortsat faldende tendens, men med en stigende standardafvigelse. I gennemsnit er procenten faldet 6-7% p.a. i de sidste pr. år. Der er et lidt større fald pr. år i slutningen af perioden end i begyndelsen af perioden og faldet er yderligere øget fra 2001 til 2002. Det fremgår også, at der i såvel 2001 som 2002 har været handlet et par praksis til 0 i goodwill, og det trækker gennemsnittet meget ned. Standardafvigelsen er samtidig stigende, og det er et udtryk for, at spredningen i goodwillprocenterne er blevet betydeligt større i de forskellige amter. I 2002 er der dog tale om, at der i otte amter slet ikke er registreret handler på 136%, men kun på lidt lavere niveau. I 2001 var det kun i få amter, at der ikke havde været handlet til 136%.

Den geografiske variation er stor - men stort set ingen amter går helt fri for nedgang i goodwill

I Tabel 4 samt i Fig. 1 og Fig. 2 er udviklingen fordelt på amter, og de viser, at der er et ret ensartet geografisk mønster over årene. De højeste goodwillgennemsnit findes fortsat i amter med universitetsbyer. På Sjælland findes den største ensartethed, idet Frederiksberg Kommune, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt alle ligger over 130%. Endvidere ligger Københavns Kommune, Århus Amt og Fyns Amt meget tæt på 130%.

I intervallet mellem 128 og 110% ligger Københavns Amt, Vestsjællands Amt, Bornholms Amt, Vejle Amt, Sønderjyllands Amt og Viborg Amt. Lavest ligger Ringkøbing Amt og Nordjyllands Amt, der har et gennemsnit på 96,5 henholdsvis 83,9%. Mange af de nævnte amter har en stor standardafvigelse, og det viser, at der er handlet til meget forskellige niveauer.

Nordjyllands Amt, Roskilde Amt, Viborg Amt og Vejle Amt er ikke længere alene med en egentlig nulhandel. Også Københavns Amt, Ribe Amt, Ringkøbing Amt og Århus Amt har haft en nulhandel. Det stigende antal nulhandler er ensbetydende med, at nogle ældre læger helt opgiver at få solgt deres praksis og drejer nøglen om. En uacceptabel situation for alle involverede.

Fastholdelsesmulighederne skal udnyttes lokalt

Goodwillproc enterne tegner et historisk billede af situationen og fortæller ikke hvor mange praksis, potentielle sælgende læger reelt gerne ville have handlet, men hvor handlen ikke bliver til noget. Der er dog næppe nogen tvivl om, at der er et behov for at fastholde mange ældre læger i praksis længere end de formentlig selv har ønsket. Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at den enkelte læge har et økonomisk problem med ikke at kunne sælge praksis. Lokalt er det helt nødvendigt at finde løsninger på at få lægebetjening til praksis patienter, hvis lægen stopper.

I Landsoverenskomstfornyelsen, der træder i kraft 1. april 2003, indgår en aftale mellem P.L.O. og Sygesikringen om at

Årets goodwillstatistik understreger, at det er på høje tid, der tages fat, hvis ikke endnu større et antal praksis skal ende med at dreje nøglen, før der er sikret et generationsskifte for læger og patienter.

Fakta

»opfordre amterne til at kortlægge aldersprofilen blandt amternes praktiserende læger og den forventede afgang/pensionering i de kommende 5 år. Samarbejdsudvalgene anbefales på denne baggrund at drøfte behovet for seniorpolitiske tiltag med henblik på at imødegå eventuelle problemer i forhold til lægebetjeningen af befolkningen, såfremt antallet af læger inden for et geografisk område må forventes at blive reduceret, som følge af ældre lægers ønske om at ophøre med at praktisere for den offentlige sygesikring. Eventuelle aftaler om fastholdelsesordninger indgås mellem amtet og den enkelte læge og tilpasses den konkrete situation. Af incitamenter som kunne motivere ældre læger til at udsætte deres pensionering, peges bl.a. på udbetaling af særlige fastholdelsestillæg eventuelt gradueret så det forhøjes jo længere lægen forbliver i praksis«.

Kilde: Protokollat af 13-10-2002 om Fastholdelse af ældre læger i almen praksis. LOK- 2002