Grønland efterspørger danske praktiserende læger

Foto: Steffen Fog

Centralt i det grønlandske sundhedsvæsen findes de såkaldte distriktssygehuse. Atten sygehuse på den grønlandske kyst udgør for alle patienter indgangsporten til sundhedsvæsenet. For navnet til trods er disse sygehuse mere en art fusion mellem alment praktiserende lægeklinikker og mindre provinssygehuse, som vi kendte dem tidligere i Danmark. Man har nemlig ikke selvstændige almene praksisser i Grønland.

I denne primære indgangsport møder patienten både den visitation, der svarer til primærsektorens visitation i Danmark, og den efterfølgende behandling og opfølgning, når der er tale om mindre komplicerede lidelser, som kan klares med de muligheder for indlæggelser, røntgenoptagelser, ultralydskanninger, fysioterapi, mindre kirurgiske indgreb, operationer og fødselshjælp, som man kan give på distriktssygehusene.

Kun ved lidelser og skader, der kræver speciallægekompetence eller specialudstyr, sendes patienterne videre til landshospitalet i Nuuk, Dronning Ingrids Hospital.

Disse forhold gør, at arbejdet på klinikkerne på de grønlandske distriktssygehuse mere ligner arbejdet i en dansk almen praksis, end det ligner arbejdet på et dansk sygehus. Derfor er det også primært erfarne praktiserende læger, man efterspørger.

»Praktiserende læger er vi altid interesseret i. Ganske vist er der visse af vores opgaver, de ikke er vant til, f.eks. ultralydskanninger, stuegang og operationer, men 90 procent af vores arbejde er som i en dansk praksis«, siger Eskild Boeskov, chefdistriktslæge på sygehuset i Grønlands tredjestørste by, Ilulissat.

Eskild Boeskov fortæller, at det ofte er pensionerede praktiserende læger, man ansætter. Fordi de som udgangspunkt kan frigøre sig, men især fordi de har den fornødne erfaring.

Han tilføjer dog, at han også satser på at ansætte yngre læger fra Danmark.

Men ville det allerbedste ikke være at have praktiserende læger, der er midt i karrieren, i vikarstillingerne?

»Jo, det ville det. Men det er næsten umuligt at få dem til Grønland. For de kan næsten aldrig frigøre sig«.

»Men hvis man skulle drømme helt vildt, er det allerhøjeste ønske at få praktiserende læger, der er midt i karrieren, til at tage job her fast. Men eftersom jeg nu har været her i 11 år og i al den tid har været den eneste faste, tænker jeg stort set aldrig på det«, siger Eskild Boeskov.

Danske læger er interesserede

Det grønlandske sundhedsvæsen erkender altså den meget lille sandsynlighed for, at man kan få besat stillingerne fast. Derfor efterspørges der danske praktiserende læger som vikarer.

De danske læger er da også interesserede. Seksogtyve danske praktiserende læger har i marts været på rundrejse i Grønland for at undersøge mulighederne for at tage ansættelse på distriktssygehusene.

Besøget skete i forbindelse med kurset »Den grønlandske patient«, der handlede om diagnosticering og behandling af grønlandske patienter i Danmark og Grønland.

Men en stor del af formålet med kurset var også at gøre kursisterne, der hovedsagligt bestod af praktiserende læger, interesserede i at søge job i Grønland.

Jesper Norup Nielsen, praktiserende læge i Roskilde, deltog i kurset.

»Min fornemmelse er, at de fleste deltagere havde en drøm om at komme til Grønland og arbejde. Men det var kun få, der var klar til at søge job i Grønland. Mange har svært ved at frigøre sig fra forpligtelserne derhjemme, alle er bundet op på deres praksis, familie osv.«, siger han.

Han har selv tidligere arbejdet i Grønland og vil gerne tilbage.

»Grønland går en i blodet, man bliver så betaget af naturen, at man får lyst til mere. Vi kommer tilbage før eller siden, om et par år måske«, siger Jesper Norup Nielsen.

Mindst tre måneder

Kursuslederen Carsten Rygaard, der til daglig er ledende overlæge på Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital, er glad for, at fire læger fra kurset og en bioanalytiker, der er gift med en af lægerne, seriøst overvejer at søge job i Grønland på baggrund af besøget.

»Fordelen ved vores kursister er, at de har mange års erfaring fra lægepraksis i Danmark. Mange af dem er i 50`erne og 60`erne og overvejer en tidlig pensionering fra deres virke i Danmark for så at lægge noget af deres seniortid i Grønland«, siger Carsten Rygaard, men tilføjer dog, at selvfølgelig ville det være bedst for Grønland at få ansat en flok unge læger, der vil lægge hele deres arbejdsliv i Grønland.

Han fortæller, at det er planen at gentage kurset og besøget igen til næste år. Og dertil har Hvidovre Hospital og Grønlands Lægekredsforening aftalt en »følordning«, så læger i Grønland og læger på vej til Grønland kan få opdateret deres viden på specifikke områder ved et målrettet uddannelsesophold efter eget ønske på Hvidovre Hospital.

Carsten Rygaard understregede over for kursisterne, at de ikke skulle tage til Grønland for mindre end tre måneder.

»Og allerhelst mindst seks måneder«, siger Carsten Rygaard.