Grundforskerne ned fra højen

Selv om det lyder som noget der hører under Geologisk Institut eller måske snarere som en turistattraktion, er Vand og Salt Centret på Aarhus Universitet et medicinsk grundforskningscenter. Det eneste af sin slags, idet det baserer sin forskning på kombinationen af molekylær og klinisk grundforskning.

Centret er et ud af ni nye forskningscentre, som Danmarks Grundforskningsfond sammen med flere end fyrre internationale eksperter har vurderet til at udføre enestående forskning på internationalt niveau, og som fonden har bevilget 35 mio. kroner over en femårig periode.

På Vand og Salt Centret undersøger man nyrens regulering af kroppens vand- og saltbalance i forbindelse med en række tilstande hvor vand- og saltbalancen er forstyrret. Centret er et tværfagligt samarbejde mellem fire grupper som dækker forskningsfelterne molekylærbiologi, cellebiologi, celle- og integreret fysiologi samt patofysiologi - der alle er nødvendige for at forstå nyrens funktion.

Centrets altoverskyggende formål er i den postgenome æra at udforske de molekylære årsager i nyren til, hvordan kroppens vand- og saltbalance reguleres og til at afdække, hvad der går galt, når en række almindelige sygdomme - foruden forhøjet blodtryk typisk nyre-, hjerne, hjerte- og leversygdomme - forstyrrer denne regulering. Fx hjerneødem, graviditetsforgiftning og endokrine sygdomme. Dertil kommer at op imod en tredjedel af alle ældre patienter indlagt på hospitaler har forstyrrelser i kroppens vand- og saltbalance.

Ligesom nyfødte kan have livstruende ændringer af vand- og saltbalancen i forbindelse med tarminfektioner. Noget tyder også på, at problemer med regulering af salttransporten kan være en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Det molekylære grundlag for transporten af vand og salt over cellemembraner er først blevet kortlagt inden for de sidste ti år. En indsigt, som bl.a. er de århusianske vand- og saltforskeres fortjeneste.

I starten af halvfemserne lykkedes det via kloning og sekventering at identificere de såkaldte aqua-porin-vandkanaler i nyren samt en række af de transportproteinter der sørger for transporten af salt over cellemembraner.

Danmark har en lang videnskabelig tradition for studier der beskæftiger sig med regulering af vand- og saltbalancen. Således har både August Krogh og Jens Christian Skou modtaget Nobelprisen for deres grundforskningsarbejde inden for dette område.

Fra molekyle til patient

Ambitionen er ifølge centerleder Søren Nielsen og forskningsoverlæge Jørgen Frøkiær at skabe et grundforskningscenter i et miljø, der fokuserer på forskning fra molekyle til patient.

»Der har ikke traditionelt været interesse for at belyse de molekylære årsager til sygdomme - klinisk forskning har mestendels bestået i klinisk afprøvning af lægemidler.

Her på centret er der tale om en meget integreret forskning, idet vi ikke nøjes med at se på, hvilke proteiner der er udtrykt ved forskellige sygdomme, men også på hvad de rent faktisk gør.

Dertil kommer det unikke i, at centrets forskningsgrupper er totalt integrerede«, siger centerleder Søren Nielsen.

En forskningsgruppe under ledelse af centerleder og professor fra Anatomisk Institut, Søren Nielsen, arbejder med aquaporin-vandkanaler og natriumtransportproteiner; en anden arbejdsgrupe, der ledes af professor Christian Aalkjær, arbejder med forståelsen af de såkaldte natrium-bikarbonat-kotransportproteiner for kontrollen af pH i såvel de enkelte celler som i hele kroppen. Med professor Arvid Maunsbach i spidsen ser en forskergruppe på, hvordan salttransport foregår i nyren, herunder struktur og funktion af Na,K-ATPasen. Endelig leder Jørgen Frøkiær en gruppe forskere, der arbejder med at forstå de molekylære forstyrrelser i hele organismens vand- og saltbalance.

Tættere kontakt til biotekindustrien

Fra grundforskning i nyrens funktion til anvendelsesorienteret forskning skal vejen gerne være kort. Jørgen Frøkiær og Søren Nielsen understreger nødvendigheden af, at centrets forskning er applicerbar i patientbehandlingen, ligesom de forestiller sig at centret kan etablere targets for udvikling af lægemidler, som kan udnyttes kommercielt af et biotekselskab.

»Vi mener, at der børe være en meget tæt kontakt mellem grundforskningen og biotekindustrien - det er dér vækstpotentitalet er. Det nytter ikke, at grundforskningen sætter sig på højen fjernt fra verden. Universiteterne og grundforskningen er en del af verden, og det er nødvendigt at der er en tæt interaktion«, understreger Søren Nielsen.

Selv om Søren Nielsen og Jørgen Frøkiær er to grundforskere, der ikke umiddelbart behøver klynke, benytter de lejligheden til at understrege de trange kår som er grundforskningens her i landet.

»Investeringerne i grundforskningen er væsentligt lavere end i fx Sverige, Tyskland og USA, ligesom der heller ikke investeres i forskningsuddannelse«.

Som for al anden sundhedsvidenskabelig grundforskning, oplever Centret, at det er svært at rekruttere yngre forskere med en lægevidenskabelig baggrund. Det er derfor typisk cand.scient.'er, der befolker forskningslaboratorierne. Og uden dem var man ilde stedt, understreger centerlederen.

»Det er naturligvis en gulerod af få en bevilling i den størrelsesorden, som vi har fået - og det tiltrækker da også unge forskere. Men kun få kandidater med en medicinsk baggrund - vi kan sagtens rekruttere i øvrigt glimrende forskere med en naturvidenskabelig baggrund - men det er bedst med forskellig uddannelsesbaggrund for at opnå en synergieffekt«.

Hvad Århusforskerne ville have gjort, såfremt de ikke havde modtaget forskningsmidler fra Danmarks Grundforskningsfond?: Så kan det ikke udelukkes at de havde ladet sig ansætte i medicinalindustrien eller at de var draget udenlands.

På spørgsmålet om, hvad der sker, når bevillingerne ophører om fem år, siger Søren Nielsen: »Når man er på soft money, ved man, at fremtiden er usikker. Hvis vi ikke får bevillingen forlænget, er der selvfølgelig en lang række kontraktansatte medarbejdere, der skal ud og finde sig et andet arbejde. Men vi må lægge os i selen for at opbygge et ungt team«.

Der, hvor bevillingsgiverne får relativt mest for pengene er ved at investere i relativt unge mennesker, og det har også været et af kriterierne, lyder det fra Jørgen Frøkiær.

Ud over de 35 mio. kr. fra Grundforskningsfonden modtager centret bevillinger fra EU, en række private fonde som Karen Elise Jensen Fonden, Meyer Fonden, Velux Fonden, Novo Nordisk Fonden samt fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.