Skip to main content

GSK vil ikke længere betale læger for foredrag

Fra næste år vil medicinalfirmaet GlaxoSmithKline (GSK) hverken give læger honorar for at holde foredrag eller betale for, at de kan deltage på lægefaglige kongresser.

4. nov. 2015
1 min.

GlaxoSmithKline vil fra 2016 ikke længere betale for, at læger kan komme på lægefaglige kongresser, og læger vil heller ikke blive betalt for at holde oplæg hos GSK, skriver Dagens Pharma.

Initiativet skal beskytte firmaets ry i omverdenen, efterhånden som de økonomiske forbindelser mellem lægemiddelvirksomheder og læger bliver genstand for stadig mere intens granskning og kritik, fremgår det.

Læs også: Videnskabelige selskaber strammer reglerne for industrisamarbejde