Skip to main content

Gud og lægerne

Klaus Larsen, kll@dadl.dk. Foto: Klaus Larsen

2. dec. 2011
5 min.

Hvad betyder værdier, holdninger og tro for danske lægers identitet og motivation? I hvilket omfang skaber de mening og indhold i det lægelige arbejde - og hvordan håndterer lægerne patienternes tro, værdier og tanker omkring livet og døden?

Med teologen, lektor Niels Christian Hvidt, Syddansk Universitet (SDU), som vejleder, har religionssociolog Christian Balslev van Randwijk kastet sig ud i et ph.d.-projekt, som bl.a. omfatter besvarelser fra ca. 1.000 danske læger om spørgsmål, der sjældent indgår i de kliniske overvejelser.

Hæng religionen på knagen

»Et område som læge-patient-forholdet vil for det meste være fokuseret på klinisk samtale og information«, siger Christian Balslev van Randwijk. »Men lægen og patienten er også mennesker, og derfor vil subjektive forhold som personlige værdier og tro have en indflydelse på det indbyrdes forhold«.

Danmark går for at være et af verdens mindst religiøse lande. Men personlige værdier spiller faktisk en rolle for mange danske læger, som Niels Christian Hvidt har mødt i sin egenskab af lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

Både han og Christian Balslev van Randwijk understreger, at projektet - det første af sin art i Danmark - ikke har til formål at fremme eller begrænse hverken religiøs tro eller ateisme.

»Men international forskning har godtgjort, at der er en sammenhæng mellem subjektive - ,førvidenskabelige` - værdier og den lægevidenskabelige praksis. Og vi vil meget gerne undersøge, hvordan og i hvilket omfang det gør sig gældende i Danmark«, siger Niels Christian Hvidt.

Blandt amerikanske læger har tro stor betydning, og læger, der beskriver sig selv som troende, ser i mange tilfælde deres lægegerning i en religiøs optik - som »en slags kaldelse«.

Ifølge Christian Balslev van Randwijk kan amerikanske læger sagtens »hænge religionen på knagen, inden de går ind og opererer«.

»Der, hvor religionen betyder noget for dem, er i villigheden til at oplyse patienter om eventuelle kontroversielle behandlingsformer. Mange religiøse læger føler sig ikke i samme omfang som ikketroende læger forpligtede til at oplyse patienter om behandlingsformer, der strider mod lægens personlige religiøsitet«.

I mange tilfælde betyder det formentlig ikke noget, om lægen tror på en højere magt eller ej. Men når døden træder ind på scenen, og der f.eks. skal tages stilling til livsforlængende behandling, sker der noget. Ifølge en engelsk undersøgelse var ateistiske læger dobbelt så tilbøjelige til at afslutte en udsigtsløs terapi tidligere som mere religiøse læger.

»Så man kan godt hævde, at værdier, tro og ikketro er en privatsag, der ikke har nogen betydning for praksis. Men det er en illusion«, siger Niels Christian Hvidt.

Livets store spørgsmål

I Danmark, hvor religionen fylder meget lidt, forventer både Christian Balslev van Randwijk og Niels Christian Hvidt, at tro spiller en begrænset rolle for lægerne. Det bekræftes af de data, de allerede har tastet ind.

På den anden side har Christian Balslev van Randwijk en teori om, at der blandt danske læger kan være både lidt flere troende og lidt flere ateister end i den gennemsnitlige befolkning.

»Gennem deres arbejde omgås læger jo liv og død hyppigere og på en anden måde end de fleste danskere«, siger Christian Balslev van Randwijk. »Man kunne forestille sig, at det kunne have en indflydelse på det at tage stilling til de såkaldt store spørgsmål i livet«.

Hverken Christian Balslev van Randwijk eller Niels Christian Hvidt mener, at religion bør have indflydelse på, hvordan lægen udfører sit arbejde.

»Personlige værdier kan være positiv inspirationsfaktor i alle typer af arbejde«, siger Niels Christian Hvidt. »Men tro eller ikketro bør efter min mening ikke have afgørende indflydelse på, hvordan man udøver lægegerningen. Hvilke værdier er så acceptable? Det må helst ikke komme dertil, at man risikerer, at en læges handlinger er resultat af dogmatisk religiøsitet, ligesom en ateistisk holdning ikke bør lede til manglende forståelse for den troende patient«.

Abort, prævention ...

Praktiserende læge Lars Bjerrum er professor i almen medicin ved Københavns Universitet og har som tredje projektpartner haft ansvaret for, at Christian Balslev van Randwijks spørgsmål var relevante for læger. Nu venter han spændt på besvarelserne:

»Vi savner viden på området herhjemme«, siger han. »Fra USA ved vi fra undersøgelser, at religiøsitet ikke er ualmindelig blandt læger. Nogle læger kan ligefrem finde på at bede med deres patienter«.

Lars Bjerrum regner ikke med, at tro eller ikketro vil vise sig at have nævneværdig betydning for danske læger i den kliniske dagligdag.

»Jeg tror, at data fra undersøgelsen vil vise, at folk har en meget høj etisk standard, uanset om de er troende eller ej«, siger Lars Bjerrum - med det forbehold, at selv et nok så udførligt spørgeskema næppe vil give hele svaret.

»Men vi håber, at undersøgelsen som minimum vil give os større viden om, hvor åbne de praktiserende læger er, når patienter kommer og ønsker at tale om religiøse og eksistentielle spørgsmål«.

Bør tro have en plads i lægens arbejde?

»Det er nok en kendsgerning, at tro eller ens etiske holdninger har indflydelse på, hvordan man håndterer svære spørgsmål: F.eks. i forhold til en kvindelig patient, som har overskredet 12. uge og ønsker et foster fjernet osv. Ja, bare ved præventionsrådgivning vil det formentlig have betydning, om lægen er troende katolik eller ateist«.

Ca. 1.700 læger har fået spørgeskemaet »Værdier og tro blandt læger i Danmark«. En uge før sidste frist for besvarelse havde 800 svaret, og svarandelen ventedes ifølge Niels Christian Hvidt at lande »pænt over 60 pct.«. Den høje svarprocent fortæller ham, at der blandt læger er stor interesse for disse spørgsmål, som ikke tidligere har været genstand for dansk forskning.