Skip to main content

Guineaorm, malaria og vingummi ved bålet

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

30. sep. 2011
3 min.

06.45 Dagen begynder i hospitalsområdets compound, hvor de udsendte bor i hver sin hytte. Efter bad og morgenmad går jeg til morgenmøde, som er det eneste helt fastlagte tidspunkt i dagene hernede.

08.00 Alle samles og gennemgår dagens opgaver og planer: 15 udsendte læger, sygeplejersker, jordemødre, logistikere, administrator og projektleder plus alle lokalt ansatte, fra rengøringsfolk til lægeassistenter, som ikke er læger, men har en længere uddannelse end sygeplejersker. Her er ingen sudanske læger, men lægeassistenterne udskriver medicin og kan diagnosticere. Før mødet slutter, er der én, der lige læser nyheder op. Så hilser folk ved at klaske hænder, og vi går i gang.

08.15 Jeg går til skadestuen og holder kort møde med lægeassistenter og sygeplejersker. Derefter stuegang på afdelingen sammen med en af lægeassistenterne. Vi deler det og mødes undervejs og gennemgår vores patienter.

08.45 Lige nu er det malaria-sæson. Jeg tilser først Awar, en tiårig med malaria, som har været i koma, siden hun kom for fem dage siden, men nu er vågnet. Hun kan sidde op og spise selv. Det er en god dag, når det sker. Vi mister også nogle, for patienterne kommer som regel meget sent og er rigtig dårlige.

09.30 I børneafdelingen har vi et afsnit for underernærede. Vi har bl.a. en lille pige, som hedder Sunday. Hun har været her en måneds tid uden at tage på, og med feber, der kommer og går. Vi vil nu sætte hende i tuberkulosebehandling, men det kræver, at hendes mor indvilliger i at sørge for, at hun tager sin medicin hver dag i det næste halve år. Det kræver en lang snak med sygeplejersken som tolk. Moren siger ja, og vi kan starte behandlingen.

11.00 Vi er færdige med stuegang. Lægeassistenten og jeg har set ca. 20 patienter. Kirurgen tilkalder mig til en patient med en forstørret lever, som ikke passer med den kirurgiske diagnose. Han vil gerne høre mine eventuelle forslag. Så skal jeg i skadestuen til et barn med malaria, som kramper. Jeg behandler med diazepam og glukosedrop. Barnet er anæmisk, og vi tager blodprøver af de pårørende for at teste dem som donorer.

13.00 Frokosten spises under det store træ i vores compound. Ris og kylling. Det får vi hver dag.

14.00 Jeg forbereder den ugentlige undervisning af det medicinske personale - sygeplejersker, lægeassistenter og jordemødre. Så stikker kirurgen hovedet ind: Han vil vise mig noget spændende, som jeg ikke har set, selv om det er udbredt her: En patient med guineaorm.

15.00 Går tilbage for at tjekke de dårligste patienter. Det gør jeg 4-5 gange dagligt. Får også en snak med mødrene, der morer sig over mine forsøg på at snakke dinka. Laver sjov med de børn, der ikke er bange for mig - kawalar'en (den hvide).

15.45 Jeg arbejder lidt i apoteket med at pakke akutbokse, som vi har med, når vi er ude at køre. Ved femtiden går jeg en sidste runde i afdelingen.

18.00 Tilbage til compound'en, hvor vi spiller volleyball, til det bliver mørkt.

20.00 Vi spiser sammen under det store træ. Ris og kylling igen. Når det bliver for ensformigt, laver vi nogle gange mad selv, eller bager brød eller kage, når vi har æg.

21.00 Vi tænder bål og sidder sammen en times tid, mens vi snakker og hører musik på computeren. Vi har fået forsyninger bragt med fly sammen med gæster fra hovedkvarteret i Juba. Vingummibamser og chokolade. Det er en god aften.

22.00 Efter et sidste tjek af patienterne i afdelingen - jeg er på tilkald - er det tid til at gå i seng - under myggenettet.