Måske vender bøtten om få år. Så skal sygehuse, der ligger langt fra universitetsbyerne, måske ikke længere gå og håbe på, at en ung læge får lyst til at søge en af de mange ubesatte uddannelsesstillinger. Tværtimod vil der komme så mange kandidater ud af medicinstudierne på landets universiteter, at der bliver kamp om stillingerne.
Måske.
Indtil videre er virkeligheden den modsatte. Flere specialer på flere udkantssygehuse kan ikke få yngre læger til at søge de opslåede uddannelsesstillinger. Sådan så det ud, da rapporten fra regeringens lægedækningsudvalg kom for præcis to år siden. Blandt endda temmelig mange anbefalinger til, hvad der kan gøres for at få flere læger ud i landet, er muligheden for, at sygehusene kan opslå videreuddannelsesforløb, der hænger sammen. Det kan være lige fra KBU, over introstilling til hoveduddannelsesstillinger eller måske blot de to første eller de sidste i sammenhæng.
Det er så småt ved at komme i gang i hele landet.
I Videreuddannelsesregion Nord er man i fuld gang, og foreløbig er otte læger i gang med et forløb, og flere er på vej.
I Videreuddannelsesregion Syd har man forsøgt sig med at slå stillinger op inden for almen medicin, som i anden omgang blev besat, men regionen har besluttet ikke at slå yderligere op i almen medicin. Regionen har i stedet haft to opslag med forløb i lungemedicin og de er begge besat.
Videreuddannelsesregion Øst har af Sundhedsministeriet fået godkendelse til at slå 24 KBU-forløb op i forlægelse af studiet. I ansøgningen skriver regionen, at der i Region Sjælland er »massiv mangel på både speciallæger og yngre læger, herunder ubesatte introduktionsstillinger.«
De 24 forløb er Region Sjællands ønske og skal ses i sammenhæng med, at regionen nu etablerer kandidatuddannelse med 24 pladser fra femte semester på Sjællands Universitetshospital, Køge, fra i år, oplyser videreuddannelsesregionens sekretariatschef, Lise Møller.
Håbet er at rekruttere, allerede mens lægerne endnu er medicinstuderende:
»De, der er tilmeldt kandidatuddannelsen på Køge, kan få tilbudt et KBU-forløb uden om den almindelige KBU-runde. Om de vil det, ved vi ikke på forhånd«.
»Ud af de maks. 24 kan ti af dem samtidig få lovning på en introstilling i de specialer, som Region Sjælland udbyder. Vi regner dog med, at de ikke behøver at lægge sig fast på, hvilken I-stilling de gerne vil have, allerede mens de læser. De vil få mulighed for at vælge det på et tidspunkt under KBU’en, hvor den enkelte unge læge har en idé om, hvilken retning han eller hun gerne vil gå. Men det er ikke aftalt færdigt endnu. Vi forventer at kunne informere yderligere i februar-marts, hvornår de skal søge hvad«, siger Lise Møller.
Yngre Lægers formand, Helga Schultz, er glad for at regionerne – omsider – griber rekrutteringen af yngre læger an med en gulerod.
»Yngre Læger har i mange år prøvet at overbevise regionerne om, at gulerod er bedre end pisk. Hvis de yngre læger føler sig for hårdt behandlet, finder de andre steder at arbejde, de tager måske til udlandet, eller de forsker«.
»De sammenhængende forløb er en gulerod. De første opslag, vi så, var ganske vist mindre elegante. Der var f.eks. nogle, der blev slået så sent op, at ingen reelt kunne nå at søge. Men nu tyder det på, at der bliver gjort noget mere ud af dem, og at læger rent faktisk gerne vil dem. Nu skal de have lov til at udfolde sig«.
Synes du, regionerne gør nok for at tiltrække læger?
»Helt overordnet: nej. Jeg undrer mig over, hvorfor der skulle gå så lang tid før, de kom i gang med de sammenhængende forløb. Og generelt kunne de gøre mere for at få læger til yderområderne: sikre job til ægtefællen, gode institutioner og skoler til børnene, skabe et godt uddannelses- og arbejdsmiljø. Og så ved vi også, at muligheden for at kunne arbejde deltids er en attraktion for mange – det kan være for at få tid til at forske, eller fordi man skal pendle eller bare gerne vil arbejde mindre i en periode«.
Optaget på medicinstudiet er øget i de senere år. Nogle taler om en eksplosion af nye medicinkandidater. Der er ikke en balance mellem antallet af uddannelsespladser og antallet af kandidater, og der er ikke indtil videre en tilsvarende øgning i antallet af uddannelsesstillinger. I runde tal er der allerede nu 1.300 kandidater om året. Det skal sammenholdes med 900 uddannelsesstillinger. Der ventes en ny lægeprognose og dimensioneringsplan i løbet af i år.
Lige nu kan lægerne inden for en hel del specialer vælge og vrage mellem uddannelsespladserne.
Tror du, situationen er ved at vende, så det bliver sælgers marked, og de sygehuse, der har svært ved at rekruttere i dag, kan vælge og vrage mellem ansøgerne?
»Den er svær. De tiltag, der er nu for at tiltrække læger, er jo gode, for det er med gulerodsmetoden. Det skal man holde fast i. Men hvis bøtten vender, og der kommer overskud af kandidater, kan det godt blive problematiseret, at nogle læger har fået lov til at bypasse uddannelsessystemet, f.eks. hvis en læge er blevet sikret en H-stilling efter introforløbet. For egentlig er systemet, at regionerne og specialerne er i fri konkurrence med hinanden om at få fat i de bedste hoveduddannelseslæger. Hvis det er blevet sælgers marked, er det ikke længere interessant for dem at slå sammenhængende forløb op. Det er jo forståeligt, og det må de styre«.
Helga Schultz tilføjer:
»Men vi ved jo ikke, hvordan regnestykket om lægemangel eller -overskud ser ud, der er en del usikkerheder. F.eks. har nogle sygehuse nedlagt stillinger, der ellers er vakante – fordi det kan se ud som om, man ikke har styr på tingene, hvis der hele tiden er ubesatte stillinger«.
Helga Schultz mener, at det sammenhængende forløb stadig har tiden for sig:
»De har endnu ikke bestået deres prøve, for jeg tror ikke, det er i lægernes bevidsthed endnu. Regionerne er begyndt at gøre god reklame for forløbene, og det kan de gøre endnu mere. Det kan komme til at fungere – der er stadig potentiale i det«.
-------
Yngre læge Marianne Skalborg Jepsen hænger ved det sydlige Jylland, og hun har fået sikkerhed for, at hun kan lægge hele sin speciallægeuddannelse i regionen.
Marianne Skalborg Jepsen er svært godt tilfreds.
Den 1. marts begynder hun sit sammenhængende videreuddannelsesforløb på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Først skal hun tage en I-stilling – sin anden – i kardiologi og nefrologi. Dernæst indleder hun sit hoveduddannelsesforløb i lungemedicin, som hovedsagelig skal foregå på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, men med ophold på Odense Universitetshospital (OUH).
Som sådan bliver det ikke nogen revolution for hende. Allerede i dag arbejder hun på Lungemedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Og hun har også taget sit første introforløb – i lungemedicin – her.
Nu har hun altså valgt at søge ind på det sammenhængende forløb i lungemedicin, som Sydvestjysk Sygehus Esbjerg har slået op. Forklaringen er meget enkel.
»Det sammenhængende forløb giver mere ro. Man kan sige, jeg har en seksårsplan, hvor jeg ved, hvad der skal ske, og jeg er sikker på ikke at blive flyttet rundt. Og familiemæssigt betyder det også noget, at man kan planlægge lidt længere ud i fremtiden og i det hele taget bedre få det til at passe med privatlivet«.
Marianne Skalborg Jepsen hænger lidt ved Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, eller måske rettere: landsdelen.
Hun er født i Ribe. Lægeuddannelsen tog hun i Odense, hvor hun også boede, men allerede da hun skulle have sin KBU – i Esbjerg – flyttede hun »hjem«, som hun siger, altså til Ribe, det var i 2015. Her bor hun endnu, med sin mand og to børn – og to hold bedsteforældre.
Man fristes til at spørge, om hun så ikke, uanset om Sydvestjysk Sygehus Esbjerg havde gjort krumspring med sammenhængende forløb eller ej, havde gjort, hvad hun kunne for at få sit videreuddannelsesforløb på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.
»Jo, man kan sige, at som lokkemad er det lidt spildt på mig, for jeg ville have valgt at tage uddannelsen her alligevel, både pga. geografien, og fordi her er et godt uddannelsesmiljø«.
Men modellen er en attraktion for hende – ikke bare fordi den giver hende ro, men også fordi hun ved, hvor hun befinder sig hvornår i de næste seks år.
»Men det betyder også, at jeg er mere motiveret til at engagere mig i forskellige projekter, f.eks. med at optimere uddannelsen på afdelingen, og hvis der skal omorganiseres eller lignende, er jeg også med, fordi jeg ved, jeg kan følge det til dørs, jeg skal ikke lige om lidt flytte til en anden afdeling eller sygehus«.
Tror du at du bliver på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, også efter du er blevet færdig som speciallæge, eller kunne du være fristet til at søge arbejde på f.eks. OUH?
»Det er svært at sige på nuværende tidspunkt. Det ligger seks år ud i fremtiden«.
------
I Region Nordjylland er foreløbig otte læger ansat i sammenhængende uddannelsesforløb – f.eks. KBU-, intro- og hoveduddannelsesstilling i ét. Og flere er på vej. Mød Aleth og René, der har sprunget lodtrækningen over og på forskellig vis har bundet sig til en geografi og et speciale.
Når embedseksamen snart er i hus, er 35-årige Aleth Lamhauge den ottende læge i Region Nordjylland, der påbegynder et »pakkeforløb« på sin vej til at blive speciallæge.
Efter et KBU-forløb på Kirurgisk Afdeling på Regionshospital Nordjylland i Hjørring fortsætter hun efter et år i en introstilling i almen praksis i Frederikshavn, hvorpå der venter hende en hoveduddannelsesstilling i almen medicin et sted i Nordjylland.
Region Nordjylland var den første til at udbyde stillinger, hvor nyuddannede læger får enten hele pakken: KBU, intro- og hoveduddannelsesstilling, eller den lille pakke: KBU og introstilling.
Aleth Lamhauge, der har valgt den store pakke, kommer oprindelig fra Færøerne, hvor hun siden syvårsalderen har båret på en drøm om at blive læge, men af forskellige årsager uddannede sig til folkeskolelærer.
Da hendes mand blev syg af sklerose, flyttede familien for syv et halvt år siden til Aalborg, hvor hendes søster på det tidspunkt boede. Og Aleth Lamhauge blev optaget på medicinstudiet på Syddansk Universitet, hvor hun nærmer sig afslutningen af studiet.
Med en mand, der er under omskoling, mor til tre børn i alderen otte måneder til 13 år og nu uden familienetværk tæt på, er muligheden for et sammenhængende uddannelsesforløb et tilbud nærmest skræddersyet til Aleth Lamhauge.
»Jeg føler virkelig, jeg har skudt papegøjen. Det, at min familie og jeg ved, hvor vi skal være i de næste mange år, gør en stor forskel, og vi har netop købt nyt hus i Aalborg.
Jeg har ikke behov for at skulle ud og konkurrere med de helt unge om eftertragtede stillinger eller prøve mig af i flere specialer. Jeg har hele tiden vidst, at det er praktiserende læge, jeg skal være, og at jeg ikke vil arbejde 80 timer om ugen.
Dertil kommer, at jeg heller ikke vil kunne byde vores børn at skulle flytte rundt, skifte skole og sige farvel til venner, for at jeg kan få min speciallægeuddannelse«.
Aleth Lamhauge blev bekendt med muligheden for at byde ind på de sammenhængende uddannelseforløb via en annonce på Instagram.
»Det var jo lige mig. Jeg søgte og tænkte, at jeg næppe ville komme i betragtning. Men det gjorde jeg, og jeg blev nærmest lovet guld og grønne skove.
Ingen af mine medstuderende kendte til mulighederne, og efterfølgende er flere af dem blevet ret misundelige og har givet udtryk for, at de gerne ville have sluppet for lodtrækning og udsigten til at skulle pendle.
Det giver mig ro på at kende min karrierevej i de næste mange år og selvfølgelig også at have vished for, der at der er et ydernummer til mig, når jeg bliver færdig«, siger Aleth Lamhauge.
»Herre over egen skæbne«
René Tidemand Larsen er fra Agger i Thy og har læst medicin på Aarhus Universitet, hvor han blev færdig i sommer.
Han har valgt modellen KBU + I og begyndte 1. oktober i akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital i Thisted, hvorefter han skal et år i almen praksis i behandlerhuset Dokken, ligeledes i Thisted.
For René Tidemand Larsen var guleroden i høj grad at komme tilbage til der, hvor han var vokset op. Ligesom det har spillet en stor rolle at få mulighed for at vise Thy frem for sin kæreste, der er født og opvokset i Aarhus. Derudover har ønsket om ro og stabilitet haft betydning.
»Når man kommer ud fra universitetet, er det vigtigt med stabilitet, og at man kan se sig selv i den samme geografi i en længerevarende periode frem for at skulle hive teltpælene op i netop det tidsrum, hvor en stor del stifter familie og får børn. Det giver ro på.
Sekundært har jeg været motiveret af at undgå nummertrækning med risiko for at sidde tilbage og skulle vælge mellem to onder. For år tilbage hed det sig, at man altid kunne komme til Thisted – hvis det var det, man havde lyst til, eller alt andet glippede. Men i dag bliver Thisted hurtigt afsat, netop fordi det har et rigtig godt ry som uddannelsessted med en god supervision. Derfor er det godt at slippe for lodtrækningen og være herre over egen skæbne«.
Når René Tidemand Larsen ikke bød ind på den store pakke med hoveduddannelsesstilling inkluderet, hænger det sammen med, at han endnu ikke er helt sikker på, om han skal holde fast i at blive almenmediciner, eller om han skal være pædiater.
René Tidemand Larsen blev bekendt med muligheden for at indgå i et sammenhængende uddannelseforløb ved et tilfælde.
»Det var en kammerat, der skrev til mig og spurgte, om det ikke var noget for mig. Jeg havde ikke hørt om det, og vi var ikke mange til samtale.
Det var heller ikke mit indtryk, at mine medstuderende kendte til muligheden. Det ville ellers have været relevant for flere af dem, og efterfølgende er jeg blevet kontaktet af flere på Facebook, der vil høre mere om ordningen«.
Faktaboks
PARADIGMESKIFTE
Mads Skipper er ny sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord og kontorchef for sundhedsuddannelser i Region Midtjylland. Han sad på vegne af Lægeforeningen med i regeringens lægedækningsudvalg, der netop som et af flere tiltag anbefalede forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb i lægedækningstruede områder.
»Kongstanken var at skrue nogle lægestillinger sammen, som minder mere om det øvrige arbejdsmarked. Hvor de unge læger ikke behøver at indlede en nomadetilværelse, men kan se sig selv og deres familie i én geografi over en længere periode«, siger Mads Skipper.
Men ville de ikke også uden at byde ind på et sammenhængende forløb kunne komme i betragtning til stillingerne enkeltvis?
»Jo, og netop det var med i vores drøftelser. Stillingsmassen er den samme, men det gør noget ved den enkelte unge læges tilhørsforhold at binde sig. Dels til et speciale, dels til en geografi, hvor man skal opholde sig i længere tid. Jeg ser de sammenhængende stillingsforløb som en potentiel forløber for, hvordan lægelige stillinger på længere sigt kunne komme til at tage sig ud. Det vil være et paradigmeskifte – væk fra de tidsbegrænsede ansættelser hen imod mere sammenhæng, og hvor den enkelte vælger karriere tidligere«, siger Mads Skipper.
