Gunnar Lose overvejer Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed

Der er kø ved håndvasken hos myndighederne i sagen om Gunnar Loses klage over verdens 17.-største medicinalselskab.

Lægemiddelstyrelsen ser ikke umiddelbart grund til kritisere medicinalselskabet Yamanouchis forsøg, der kort fortalt viser, at dens medicin er bedre end konkurrentens, men som har udløst en ualmindelig kraftig kritik fra en af investigatorerne, professor Gunnar Lose.

Det fremgår af et brev til parterne.

Styrelsen er ellers den myndighed, som kunne hjælpe professoren i sin enmandskamp mod verdens 17.-største medicinalselskab Astellas - tidligere Yamanouchi - og undersøge, om han har ret i sin kritik af undersøgelsens resultater.

Men myndighederne har undladt at bede om rådata og heller ikke læst den såkaldte clinical study report, som ellers kunne kaste lys over sagen.

Som omtalt i Ugeskrift for Læger sidste uge, anklager Gunnar Lose helt ekstraordinært Yamanouchi for ikke at overholde vigtige, etiske regler omkring publiceringen af et forsøg, han var investigator på. Et forsøg, hvor de havde sat ham på som medforfatter på det, de selv kalder et udkast til en videnskabelig artikel, men som dog var så meget en færdig artikel, at firmaet havde sendt den ind til publicering med Gunnar Loses navn på - men uden hans godkendelse.

Professoren mener, at selskabet ved at negligere grundlæggende regler omkring forfatterskab, endte med konklusioner, som ikke helt holder vand. Derfor gik han til Lægemiddelstyrelsen for at få hjælp.

Selv om den har muligheden for det, har myndigheden ikke bedt om selskabets rådata og har indtil videre undladt at regne på de tal, som de havde til rådighed i en clinical study report. Udregningerne kunne godtgøre, om Gunnar Lose har ret eller tager fejl i de dele af hans kritik, som går på den måde, resultaterne er nået på.

»Jeg synes, det er rystende. De har mennesker ansat til det, men har valgt ikke at benytte sig af muligheden. Det, synes jeg, er foruroligende. De siger selv, at de skal varetage patientsikkerheden i forsøgene. Det må jo også betyde, at de skal sørge for at det, der kommer ud af de forsøg, de godkender, er validt. Man har et papir, hvor man ikke har overholdt de publikationsmæssige ting og hvor man konkluderer, at A er bedre end B. Det resultat er baseret på firmaets fortolkning. I protokollen har jeg en ret til at publicere - den ret har firmaet tilsidesat, eftersom jeg ikke har fået rådata. Jeg er meget overrasket over, at Styrelsen ikke er mere interesseret i at få at vide, hvad det her studie egentlig viste, eftersom det skal danne grundlag for ordinationer til mange, mange patienter fremover«, siger Gunnar Lose.

Lægemiddelstyrelsen, som selv betegner sagen som »enestående« overvejer nu, om de skal regne på selskabets tal. Det vil i givet fald sætte helt nye normer for myndighedernes granskning af selskabernes resultater. Det vender vi tilbage til.

Lægemiddelstyrelsen

Gunnar Lose henvendte sig sidste sommer til Lægemiddelstyrelsen og den lokale videnskabsetiske komité. Henvendelsen fik Lægemiddelstyrelsen til at revurdere selskabets protokol og metode, hvilket ikke gav ikke anledning til kritiske kommentarer.

En protokol, som Styrelsen påpeger, Gunnar Lose indirekte havde skrevet under på ved sin underskrift som investigator.

Lægemiddelstyrelsen sagde blandt andet til Gunnar Lose, at hans klage nok nærmere hørte hjemme i Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

Lægemiddelstyrelsens primære opgaver er at vurdere ansøgninger af lægemiddelforsøg og godkende forsøgene - eller eventuelt give afslag på dem. Den skal fortrinsvis se på patientsikkerhed, til en vis grad etikken i forsøget og at forsøget er beskrevet og bygget op i protokollen, så man kan få valide resultater. Bagefter kan embedsmændene kontrollere, om forsøget udføres korrekt, og det er især her, Styrelsens indsats ligger.

Lægemiddelstyrelsen har hidtil ikke efterprøvet forsøgsresultaterne.

Når forsøget så er slut og selskabet skal til at lave udregningerne - det går I ikke ud og kigger på?

»Nej«, siger læge og lægemiddelinspektør Irene Stilbo.

Hvorfor ikke?

»Det ved jeg ikke«, siger hun.

Men I har mulighed for det, ikke?

»I princippet kunne vi jo bede om alle grundlæggende data, og så kunne vi sætte os ned og regne herinde«, svarer Irene Stilbo.

Hvorfor vælger I ikke at gøre det?

»Det kunne jo godt være, at vi kunne udlede noget andet, men det betyder jo ikke, at denne her undersøgelse er forkert. Ud af det samme materiale kan man jo udlede mange konklusioner«, supplerer specialkonsulent Karsten Jørgensen.

Adgang til rådata

Adgangen til rådata for at kunne tjekke udregningerne og konklusionerne er et af omdrejningspunkterne i Gunnar Loses kritik af processen omkring publiceringen af forsøget.

For at tjekke hans påstande havde Lægemiddelstyrelsen ikke nødvendigvis behøvet at regne på rådata. En anden mulighed var at regne på tallene i den clinical study report, som Styrelsen modtog i december.

Men selv om Styrelsen havde haft medicinalselskabets final clinical study report liggende i mere end en måned, har den stort set ligget uåbnet.

Har I så på baggrund af den her clinical study report prøvet at teste nogen af resultaterne?

»Nej, for vi er ikke færdige med at tygge den igennem«, siger Irene Stilbo.

På hvilket grundlag har I så baseret jeres svar?

»Vi har skrevet, at Gunnar Lose har givet sin version og Astellas sin version, der er lidt anderledes. De har på en udmærket måde redegjort for deres del, så vi kan ikke gå ind og sige, at hele undersøgelsen er gal ... Og vi må konstatere, at synspunkterne fra Gunnar Lose divergerer rimelig meget fra firmaets. Firmaet har jo også nævnt, at forsøget er godkendt ikke kun af os, men også myndigheder i andre lande og etiske komiteer, og ingen har haft indsigelser mod designet. Og at en lang række læger, der ikke er ubetydelige i deres lande, de har rent faktisk lagt navn til det. Det gør jo også et vist indtryk«, svarer Karsten Jørgensen.

Men I har jo bare taget de to breve og læst dem. I har jo ikke taget hverken rådata eller clinical study report, som I fik for mere end en måned siden ...

»Det er jo ofte myndighedernes vilkår, at man får det fra den ene parts synspunkt og den anden part, og så må man beslutte noget ud fra det«, svarer Karsten Jørgensen.

Irene Stilbo supplerer: »Men vi har tilbage at se på den rapport og tage stilling til, hvad der skal gøres ved det. Det ville i så fald være første gang, nogen herinde satte sig ned og på baggrund af en klinisk forsøgsrapport eftergør om statistikken holder. Det er noge t, vi har mulighed for, men som vi ikke har gjort hidtil«.

Og hvad så at det er første gang?

»I så fald skal vi enten alliere os med en statistiker eksternt eller have en stor, statistisk afdeling internt, hvis vi skal til og regne alle forsøgene ud«, siger Karsten Jørgensen.

Nu er der jo tale om én klage, som I selv kalder enestående, så det er jo ikke sikkert, I ligefrem bliver overrendt ...

»Det kan man jo ikke vide. Det kan jo godt være, når nogen får nys om tingene, at de så kommer rendende, hvis vi åbner for noget«, siger Irene Stilbo og Karsten Jørgensen supplerer:

»Hvis én klager, kan andre jo også klage, og skal læger så også kunne klage over læger?«

Han uddyber, at selv om myndighederne nok har muligheden, mener han ikke, at lovgiverne oprindeligt havde forestillet sig, myndighederne skulle efterprøve al statistik.

Betyder det så at I vil begynde at lave de her statistiske beregninger.

»Det har vi ikke afgjort«, siger Irene Stilbo.

I øjeblikket er den endelige forsøgsrapport - the clinical study report - ved at blive vurderet i afdelingen for forbrugersikkerhed.

Gunnar Lose har tidligere haft erfaringer med Lægemiddelstyrelsen, som har besøgt hans afdeling i en audit for at tjekke, at alt gik efter bogen. I et par dage så de alle dokumenter igennem:

»De tjekkede blandt andet, om de rigtige underskrifter var sat på de rigtige datoer. Nu har jeg så også den her erfaring med Styrelsen. Og jeg må konkludere, at Lægemiddelstyrelsen går efter, om formalia er i orden, men ikke om substansen er valid, hvilket har langt større konsekvenser, end om en dato-detalje er korrekt«.

Gunnar Loses reaktion på, at Lægemiddelstyrelsen er bange for at åbne for en ladeport af klager, er:

»Enten har man muligheden eller også har man ikke muligheden for at behandle klager og se kritisk på sagen, når en forsker henvender sig. Det giver en falsk tryghed, at de har den, men ikke bruger den. Mange forventer, at myndighederne vil se kritisk på resultaterne. I det mindste når der kommer en henvendelse«.

Ned på den lokale

Gunnar Lose gik også til den lokale videnskabsetiske komité for Københavns Amt. I første omgang havde komitéen ikke opdaget, at professoren havde sendt en skriftlig redegørelse til den, og på det grundlag udtalte formanden, overlæge Erling Tvedegaard sig:

»Når jeg får den, kan jeg tage den videre til juristerne i Den Centrale Videnskabsetiske Komité. De kan vurdere, hvad vi i givet fald kan og bør gøre. Min umiddelbare reaktion er, at jeg ikke opfatter det som den lokale videnskabsetiske komités opgave at gøre noget. Vores formål er at beskytte forsøgspersonernes interesser. Samt at sørge for, at forsøgene lever op til de protokoller, de har sendt ind, og at både negative og positive resultater offentliggøres. Jeg synes, det mest relevante sted vil være Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed«.

Gunnar Lose har herefter sendt en ny redegørelse til komitéen, hvor han blandt andet påpeger, at der i protokollen står, at hvis han som investigator publicerer, har selskabet tre måneder til at komme med indvendinger. Mens der omvendt ikke står noget om, hvilke rettigheder og tidsfrister han har som investigator, hvis selskabet sammen med en gruppe læger vælger at publicere.

»Jeg har jo også nogle rettigheder i en protokol som investigator, som skal sikre, at resultatet er validt. De rettigheder må etisk komité vel også være interesseret i overholdes«.

Nu overvejer professor Gunnar Lose, om han skal gå til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed med sin sag.

Videnskabsminister Helge Sander (V) er blevet kritiseret for i en ny betænkning at undtage private virksomheder fra udvalgets granskning.

Men Lægemiddelindustriforeningen skrev den 8. februar under på en aftale med DADL om, at dens medlemsvirksomheder frivilligt underkaster sig udvalgets kompetence.

Gunnar Loses sag var omtalt i Ugeskriftet nr. 6, 2006.