H1N1-pandemien udstiller myndighedernes heldige og uheldige strategier

bivirkninger »Den alvorligste vaccinekatastrofe i moderne tid«.

Således betegner den norske sygdomsekspert, Preben Aavitsland ifølge det norske medie NRK den benyttede vaccine under H1N1-pandemien i 2009, Pandemrix-vaccinen.

Han var ansvarlig for overvågningen af smitsomme sygdomme hos det norske Folkesundhedsinstitut, da pandemien brød ud.

Norge har registreret 1449 tilfælde af bivirkninger, heraf 548 alvorlige bivirkninger fra Pandemrix.

Men Sundhedsstyrelsen afviser i dag kategorisk den bastante udmelding fra Aavitsland. Ligesom Sundhedsstyrelsen afviser, at der de senere år skulle være rokket ved synet på selve Pandemrix-vaccinens risk-benefit-profil:

SST: Ingen vaccineskandale

"Set med danske øjne er der slet ikke tale om en vaccineskandale. Og alle skal huske på, at selve vaccinen fortsat er på markedet. Der er ikke rejst tvivl om dens risk benefit-profil, selvom den ikke længere bør gives til folk under 19 år. Men det er sket af forsigtighedshensyn på baggrund af bivirkningsindberetninger", siger overlæge i Sundhedsstyrelsens afdeling for bivirkningsovervågning, Doris Stenver.

I Danmark er der ingen bekræftede tilfælde af diagnosen "narkolepsi forårsaget af influenzavaccinen", mens én persons sygdomsforløb i øjeblikket undersøges.

Danmark har stort set heller ikke haft alvorlige bivirkninger fra den næsten halve million danskere, der blev vaccineret med Pandemrix, påpeger Doris Stenver.

"Der har været seks dødsfald, men de er ikke blevet kædet sammen med vaccinen", siger hun.

Pandemi er god case på riskokommunikation

Tirsdag var hun i Finland for at mødes med de nordiske myndighedskolleger for at drøfte en revidering af den europæiske lægemiddellovgivning.

I den forbindelse brugte Doris Stenver i sit indlæg flere gange pandemien og de valgte strategier som udgangspunkt for en debat om risikokommunikation og det internationale samarbejde om bivirkningsdata.

Pointen i indlægget var, at de nationale myndigheder bør fortælle åbent og ærligt om, hvad man ved – og ikke ved.

"I det lys er pandemien er fantastisk godt eksempel. For alle lande havde samme vidensniveau, men vi tolkede signalere forskelligt og valgte derfor forskellige vaccinationsstrategier", siger Doris Stenver.

I alle andre skandinaviske lande end Danmark har der været rapporteret om et stort antal alvorlige bivirkninger fra vaccinen, særligt narkolepsi hos børn og unge.

Strategien var afgørende

Hvorfor er Danmark så undsluppet? Ifølge Dosis Stenver er dette det bedst mulige svar: Myndighedernes valgte strategi.

Danmark valgte stik modsat de øvrige nordiske myndigheder en meget restriktiv vaccinationsstrategi, hvor det kun var patienter i risikogruppen samt sundhedspersonale, der blev tilbudt og tilskyndet en vaccination med Pandemrix.

De tre andre skandinaviske lande valgte en massevaccinationsstrategi.

I Norge blev eksempelvis 2,2 millioner mennesker vaccineret, herunder rigtig mange børn. Mens kun lidt under en halv million danskere blev vaccineret.

"De andre lande valgte en anden strategi, og som forløbet har været, har det vist sig, at det måske var overkill, men ingen vidste det jo dengang", siger Doris Stenver og fortsætter:

"De andre skandinaviske lande valgte at tolke den viden, vi havde, anderledes end os. Og derfor skal de nu stå på mål for den valgte strategi og den kommunikation, som myndighederne brugte op til vaccinationsprogrammet blev rullet ud. En kommunikation, der førte til, at det meste af befolkningen accepterede at lade sig vaccinere".

Læger og myndighed i samme i dilemma

For overlægen i Sundhedsstyrelsen åbenbarer den store diskrepans i alvorlige bivirkninger fra vaccinen, det dilemma en sundhedsmyndighed til enhver tid – og dermed også alle læger – bliver stillet over for:

Skal man ud fra den bedste tilgængelige viden, der er i øjeblikket, vælge at tro, at en truende influenzaepidemi, der risikerer at udvikle sig til en global pandemi, er af en mild karakter? Og derfor lægge sit vaccinationsprogram an efter det scenarie?

Eller skal sundhedsmyndigheden frygte det værste og gøre alt for at beskytte hele befolkningen, herunder indføre en omfattende massevaccination?

Det var netop det dilemma, som Doris Stenver kom ind på i mødet i denne uge med sine nordiske kolleger på konferencen.

Vi valgte heldigt

"Jeg synes, at denne case er vældigt interessant, og for det viser, hvilket dilemma alle myndigheder står i, når en pandemi truer, der potentielt set kan vise sig at være enormt alvorlig. Hvordan beskytter vi vores befolkninger bedst", spørger hun og fortsætter:

"De signifikant flere tilfælde af alvorlige bivirkninger i Norge, Sverige og Finland hænger langt hen ad vejen sammen med deres valgte strategi. Vi har stort set ikke set nogen alvorlige bivirkninger af vaccinen herhjemme, vores strategi var også meget restriktiv. I bagklog, når vi nu ved, at influenzapandemien ikke blev så alvorlig som nogen frygtede, så var det jo hensigtsmæssigt, at vi ikke vaccinere så store dele af befolkningen, som de andre gjorde. Men omvendt, hvad nu hvis den havde vist sig at være betydeligt alvorligere, end vi troede og håbede i Danmark. Havde vores restriktive strategi så været den klogeste?"

Doris Stenver er dog glad for, at hun – sådan som forløbet viste sig at være – ikke skal repræsentere de andre myndigheder og forklare rationalet bag eksempelvis den norske strategi:

"Men ingen vidste jo, hvordan det ville gå, så man kan ikke bebrejde mine andre kolleger. Havde pandemien været mere alvorlig, så havde Danmark jo stået i en helt anden situation", siger hun.

Stor udbredelse førte til flere bivirkninger

Ifølge Doris Stenver er de mange flere bivirkninger primært forklaret ved den større udbredelse af vaccinationsprogrammet.

Men i Finland er der også en teori om, at der på tidspunktet for svineinfluenzaen huserede et anden virus, der så har interageret med influenzavaccinen, da store dele af den finske befolkning blev vaccineret samtidig med, at de har oplevet ekstraordinært mange flere bivirkninger.

Det er ifølge Doris Stenver fra Sundhedsstyrelsen i hvert fald forskernes bedste teori i øjeblikket.

"Myndigheder i alle nordiske lande havde fokus på bivirkninger og ønskede indberetninger, men da tilfælde af narkolepsi kom i nogle af de skandinaviske lande, kom der fokus på den diagnose, og det kan have øget fokus på den bivirkning og givet i bias i rapportering. Narkolepsi var slet ikke på listen over potentielle bivirkninger, før Finland slog alarm. Og de finske myndigheder har også påpeget, at mange af symptomerne på de narkopelsitilfælde, der er blevet kædet sammen med vaccinen, kom før selve vaccinationsprogrammet blev startet", siger Doris Stenver.

Videnskabelige studier pågår

I disse år pågår også flere store registerstudier, eksempelvis et stort europæisk studie med danske data.

" Vi bliver hele tiden klogere på det her, så vi har ikke læst de sidste historier om hverken vaccinen eller svineinfluenzaen. De mange bivirkningsindberetninger var med til at rejse signalet, og disse signaler bliver nu testet i egentlige videnskabelige undersøgelser, som er iværksat", siger Doris Stenver.

Pandemrix er fortsat på markedet. Men den bruges ikke længere i Danmark, da den almindelige sæsonvaccination, som produceres på Statens Serum Institut, dækker de dominerende vira.

Under tre procent af de danske børn blev vaccineret med Pandemrix, mens tallet i alle andre skandinaviske lande var langt højere.