Håb forude for de »dødtrætte« læger?

Dele af pressen har i den sidste tid beskæftiget sig med læger med lange vagter og de eventuelle konsekvenser, det kan have for patientsikkerheden. I Foreningen af (dødtrætte) Yngre Læger er vi glade for, at andre nu også vil være med til at sætte fokus på problemet. For vi tror, at man ved at afskaffe overbelastede vagter, kan være med til at skabe bedre kvalitet på de danske sygehuse.

I sundhedsvæsenet bliver vi ofte stillet spørgsmålet: skal der lig på bordet, før I gør noget? Enhver fornuftig person vil selvfølgelig svare nej. Det gør jeg også. Men hvorfor sker der så ikke noget? Problemet er jo ikke nyt. Fra Yngre Lægers side har vi rejst krav om forbedringer på vagtområdet ved de sidste to overenskomstforhandlinger. Vi har løbende en debat med ARF/H:S om vagtvilkårene, og mit bud er, at belastningsgrænser også bliver et helt centralt krav fra de yngre læger i de kommende overenskomstforhandlinger. Men der skal som bekendt to til tango, og indtil videre har der ikke været den store vilje til at gøre noget ved problemet på den anden side af bordet. Måske bliver det lettere nu, hvor opmærksomheden er større.

Det er tankevækkende, at vi fra dansk side ikke kan blive enige om at afvise forringelser i EU's arbejdstidsdirektiv, der yder en vis beskyttelse mod trætte læger og lange, hårde vagter. Den holdning trækker oplagt den forkerte vej. Yngre Læger er p.t. i samarbejde med Foreningen af Speciallæger og Amtsrådsforeningen/H:S ved at kulegrave den konkrete vagtbelastning rundt om på de enkelte sygehusafdelinger. Et af vores motiver for at gå ind i undersøgelsen er netop patientsikkerheden. Men den gavnlige effekt, kortere og knap så hårde vagter vil få på yngre lægers arbejds- og uddannelsesmiljø, er også meget velkommen.

Som reglerne er i dag, må læger godt arbejde i 24 timer, hvis de i gennemsnit (fx over en periode på tre måneder) har mulighed for at sove/holde pause i otte timer pr. døgnvagt. Problemet er bare, at behandlingsbehovet stort set aldrig rammer gennemsnittet. Dermed opstår der situationer, hvor lægen arbejder 24 timer i træk uden mulighed for at holde pauser. Det er ikke en ønskesituation, hverken for patienterne eller lægerne.

Døgnvagter kan - men behøver ikke at være - et problem. Det afhænger af belastningen. Har lægen mulighed for at holde tilstrækkeligt med pauser, kan døgnvagter være den rigtige løsning nogle steder. En 16-timers vagt, hvor lægen skal være i fuld sving hele tiden, er meget værre end en »afbalanceret« døgnvagt. Derfor stillede vi ved sidste overenskomstforhandlinger - uden held - krav om, at lægen maksimalt må være belastet 12 timer på en 16-timers vagt. Det handler også om at bruge lægeressourcerne bedst muligt.

Det kan være, at vi i iver for at afvikle ventelister og afbøde virkningerne af lægemanglen, nogle gange er for fleksible, og synes vi kan for meget. Jeg er i hvert fald klar til at lave væsentligt skrappere regler for, hvor hårdt og hvor længe lægerne må arbejde, hvis det er det, der skal til for at ændre på tingene og skabe bedre kvalitet og patientsikkerhed. Og vi gider ikke høre, at det er de yngre læger selv, der vil have de uforsvarlige vagter. Vi står ved vores ansvar over for patienterne og deres sikkerhed. I sidste ende er det ledelsens ansvar at overholde de regler, vi har aftalt.