Skip to main content

Håb om bedre sundhedsvæsen for syge ældre

Med en række konkrete initiativer – og 805 mio. kr. – er der nu udsigt til en bedre og mere sammenhængende indsats for den ældre medicinske patient.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox (Foto: colourbox.com)

Klaus Larsen kll@dadl.dk

12. apr. 2016
5 min.

Sundhedsstyrelsen har afleveret en række anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at pleje og behandle ældre, der ofte lider af mange sygdomme.

Sundhedsminister Sophie Løhde (S) ser ”gode takter” i oplægget, der kan gøre tankerne i regeringens nationale handlingsplan for den ældre patient til virkelighed.

Penge og politisk velvilje

På finansloven for 2016 er der sat ca. 1,2 mia. kr. af til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient.

Faktaboks

Fakta

Første del af handlingsplanen – en akutpakke til 415 mio. kr., der skal reducere overbelægningen på sygehusene – er forhandlet på plads med partierne bag finanslovsaftalen.

Nu skal sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) nå til enighed med partierne bag finanslovsaftalen om indholdet af den øvrige del af handlingsplanen, som der er øremærket 805 mio. kr. til i årene fra 2016 til 2019 og derefter varigt 250 mio. kr. årligt.

Sundhedsstyrelsen har for ministeriet udarbejdet et fagligt oplæg med anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsnet kan blive bedre til at pleje og behandle ældre.

"Jeg synes, der er gode takter i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen”, siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

”Vi kommer eksempelvis ikke uden om, at kompetencerne hos sundhedsmedarbejderne ude i kommunerne skal styrkes, for mange af de ældre er mere plejekrævende end tidligere, og mange af de opgaver, som hjemmesygeplejen tager sig af i dag, er mere komplekse”, siger hun.

Ifølge Sundhedsstyrelsens oplæg skal de kommunale akutfunktioner videreudvikles, og der skal etableres flere udgående sygehusfunktioner, så borgerne kan få hjælp derhjemme fremfor på sygehusene – forslag, som ifølge ministeren ”lyder fornuftige”.

”Vi kan allerede i dag se, at patienterne er indlagt i kortere tid, og den udvikling vil fortsætte, så det giver rigtig god mening at opruste inden for de områder”, siger hun.

Nu sker der endelig noget … ?

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er tilfreds med de toner, der lyder fra Sundhedsstyrelsen og ministeriet. Ikke mindst efter, at der så sent som i weekenden lød massiv kritik af uensartethed og manglende kvalitet i de akutte tilbud til de ældre mennesker.

- Nu har man i 20 år talt om ’sammenhæng i sundhedsvæsenet’. Sker der noget nu? Der er jo både penge, fornuftige anbefalinger og ikke mindst politisk velvilje?

”Jeg håber, det bliver startskuddet til, at vi for alvor får et løft på dette område. Det er positivt, når Sundhedsstyrelsen begynder at interessere sig for det faglige niveau i de kommunale tilbud. Det – kombineret med, at der er en masse penge i spil – skaber gode forudsætninger for, at vi måske kan komme videre”.

”Vi har længe efterlyst, at man styrker kompetencerne bredt i kommunerne. Det handler både om plejecentrene og om deres akutfunktioner, hjemmeplejen og andre tilbud. Vi kan jo se, at de patienter, der bliver udskrevet, er i en anden forfatning, end de var for få år siden. Der er behov for mere kompetente mennesker til at tage imod dem”, siger Andreas Rudkjøbing.

”Sikringen af fornuftig lægedækning på plejecentrene er er også en helt oplagt model, hvis man skal sikre, at disse borgere i kommunalt regi får adgang til god lægehjælp. Det handler også om, at den pågældende praktiserende læge får et tættere kendskab til personalet på stedet og løbende kan arbejde med kvalitetsudvikling”.

Læs: 'Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national handlingsplan 2016-2019' (PDF)