Håb for presset speciale

Der er mangel på kræftlæger: Hver tredje speciallægestilling i onkologi er ubesat, og specialet har svært ved at rekruttere nye læger.

Blandt flere årsager er, som 1. reservelæge Jesper Grau Eriksen og hans medforfattere dokumenterer i en undersøgelse blandt yngre onkologer, et dårligt psykisk arbejdsmiljø (se side 536-540).

Den gode nyhed i undersøgelsen er, at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan, da der er store forskelle fra afdeling til afdeling. På plussiden tæller også, at onkologerne i højere grad end de fleste andre lønmodtagere finder arbejdet meningsfuldt, udviklende og engagerende.

Når de trods det oplever deres psykiske arbejdsmiljø som belastende, skyldes det en hverdag, som bliver stadig mere presset. På relativt få år er der kommet nye behandlingsformer til, og dels kan der behandles på langt flere indikationer.

Stort psykisk pres

»Vi har voldsomt mange flere behandlinger end for bare ti år siden«, siger Jesper Grau Eriksen. »Samtidig har vi i en årrække haft en for lille tilgang til specialet, som tilmed har været underdimensioneret. Det sidste problem er ved at blive løst - men tilgangen er stadig for lille«.

Undersøgelsen blev til i samarbejde med arbejdspsykologer fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Århus Sygehus, hvor Jesper Grau Eriksen arbejder. Mens han var formand for Foreningen af Yngre Onkologer (FYO), begyndte der for et par år siden at indløbe en stigende mængde nødråb fra medlemmer, der følte sig pressede.

Den øgede tilstrømning af patienter er sket på bekostning af tid til uddannelse og oplæring. Det var uholdbart, og det skulle undersøges.

Når arbejdspsykologerne skulle ind i billedet, skyldtes det dels FYO's manglende erfaring fra arbejdsmiljøundersøgelser. Men det var også vigtigt for onkologerne, at det ikke var dem selv, der både genererede data og drog konklusioner.

»Vi behøvede ikke have offentliggjort undersøgelsen«, siger Jesper Grau Eriksen. »Men vi gjorde det, fordi der i forvejen næsten intet findes om danske lægers arbejdsmiljø. Undersøgelsen er den første, som forsøger at belyse det psykiske arbejdsmiljø hos yngre læger i et enkelt speciale på landsniveau. Det eneste, som ellers findes, er Lægeforeningens store arbejdsvilkårsundersøgelse fra 1999, og der har derfor ikke været mulighed for at sammenligne med andre læger.«

Ifølge Jesper Grau Eriksen viser undersøgelsen, at ansatte på kræftafdelinger oplever et større følelsesmæssigt pres end gennemsnitsdanskerne.

»Det er ikke overraskende. Det interessante er, at presset er det samme for alle de undersøgte afdelinger - men nogle har et langt bedre psykisk arbejdsmiljø end andre. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er altså ikke et nødvendigt vilkår for onkologi. Man kan faktisk gøre noget ved det!

Så vidt vi kan se, hænger det sammen med graden af arbejdsbelastning, lydhørhed fra ledelse og overordnede, og det, at man faktisk bliver værdsat for sit arbejde.

Vi kan ikke konkludere, at vi har det meget værre end andre specialer - vi er bare de første, der har vist det. Det glædelige er, at DSKOs bestyrelse, landsuddannelsesudvalget, Yngre Læger og i vekslende grad også afdelingerne alle ønsker at løfte opgaven«.

Mere glæde end frustration

»Den øgede arbejdsmængde kan håndteres ved at give plads til uddannelse, være opmærksom på de yngre læger, give feedback på arbejdet og vise lydhørhed fra ledelsen«, siger Jesper Grau Eriksen.

Og det kan betale sig for afdelingsledelsen at være lydhør - for af de seks undersøgte afdelinger var de to, der scorede ringest, også dem, hvor færrest yngre læger ønskede at fortsætte i onkologi.

»Det bringer mig frem til en interessant pointe: Nemlig, at næsten alle læger, som svarede, erklærede sig meget glade for onkologi. Det gjaldt endda også mange, som overvejede at forlade specialet. Og det er jo et godt udgangspunkt for at gøre noget ved at fastholde folk«, siger Jesper Grau Eriksen.

Personligt finder han ikke, at det er følelsesmæssigt belastende som onkolog at skulle beskæftige sig med en så hårdt ramt patientgruppe. Ganske vist er der mange, som ikke kan helbredes.

»Men omvendt er det faktisk sådan, at over halvdelen bliver helbredt. Og der er ingen kræftpatienter, som vi ikke kan gøre noget for. Måske kan vi ikke kurere dem - men vi kan holde deres sygdom i ro og få symptomer til at svinde. Så jeg synes, der er mere glæde end frustration«.

Afdelinger reagerer

Undersøgelsen har allerede haft konsekvenser. Både afdelingerne og det videnskabelige selskab blev tidligt gjort bekendt med resultater fra undersøgelsen.

»I januar 2007 indkaldte Dansk Selskab for Klinisk Onkologi [DSKO] sammen med FYO til et heldagsseminar for alle de ledende og de uddannelsesansvarlige overlæger og gennemgik data, så afdelingerne kunne tage fat på deres problemer«.

Ifølge Jesper Grau Eriksen har ingen af afdelingerne været sure over at få deres navne publiceret i forbindelse med undersøgelsen - heller ikke dem, der scorede dårligt.

»Det er jo ikke nødvendigvis, fordi afdelingen ikke gør noget - det kan også skyldes, at de bliver løbet over ende af mange patienter og manglende kapacitet«.

Vejle Sygehus, der ligesom Rigshospitalet scorede lavt, har siden meldt tilbage, at onkologisk afdeling nu bl.a. havde søgt at indføre ekstra buffer-kapacitet i ambulatoriet, ligesom de havde optimeret introduktionsperioden til specialet.

Undersøgelsen viste bl.a., at det især har været introduktion og oplæring, der ikke virkede. Derfor har DSKO taget initiativ til at forbedre introduktionsuddannelsen med en række minimumskrav til introduktionen og indføre nye evalueringsmetoder samt alternative læringsformer som e-learning og virtuelle læsegrupper.

»Samtidig har vi bedt Sundhedsstyrelsen om, at en del af arbejdstiden kan afsættes som protected time til fokuseret læring«, siger Jesper Grau Eriksen.

Det sidste er ikke grebet ud af luften: Det europæiske core curriculum anbefaler faktisk netop, at man gør det på den måde. Foreløbig har Styrelsen svaret, at »det lyder interessant«, og at der kan arbejdes videre med det.

Forbedringer ikke gratis

Jesper Grau Eriksen forsøger ikke at bortforklare, at forbedringerne vil have en pris. Nogle steder er den tilmed opgjort: På Rigshospitalet og Herlev Hospital har visse afdelinger lavet »uddannelsesbudgetter« for, hvad det koster af speciallægetid til supervision og andet at have introduktionsstillinger og hoveduddannelser. Begge steder er prisen opgjort til 3-4 fuldtids speciallægestillinger, siger han.

DSKO håber at kunne gentage undersøgelsen om et par år for at holde afdelingerne fast på, at der skal ske en udvikling. Og næste gang vil man muligvis også inddrage speciallægerne. Det kan måske kaste lys over, hvordan ikke blot de yngre, men også de ældre læger kan fastholdes lidt længere.

Om der allerede er ved at ske en ændring, er svært at sige. Men ifølge Jesper Grau Eriksen er der på det seneste sket en stigning i antallet af ansøgere til hoveduddannelsen i onkologi.

»Det sker på alle afdelinger, men stigningen ses især på de afdelinger, der klarede sig godt, for de har jo lagt sig yderligere i selen«, siger han.

»Hvis man er optimist, kunne man se det som de første tegn på, at tingene bevæger sig den rigtige vej«.