Skip to main content

Hårfin grænse i lægekonsulenters job

Journalist Helle Ib, helle.ib@get2net.dk

4. nov. 2005
6 min.

Regeringen agter at slå hårdt ned på kommuner, der læner sig for meget op ad lægekonsulenter, når der skal træffes afgørelse om førtidspension eller revalidering. Der skal stilles store krav til dokumentationen, hvis en borger skal bevilges - eller have afslag - på førtidspension, fastslår socialminister Henriette Kjær (K).

Hun oplyser, at regeringen er på vej med en pjece, der skal informere borgerne om deres rettigheder blandt andet i pensionssager. Samtidig vil Social-ministeriet nu skaffe sig overblik over antallet af sager, hvor lægekonsulenter er blevet brugt forkert.

Folketingets Socialudvalg har gennem flere år fået kendskab til sager, der tyder på, at kommuner ikke altid overholder spillereglerne omkring brugen af lægekonsulenterne. Sagerne drejer sig typisk om klager over, at en kommunalt ansat lægekonsulent »overtrumfer« udsagn fra den praktiserende læge eller speciallægen med det resultat, at borgeren får sværere ved at få bevilget førtidspension eller revalidering.

Henriette Kjær har nu på et samråd med Folketingets Socialudvalg opfordret politikerne til at gå videre med klagerne til ministeriet, som så vil reagere over for kommuner, der opererer på kant med loven:

»Kommunerne og lægerne kan ikke længere være i tvivl om retningslinjerne. En lægekonsulent kan ikke underkende, hvad andre læger har dokumenteret. Får vi kendskab til det, beder vi straks kommunen om at ændre afgørelsen,« siger Henriette Kjær, der kalder det »positivt«, at Københavns Kommune selv er gået i gang med at ransage brugen af lægekonsulenter.

»Vi må have stoppet de brådne kar blandt lægekonsulenterne«, siger ministeren.

Hun understreger, at kommunerne skal træffe afgørelser ud fra en helhedsvurdering, hvori borgerens egen vurdering også indgår.

Enhedslistens socialordfører Line Barfoed, der havde kaldt ministeren i samråd, mener, at det nuværende system ikke fungerer godt nok:

»Vi ser med jævne mellemrum sager med lægekonsulenter, der underkaster forskellige lægeerklæringer ved for eksempel at sige, at en person »kan lidt af hvert« - selv om speciallægen har sagt, at personen ikke kan arbejde«, siger hun.

Ringe retssikkerhed

SF´s socialordfører Villy Søvndal mener, at den enkelte borgers retssikkerhed er for dårlig, fordi kommunerne har mulighed for at »shoppe rundt blandt speciallægerne, indtil de får den erklæring, de vil have«:

»Problemet er, at lægekonsulenterne udmærket ved, hvem der er de hårde hunde, og hvem der er mere bløde blandt speciallægerne«, siger Villy Søvndal. Han finder det problematisk, at kommunerne af økonomiske årsager har en interesse i at nægte borgere førtidspension, hvis det er muligt. Kommunen skal nemlig efter den nye førtidspensionsreform betale 65 procent af udgiften til førtidspension.

Socialdemokraternes ordfører Sandy Brinck mener, at lægekonsulenten kan opleve et indirekte pres, fordi vedkommende er ansat af kommunen, og hun opfordrer regeringen til at overveje at »placere« lægekonsulenten et andet sted.

Ingen regelændringer nu

Førtidspensionsreformen skal evalueres i 2005-2006, og først til den tid vil socialministeren vurdere, om der er behov for ændringer i blandt andet lægekonsulentens rolle.

Indtil da handler det om at stille store krav til dokumentationen - og at skride ind over for kommuner, der sløser i sagsbehandlingen, mener ministeren. Hun afviser, at der er brug for nye regler nu:

»Jeg tror ikke, at vi kommer langt med at fastsætte mere præcise regler for, hvad en lægekonsulent må og ikke må«, siger Henriette Kjær. Hun minder om, at området er kompliceret:

»Den undersøgende læge er ikke nødvendigvis mere uvildig. Der kan være mange følelser, hvis der er et nært forhold mellem patienten og den praktiserende læge«, siger hun.

Selv om retningslinjerne ifølge socialministeren er klare nok, påpeger Ole Fendinge Olsen, der er formand for Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, at der ikke eksisterer nogen lov, som forbyder en kommunalt ansat læge at svare, hvis en sagsbehandler vil høre lægekonsulentens vurdering i en konkret sag.

»Hvis lægekonsulenten bliver spurgt, om han tror, en klient nogensinde kommer i arbejde, er der ingen lov, der forbyder lægen at svare. Hvis myndighederne ønsker at indskærpe, at lægen ikke må svare, er det nødvendigt at lave en lov om det«, siger Ole Fendinge Olsen.

For lægekonsulenten kan det desuden være vanskeligt at lade være med at svare, hvis en socialrådgiver beder om lægens vurdering - eksempelvis i sager om, hvorvidt det overhovedet nytter at stable et nyt revalideringsforsøg på benene. I modsætning til den praktiserende læge eller speciallægen, der har undersøgt den pågældende patient, har lægekonsulenten bedre mulighed for at danne sig et helhedsbillede, fordi lægekonsulenten også har adgang til viden om sociale og familiemæssige forhold.

En aftale mellem Lægeforeningen og Socialministeriet slår fast, at praktiserende læger og speciallæger ikke må udtale sig i skriftlige attester om en patients arbejdsevne. Samtidig har Social-ministeriet indskærpet over for kommunerne, at lægekonsulenterne ikke selv må undersøge patienterne eller komme med udsagn, der underminerer de diagnoser, en speciallæge eller praktiserende læge har stillet.

Personlige holdninger spiller ind

Det er derfor kommunens ansvar og problem, hvis den ensidigt træffer beslutning i sager om revalidering og førtidspension blot på baggrund af lægekonsulentens forklaring:

»Vi ved jo, at der er lavet undersøgelser af, at socialrådgiveres egne holdninger præger afgørelserne. Men det er et ledelsesproblem, hvis socialrådgiveren alene læner sig op ad, hvad lægen har sagt«, siger Ole Fendinge Olsen.

Han har selv for nyligt oplevet en 35-årig kvindelig patient, der led af rygsmerter. Hun ville gerne have et fleks-job eller en førtidspension - blandt andet med den begrundelse, at hun ellers ikke ville have overskud til at tage sig af hjem og børn.

Et afslag fra kommunen til kvinden vil typisk kunne føre til en »politisk sag« om urimelig behandling, vurderer Ole Fendinge Olsen:

»Men man skal tænke på, at lægekonsulenten som ansat af kommunen både er medansvarlig for borgernes sundhed og for, at de bliver selvforsørgende. Hvis man lader for mange stå uden for arbejdsmarkedet, bliver der mere pres på dem, der er tilbage«, siger han og fremhæver samtidig, at det i sig selv er sygeliggørende at komme på førtidspension. Forskning har vist, at førtidspensionister har en overdødelighed i forhold til andre mennesker - selv om den lidelse, der førte til førtidspensionen, ikke i sig selv er dødelig eller medfører overdødelighed. En sammenhæng, der ifølge Ole Fendinge Olsen taler for at fastholde menneskers tilknytning til arbejdspladsen og det sociale liv - også selv om det i perioder kan virke fristende på nogle mennesker at få bevilget førtidspension.

Ole Fendinge Olsen påpeger samtidig, at det kommunale system har for få muligheder for at hjælpe, når der er tale om komplekse problemstillinger med psykiske lidelser, der sætter sig som fysiske sygdomme. Ofte kan det være relevant med psykologhjælp frem for revalidering eller førtidspension, men det er der ikke adgang til i tilstrækkeligt omfang.

Fakta

Lægekonsulenter:

En kommunalt ansat lægekonsulent fungerer typisk som »oversætter« af andre lægers arbejde over for kommunen i sager om revalidering, arbejdsprøvning eller førtidspension. Det er alene kommunen, der har ansvaret for at træffe beslutning, og lægekonsulenten må ikke blande sig i, hvorvidt en person efter konsulentens mening er berettiget til pension. Lægekonsulenten kan derimod vurdere, om det foreliggende dokumentationsmateriale er tilstrækkeligt, eller der er brug for yderligere undersøgelser hos speciallæger. Lægekonsulenten må ikke selv undersøge den pågældende person, men kan i sit arbejde blandt andet se på, om der er sammenhæng mellem det, personen siger, og de objektive fund, som andre læger har gjort.