Skip to main content

Han er sagkyndig og indklaget – og meget frustreret: »Det minder om en bananrepublik«

I flere år har Torben Mahneke som sagkyndig vurderet andre lægers arbejde. Det har han gjort i den tro, at han var en del af et lærende og åbent system. Han fik imidlertid et noget andet billede af sagsbehandlingen, da han sidste år selv blev indklaget. I dag er han vred og frustreret over et klagesystem, som han mener lukker sig om sig selv og misbruger sin magt.
Torben Mahneke ved sit spise­bord i køkkenet i hjemmet i Roskilde. I et ringbind kan han læse sin korrespondance med STPK om klagesagen. Foto: Claus Boesen
Torben Mahneke ved sit spise­bord i køkkenet i hjemmet i Roskilde. I et ringbind kan han læse sin korrespondance med STPK om klagesagen. Foto: Claus Boesen

Bodil Jessen, boj@dadl.dk

7. sep. 2021
12 min.

Igennem 32 år var han praktiserende læge på Frederiksberg. Han havde solgt sin praksis, og der var ikke lang tid til, den nye ejer skulle overtage klinikken, og der ville blive sat punktum for hans arbejdsliv. Eller det var ikke helt slut, for ­Torben Mahneke var fortsat sagkyndig i Styrelsen for Patientklager (STPK), fuldstændig lige­som han havde været i de seneste seks år.

Men godt en måned før sin sidste arbejdsdag i praksis fik han en henvendelse fra STPK, og det var ikke en ny sag, han skulle vurdere. Det var en patientklage.

Når man som Torben Mahneke har været læge i 40 år, ved man, at der kan komme ­klager fra patienter. Det er et vilkår. Det er da heller ikke det, der har fået ham til at henvende sig til Ugeskrift for Læger. Det er mere den foruroligende indsigt, som hele forløbet med klagesagen har givet ham.

»Jeg er blevet ramt på mine principper, og jeg er sur på vegne af mine borgerrettig­heder. Og jeg er faktisk rystet over, hvordan STPK misbruger deres magt og svarer de ­læger, der er indklaget hos dem. Ulykkeligvis er det først gået op for mig nu, hvor jeg selv har haft en sag«, siger han.

Torben Mahneke siger, at han gerne vil være konstruktiv. Det er noget, han gentager flere gange. Men han kan ikke skjule, at han er blevet rystet over det system, som han selv arbejder for.

Afslag på aktindsigt

Ugeskrift for Læger møder Torben Mahneke i hans hjem i Roskilde. Foran ham på bordet i køkkenet ligger et hvidt ringbind med dokumenter og skrivelser – godt trekvart års korre­spondance mellem STPK og ham selv om sagen. Der er adskillige anmodninger om aktindsigt – og der er også afslag.

Der er mange forhold, der har oprørt ham i sagsbehandlingen. Det har han givet udtryk for over for medarbejderen i STPK, men det mest frustrerende har været lukketheden og vilkårligheden i myndighedernes afgørelser, siger han.

»Cirka tre gange om måneden igennem de seneste seks år har jeg som sagkyndig ­udfærdiget vurderinger af mine lægekollegers arbejde. Jeg har udtalt mig om mine kollegers arbejde i den tro, at jeg arbejder for en institution, der er åben. Men det er den ikke. Det har jeg nu opdaget. Mange af de indklagede får ikke det, vi skriver at se«, siger Torben Mahneke.

Denne artikel kommer ikke til at gå i ­dybden med Torben Mahnekes klagesag, men vi vil her kort skitsere forløbet:

Omkring 1. september 2020 får han i e-boks besked om, at en patient har klaget over den behandling, vedkommende har fået i Torben Mahnekes praksis. To sag­kyndige vurderer Torben Mahnekes arbejde, og de udarbejder flere vurderinger undervejs i sagsforløbet. De to sagkyndige er ikke enige. Den ene mener, at der ikke er grundlag for kritik af Torben Mahneke, den anden mener, at han bør kritiseres.

På et tidspunkt får Torben Mahneke fra STPK tilsendt nogle linjer fra den kritiske sagkyndige vurdering. Ved den lejlighed ­bliver han opmærksom på, at der også er en anden ­sagkyndig, der har vurderet ham. Den vurdering vil han gerne se, så han anmoder om aktindsigt under henvisning til reglerne om meroffentlighed – et juridisk princip, hvor myndigheder kan vælge at give akt­indsigt, selvom de ikke er forpligtet til det. Princippet skal sikre størst mulig offentlighed i ­forvaltningen.

Men Torben Mahneke får afslag.

»De skriver til mig, at de kun giver aktindsigt i de sagkyndiges vurderinger, hvis der lægges op til kritik. Men hvis den sagkyndige vurdering ikke lægger op til kritik, kan man som udgangspunkt ikke få aktindsigt i den. Så betragtes den som et internt arbejdsdokument«, siger Torben Mahneke og fortsætter:

»Når jeg har skrevet sagkyndige vurderinger, har jeg altid prøvet at være pædagogisk, fordi jeg har haft en forestilling om, at den indklagede læge læste det og kunne få noget ud af det. Men nu har jeg opdaget, at mange indklagede læger ikke får den sagkyndige vurdering at se, medmindre lægen kritiseres. Der er ikke nogen, der bliver klogere. Der er ikke nogen, der lærer noget«.

Men hvad kan læger bruge en sagkyndig vurdering til, hvis de bliver frikendt? Så har man gjort det rigtige – og hvad kan man lære af det?

»Ja, det er rigtig nok. Men vi læger arbejder meget alene og får normalt ikke andre til at bedømme vores arbejde, så der ligger meget god læring i, at der er nogle fagfæller, der forholder sig fagligt til ens arbejde og går ens arbejdsproces og beslutninger igennem og kommenterer dem. Hvorfor skal det arbejde gemmes væk? Der er ingen grund til at putte med det. Kernen i mit projekt er, at hvis det offentlige skriver noget om os borgere, så skal vi have lov til at se det«, siger Torben Mahneke.

Lovgrundlaget

Men helt så enkelt er det ikke. Af forvaltningsloven fremgår det således, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds ­interne arbejdsdokumenter.

Da STPK i januar 2020 giver Torben ­Mahneke afslag på aktindsigt, anvender de netop § 12, stk. 1 i forvaltningsloven, som undtager interne arbejdsdokumenter fra aktindsigt. De skriver blandt andet:

»Bestemmelsen beskytter myndighedens interne beslutningsproces og de offentligt ansattes arbejdsvilkår, så de på en fri og formløs måde kan overveje sagen«.

De sagkyndige var ikke enige, men Torben Mahnekes klagesag endte med, at han ikke modtog kritik. foto: Claus Boesen

Torben Mahnekes anmodning om mer­offentlighed afvises med følgende begrundelse:

»Vi har lagt vægt på, at din interesse i at få aktindsigt i andre udtalelser, efter en konkret vurdering, ikke er større end hensynet til vores interne beslutningsproces«.

STPK har lovgrundlaget i orden, og de er jo langt fra de eneste myndigheder, der benytter denne bestemmelse. Så er det vel i orden?

»Nej, det synes jeg ikke. De beslutter selv – uden at give en saglig begrundelse – om de vil give aktindsigt i dokumenter, og jeg kan som borger bare sidde her og tage imod. Det er utidssvarende og upædagogisk, og jeg ­synes, det er langt ude. De behøver ikke at udnytte loven, men de vælger at gøre det. Det er en kunstig beskyttelse af sig selv, som de vælger at benytte. Det minder om en bananrepublik«.

Et nej blev ændret til et ja

Af brevene fra STPK til Torben Mahneke fremgår det, at hans aktindsigt i de sagkyndiges vurderinger bliver begrænset, blandt andet fordi styrelsen tidligere har oplevet, at nogle sagkyndige er blevet ringet op af de læger, de har vurderet.

»Myndighederne har fået nogle rettig­heder til at pakke sig selv ind og beskytte sig selv på måder, som er hæmningsløst uhensigtsmæssige«Torben Mahneke

»Det er bestemt ikke ok at ringe til sagkyndige og opføre sig uopdragent. Jeg er jo selv sagkyndig«, siger Torben Mahneke.

Men han forstår ikke, at det skal være en begrundelse for at begrænse hans aktindsigt.

»Jeg kunne ikke drømme om at ringe til de sagkyndige, og jeg har ikke noget at bruge deres navne til. Hvis det stod til mig, kunne de bare slette de sagkyndiges navne og så give aktindsigt i vurderingerne«.

I marts 2021 dukker et nyt brev imidlertid op hjemme hos Torben Mahneke i Roskilde. Nu giver STPK ham lov til at se begge sagkyndige vurderinger – både den kritiske og den mere positive. De skriver:

»Der foreligger to sagkyndige udtalelser i sagen. Vi har vurderet, at du skal partshøres over dem begge. Den ene sagkyndig vurderer umiddelbart, at du har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard«.

STPK giver Torben Mahneke mulighed for at komme med bemærkninger til udtalelserne.

»Nu synes de godt, at jeg må få den ­aktindsigt, som de først gav mig afslag på. Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det helt hen i vejret. De giver ikke anden begrundelse end, at det er noget, de vurderer. Myndighederne har fået nogle rettig­heder til at pakke sig selv ind og ­beskytte sig selv på måder, som er hæmningsløst uhensigtsmæssige. De kan gøre, hvad de vil, og deres afgørelser kan ikke ­ankes. Det gør mig frustreret«, siger Torben Mahneke.

For nemt at være sagkyndig

Efter Torben Mahneke solgte sin praksis i ­efteråret 2020, gik han officielt på pension, men han vikarierer nogle dage om måneden i en almen praksis, og han underviser også på universitetet. Og så er han fortsat sag­kyndig hos STPK – den myndighed, som nu er mål for hans kritik.

Torben Mahnekes kritik omhandler ikke kun lukketheden og den manglende gennemsigtighed, men også de faglige krav, der stilles til de sagkyndige. Eller rettere de manglende krav.

For spørgsmålet er, hvor gode de sagkyndige – herunder ham selv – er til at vurdere deres lægekollegers arbejde.

»Der er uendeligt lidt oplæring i, hvordan man er en god sagkyndig, og hele området trænger til en gevaldig faglig opstramning. I de seks år, jeg har været sagkyndig, er det yderst begrænset, hvor meget uddannelse eller oplæring jeg er blevet indkaldt til. Hvis du ønsker at være sagkyndig, og du har ­været speciallæge i fem år, så er du sagkyndig, hvis speciallægeselskabet siger god for dig. Og når først man er blevet sagkyndig, er der ikke krav eller forventning fra specialeselskaber om, at STPK klæder folk bedre på til at blive sagkyndige – ud over, at de første tre vurderinger bliver set igennem«, siger Torben Mahneke.

I er jo speciallæger. Hvad er det, du mener, I skal oplæres i?

»Jeg vil gerne have mulighed for at sparre med nogle, som har forstand på at være ­sagkyndig. Hvad skal vi for eksempel lægge vægt på, når vi vurderer en sag, og hvad ­vejer tungest? Hvor meget skal retnings­linjerne vægte, og hvor meget skal det ­lægefaglige skøn vægte? Det synes jeg er ­meget centrale spørgsmål, som jeg gerne vil diskutere og have input til. Jeg savner ­simpelthen en mere professionaliseret uddannelse i at være en dygtig sagkyndig«.

I juni 2021 modtager Torben Mahneke en ny besked fra STPK med afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

Hans klagesag er afgjort uden kritik.

Ikke alene

Torben Mahneke er ikke den eneste læge, der har et anstrengt forhold til de myndigheder, som behandler klage- og tilsynssager mod læger. Det fremgik for nylig af en medlemsundersøgelse fra Lægeforeningen, som knap 3.500 læger – eller 14 procent af de ­adspurgte – deltog i.

I undersøgelsen svarer 57 procent af ­lægerne, at de ikke har tillid til, at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn kun fører til sanktioner, hvis det er nødvendigt for patientsikkerheden, mens 45 procent af lægerne ikke har tillid til, at STPK kun ud­deler kritik i patientklagesager, hvis det er fagligt velbegrundet.

I den forbindelse udtrykte Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, bekymring for den alvorlige tillidskrise mellem lægerne og myndighederne, og hun kom med en ­opfordring til en langt mere åben og transparent sagsbehandling:

»Vi ønsker os en sagsbehandling, der er langt mere imødekommende, transparent og åben, og som giver et bedre overblik over sagsgangen. Når læger deler deres oplevelser med styrelserne, så har de en oplevelse af et lukket system uden gennemsigtighed, hvor det er uklart, hvornår man som læge skal sikre sig at få gjort sit eget synspunkt gældende. Det skaber uro og mistro«.

Svar fra STPK

Ugeskrift for Læger har forelagt Torben Mahnekes kritik for STPK. Styrelsens direktør Lizzie K. Jakobsen har valgt at svare skriftligt. Først om den konkrete sag og ­kritikken af manglende åbenhed:

»Vi er en uvildig styrelse, så vi skal selv­følgelig høre og inddrage alle parter i en sag. Derfor er jeg også ked af at høre, hvis nogen har oplevet, at det ikke har været tilfældet.

Generelt opfordrer vi den indklagede og afdelingsledelsen til at komme med en ud­talelse i sagen, når vi indhenter materiale i forbindelse med en klagesag. En indklaget får også senere i processen mulighed for at se sagkyndigvurderingen og komme med en udtalelse til den, hvis der lægges op til kritik. Det har man ikke krav på rent juridisk, men det giver vi mulighed for efter aftale med Lægeforeningen.

Derudover er der selvfølgelig mulighed for løbende aktindsigt, og vi giver altid aktindsigt i sagkyndigudtalelser, efter at ­afgørelsen er truffet.

Jeg er derfor ikke enig i, at vi som styrelse er lukkede. Tværtimod, vil vi gerne være så åbne som muligt inden for de rammer, vi har.

Vi forsøger i alle de 12.000 sager, vi hvert år afgør at være 100 procent stringente i ­vores sagsbehandling. I enkelte tilfælde ­lykkes det desværre ikke. Jeg kan godt forstå, at det i den konkrete sag ser vilkårligt ud, at han først har fået afslag på aktindsigt, men senere har fået det. Det har vi beklaget over for Torben Mahneke.

Vi kan selvfølgelig altid blive bedre. ­Derfor er vi også i øjeblikket i gang med at undersøge mulighederne for at indføre et ­digitalt ,følg din sag’-system, så parter i en sag altid vil kunne logge sig på og se relevante dokumenter i sagen.

Vi er også i gang med at se på, om vi i ­vores kommunikation er klare og tydelige nok omkring, hvad man som indklaget skal gøre og kan forvente fra vores side. Det skal vi bl.a. tale med Lægeforeningen om i september.

Så vi arbejder på flere måder med at sikre, at både borgere og indklagede altid får en retfærdig og professionel behandling«.

Til sidst kommenterer Lizzie K. Jakobsen Torben Mahnekes ønske om en faglig op­kvalificering af de sagkyndige:

»Jeg kan ikke genkende, at de sagkyndige ikke skulle være rustet til opgaven med at lave sundhedsfaglige vurderinger. Alle ny­ansatte får både skriftlig vejledning og indbydes til et længere intromøde, som nu foregår virtuelt pga. corona. Som noget relativt nyt kan de nu også få en erfaren sagkyndig tilknyttet som mentor. Derudover holder vi faglige møder for at kunne drøfte mere principielle eller faglige emner, der optager de sagkyndige. Disse var sat i bero i 2020, men er nu genoptaget i en virtuel version. Alle sagkyndige får desuden nyhedsbreve med relevante temaer to til fire gange om året.

Vi er utrolig glade for og helt afhængige af de sagkyndiges bidrag til vores sags­behandling. Vi har derfor også et større tværfagligt team, der koordinerer sam­arbejdet med de sagkyndige. Så jeg synes bestemt, at vi gør meget for at sikre, at alle bliver klædt på til opgave eller hurtigt får ­afklaret eventuelle spørgsmål«.

LÆS OGSÅ:

Her er den hjælp, du kan få i klagesager

Nye tal: Mange læger har ikke tillid til tilsyns­myndigheder

Klagesang over klagesystemet