Skip to main content

»Har helt glemt at spise i løbet af dagen ...«

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

19. maj 2011
3 min.



07.30 Morgenmad. Det er lykkedes at finde havregryn, der ikke er klistret ind i sukker og tilsat vitaminer. Ser Fox News og siger farvel til min nye roomie Monica, en spansk læge, som skal forske i allergi på Brigham and Women's Hospital [BWH].

08.30 Gåtur til Channing Lab, hvor jeg skal møde min vejleder. Har kun mødt ham en enkelt gang på min danske afdeling. Men har selvfølgelig mailet en del med ham i forbindelse med at få det hele arrangeret og om udarbejdelse af protokollen til det projekt, vi skal lave sammen herovre. Jeg venter på ham udenfor, da jeg endnu ikke har ID til at komme ind.

09.00 Vi går ind og tager elevatoren til tredje, hvor han viser mig min arbejdsplads. Et åbent kontormiljø med computer, telefon og stort hjørneskrivebord. Det ligner noget fra en 80'er-film: Gulvtæpper, mørke farver, ubestemmelige laksefarvede vægge - og ingen vinduer. Men jeg kan lide det, og det er sejt med lidt old school office. I et konferencerum får vi styr på papirarbejdet. Jeg spørger, om det er her, de spiser frokost. Han kigger på mig et øjeblik og siger, at det vistnok sker, men de fleste spiser, mens de arbejder - det gør han selv.

09.40 Vejlederen følger mig over til orienteringsmødet for sponsored staff på BWH. Han anbefaler at købe en kop kaffe på vejen. »You will need it«, advarer han. Vejen går gennem Harvard Medical School - wow! Marmor og store søjler, solskin og blomstrende lyserøde kirsebærtræer. Jeg køber kaffe i forhallen. BWH ligner på ingen måde noget fra 80'erne!

10.00 Central introduktion på BWH. På ægte amerikansk vis udformet som en test/quiz. Jeg lærer ting som, at hvid alarm betyder »bombe«, og lyserød alarm betyder »infant abduction«. Så får vi en tjekliste, vi skal igennem, inden vi får vores BWH-ID. Jeg mangler en underskrift på et af de mange dokumenter. Så jeg må tilbage til min afdeling for at finde min vejleder.

12.45 Det lykkes at komme ind i bygningen uden ID. Men hvor er min vejleder nu? I hvert fald ikke på sit kontor. Jeg sætter mig på min nye arbejdsplads og håber, han kommer tilbage. Jeg sidder ved siden af en sød pige, der er postdoc og forsker i telomerer. Jeg logger på og tjekker mail. Jeg kan høre en sekretær tage en telefon og sige »Nurses' Health Study, this is ...« Wow! Nu er jeg her virkelig!

13.15 Vejlederen er tilbage. Den manglende underskrift skulle være fra afdelingslederen. Heldigvis er hun her i dag, så jeg får hilst på Dr. Susan Hankinson, en berømt brystkræftforsker, som byder mig velkommen.

13.30 Bureaukratisk skattejagt: stempler for alle vaccinationer. Vente, mens der tjekkes papirer. Stempler. Vente. Ny bygning, fotografering, videre til første bygning. Tilbage igen for også at få adgang på mit ID-kort, vente, for til sidst at opnå mit BWH-ID med adgang. Juhuu! Finally.

15.15 Gåtur hjem. Spændende dag. Jeg er egentlig også sulten. Har helt glemt at spise i løbet af dagen. Det må ikke blive en vane.

15.30 Spise, skype med min kæreste i Danmark. Tjekke mail - der er en invitation til frokostseminar i morgen på Harvard School of Public Health med en brystkræftforsker, Dr. Norman Boyd, som ifølge min vejleder er »perhaps the world leader in this area«. Nyder den sidste sol på altanen, mens jeg læser en artikel af Dr. Boyd for at være forberedt til seminaret og min første rigtige arbejdsdag på Channing Lab i morgen.

18.30 Monica kommer hjem, og vi snakker om vores dag. Så går vi ud for at spise på en sushirestaurant i nærheden og lægger planer for den kommende weekend.

21.30 Hjem og i seng.