Haver kan hele

Der er sikkert mange »smarte« meninger om haver, der heler.

Der bliver sikkert solgt mange kuriøse koncepter om havers helsebringende virkninger til kommunale forvaltninger, som ønsker at anlægge en sund have ved et plejehjem, til virksomheder, som vil skabe et rekreativt, naturligt miljø til medarbejderne, og til privatpersoner, som bare må være med på den seneste havemode.

Men der er faktisk noget om snakken. Haver kan hele - eller det der ligner. Det viser mere og mere forskning.

Interessen for helende haver er en forgrening af evidence based design. Det er benævnelsen for en stigende international optagethed af, hvordan det omgivende miljø, arkitektur, indretning og design, kan understøtte behandlingen og patientsikkerheden.

Det mest kendte eksempel på naturens helsebringende virkning står fadderen til evidence based design, professor Roger S. Ulrich, for [1].

Efter en operation i galdeblæren blev en række patienter tilfældigt delt i to grupper, en med udsigt til natur, og en anden kun med udsigt til en murstensvæg.

Det viste sig, at gruppen med udsigt til grønne områder ud over at ligge færre dage på sygehuset havde behov for færre smertestillende medikamenter end kontrolgruppen.

Siden Ulrich lavede sit studie i 1984, er det en udbredt opfattelse blandt eksperterne på området evidence based design, at udsyn til natur i sig selv kan have en smertestillende virkning, hvilket senest er påvist i et bemærkelsesværdigt studie af Diette et al [2]. Patienter blev under og efter en bronkoskopi fordelt på stuer med enten et neutralt look eller på stuer med et vægmaleri af et naturlandskab. Patienterne i sidstnævnte kategori rapporterede om færre smerter end patienterne i kontrolgruppen.

Et forholdsvis nyt studie af Ulrich et al [3] blandt 876 bloddonorer viser, at donorer har et lavere blodtryk, når de sidder i venteværelset og kigger på et fjernsyn med billeder af en park og en flod, i forhold til de dage, hvor billeder af gågader og shoppingcentre er på programmet.

Naturens positive indvirkning på stress og udbrændthed, både som forebyggelse og helbredelse, er rigt dokumenteret - senest af en dansk undersøgelse foretaget af forskere på Landbo-højskolen [4].

Her opfordrer de danske forskere i øvrigt til, at »parker og bynære skovområder bør få en langt mere fremtrædende rolle i bestræbelserne på at forebygge en række velfærdssygdomme«.

Gå ud og gå en tur

Begrebet helende haver sniger sig mere og mere ind i diskussionerne, når læger, psykologer og arkitekter taler om evidence basede design.

Forskningen i helende haver mangler stadig det store gennembrud, men en række studier peger på, at grønt er godt for krop og sjæl.

De eksperter, som har forsket i området helende haver, plæderer for, at haverne ud over den æstetiske nydelse grundlæggende har en afstressende og mentalt styrkende virkning.

Eksperterne understreger, at haver får patienterne til at bevæge sig mere, hvilket kun har positive virkninger på helbredet, og haver er et velegnet rum til at møde og komme i snak med andre - fx patienter, hvorved man kan hjælpe hinanden med gode råd og vejledninger.

Cimpris og Ronis [5] fordelte 157 patienter med brystcancer i en naturgruppe og en gruppe uden interventioner. Naturgruppen skulle gennemgå et program over fem uger med gåture i grønne områder, beplantning af blomster, systematiserede pauser med udsyn til natur, etc.

Forsøget viste, at kvinderne i naturgruppen var signifikant bedre end den anden gruppe patienter til egenomsorg, at koncentrere sig samt opsamle viden om sygdommen og behandlingen, både før og efter det kirurgiske indgreb.

Uden for det kliniske miljø viser et studie af Hartig et al [6], at humør og koncentrationsevne påvirkes positivt af en gåtur gennem en park. Efter en udmattende eksamen blev 34 studerende tilfældigt fordelt på tre aktiviteter:

1. En tur i parken.

2. En gåtur uden for i et bebygget område.

3. Passiv afslapning indenfor uden udsigt til natur. Resultaterne viste, at de sturderende i park-gruppen kom i bedre humør og præsterede de bedste resultater i en efterfølgende koncentrationsprøve.

Et fem år langt studie [7] blandt 3.144 indbyggere på 70 år og derover i Tokyo fandt en positiv sammenhæng mellem adgangen til grønne områder i byområder og en forøget levetid. Femårsoverlevelsen blandt de +70-årige blev signifikant forøget i forhold til, hvor langt fra bopælen indbyggerne havde til parker og grønne områder (fx veje med træer langs vejen) generelt.