Helbred og sundhed til morgenkaffen

Søndagsavis. Morgen. Afslappet ro.

Vi bladrer i avisen og nyder morgenens lys. Der er nyheder, og der er artikler om rejser og om hunde og om livsstil og om blomster. Og så er der pludselig ord, der pisker op og minder os om, at vi er dødelige:

»Udposninger på hovedpulsåren rammer mange ældre. Sygdommen er ofte dødelig, men operation kan forebygge, at en udposning springer«.

Hvad betyder det, at vi dagligt konfronteres med spørgsmål, der handler om sygdom og sundhed? Bliver vi en nation af ængstelige, konstant bekymrede for det, vi kan komme til at fejle? Kan indsatsen for at løfte folkesundheden i sig selv give et sundhedsproblem, fordi der er for megen fokus og signalforvirring? Eller er det på alle måder godt med det høje informationsniveau, kampagner og oplysning over nettet?

Information er godt. Men er det et problem, når fokus på helbredet aldrig rigtig giver ro, fordi vi mindes om sygdomme, vi kan få, og muligheder for forebyggelse, som vi ikke bare kan sidde overhørig? Er der en grænse for, hvor meget fokus, vi bør sætte på sundhed og sygdom?

Vi skal lære at håndtere et helt nyt kontaktmønster
I Fagligt Udvalg under P.L.O. arbejdes der med, hvordan man også overenskomstmæssigt kan tilpasse sig nye sygdomsopfattelser og nye opgaver. »De oplyste patienter må ikke tage tiden fra de svage grupper. Det er den balancegang, praktiserende læger skal kunne gå«, siger udvalgets formand, Poul Brix Jensen.

De fleste praktiserende læger kender det: Den meget oplyste patient, der bekymret fortæller om forskellige symptomer og smerter, men som i virkeligheden ikke fejler noget. Den raske syge, der har det psykisk dårligt på grund af angst for sygdomme, og hvor konsultationen godt kan trække ud.

»Vi har i forvejen forebyggelseskonsultationer, der er at regne som alle andre konsultationer«, siger formand for Fagligt Udvalg under P.L.O., Poul Brix Jensen.

»I takt med, at hele kontaktmønstret er ved at ændre sig, må vi naturligvis tilpasse lægernes arbejdssituation til disse nye forhold. Vi skal i vore overenskomster have synliggjort, at der kan være behov for nogle samtaler. Men det skal være noget aftalt, der rækker ud over selve konsultationen. Læge og patient skal sammen finde ud af, at det er en helt anden snak, der skal til, og på den måde bliver det noget systematisk ud over konsultationen.

Hvis den patient, der er bekymret for sit helbred og angst for at få sygdomme, også selv er motiveret for det, kan man således under konsultationen aftale et nyt møde, hvor netop denne bekymring er emnet. Til sådanne samtaler kan man forestille sig, at der overenskomstmæssigt fastsættes en tillægsydelse, også fordi det naturligvis er noget, der kræver særlig metodik at gennemføre«.

»Færre mentale vitaminer«

Poul Brix Jensen mener, at når det nu rent fagligt skal synliggøres, er det fordi, de bekymrede og angste patienter betyder nye opgaver, og fordi det er udtryk for en ny udvikling:

»Ja, det var jo ikke noget, jeg lærte om, da jeg for 30-40 år siden læste til læge. Men det er et meget vigtigt område, som læger er nødt til at behandle ordentligt. Det er jo dokumenteret, at hvis man føler sit helbred truet, bliver man også nemmere syg, simpelthen fordi, man har færre ,mentale vitaminer`. Derfor skal der være tid og plads til sådanne samtaler, og det skal vi også rent fagligt ruste os til«.

Endnu større fokus på helbred og sygdom i de kommende år
Overlæge Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed på H:S Bispebjerg Hospital: Udviklingen ikke kan standses. Den vil måske medføre, at flere får angst for sygdomme, men den medfører ikke nødvendigvis flere decideret hypokondere.

Overlæge og psykiater Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed ved Bispebjerg Hospital, mener ikke, at den megen fokusering på sygdom betyder flere hypokondere:

»De har altid været der, og de vil altid være der. Hypokondri er en psykisk lidelse, og det er vel at mærke en lidelse, som vi kan behandle. Derimod tror jeg, at vi får - og allerede har fået - flere af dem, der ikke har det så slemt, at de skal have behandling hos os, men som er bekymrede for deres helbred og indimellem bange for, at de skal få en sygdom. Vi bombarderes jo konstant med oplysninger om sygdomme, og der tales meget om forebyggelse og om at konstatere sygdomme i tide. Det får ellers raske mennesker til at fokusere på sygdom, og det medfører en urealistisk bekymring. Det er bagsiden af medaljen, og den skal vi være opmærksomme på. Vi kan ikke vende udviklingen, for både samfundet og den enkelte vil i stigende grad have fokus rettet mod sundhed og det gode liv. Det kan i sig selv være godt og rigtigt. Men vi skal vide, at denne fokusering har nogle følgevirkninger, og at den får rigtig mange mennesker til at gå meget op i sundhed og helbred. Måske også for meget ...«.

Nyt sygdomsbegreb

»Sundhedsvæsenet har jo utroligt mange tilbud til den enkelte i dag. Får man problemer med knæet, skiftes det ud, får man problemer med hjertet, laves det - eller udskiftes. Alt kan lade sig gøre. Sådan da. Mens man før i tiden for mange sygdommes vedkommende konstaterede, at ,nå, nu fik jeg så den sygdom` og så indstillede sig på konsekvenserne, så vil man i dag have noget gjort ved det.

Det har resulteret i en helt anden indstilling til begrebet sygdom, og derfor holder vi i langt højere grad øje med vores helbred«, siger Morten Birket-Smith.

Mange interesser

Han mener, at den udvikling, vi nu ser med fokus på helbred og sygdom, ikke kan standses, ligesom man ikke uden videre standser damptoget i fuld fart frem. Vi bliver bedre og bedre til at behandle og forebygge, og vi vil jo alle sammen behandles, hvis vi bliver syge. Der er så mange aktører i sundhedssystemet, så mange, der har interesse i en fokusering på sundhed og sygdomme, at det vil fortsætte.

»Jeg tror, vi skal erkende, at det er en udvikling, der er enestående på mange måder, men som også fører ulemper og udgifter med sig. Og det kan da godt være, at vi en dag skal gennemføre en anden form for kampagne, der skal få folk til at slappe lidt af og ikke gå helt så meget op i deres helbred«, siger Morten Birket-Smith.

På Liaisonpsykiatrisk Enhed har man afgrænset hvilke patienter, man behandler:

Hypokonderen skal have haft angst for at fejle en eller flere alvorlige sygdomme i mindst et halvt år. Proble-

met skal være så stort, at det er svært at fungere i dagligdagen, og den pågældende skal søge læge ofte, selv om undersøgelser ikke påviser en fysisk sygdom.

»Der vil være en gruppe oven over denne hårdt ramte gruppe, som ikke ligefrem har behov for behandling, men som har spørgsmål, de vil have besvaret, og undersøgelser, de vil have udført. De fylder i de praktiserende lægers praksis, og i resten af sundhedsvæsnet. Og denne gruppe vil sandsynligvis vokse yderligere «, siger Morten Birket-Smith.

Angst for sygdomme - hos de pårørende
Formand for Ældre Sagen, Per Thestrup: Vi forventer indfølelsesevne hos lægerne. Det er det, de ældre har behov for.

Er helbredet et større samtaleemne hos de ældre end i andre aldersgrupper? Og er ældre mere angste for at blive syge end deres yngre medborgere?

Formand for Ældre Sagen, Per Thestrup, mener som udgangspunkt ikke, at ældre er mere ængstelige og bekymrede end mennesker i alle andre aldre - i hvert fald ikke, når det gælder dem selv. Derimod er de måske mere bekymrede for, om deres pårørende rammes:

»Sygdom er naturligvis et stort samtaleemne hos ældre af den simple grund, at de møder den oftere. Jeg tror ikke, at ældre er mere angste end alle andre, men det fylder meget, og det er hårdt for mange ældre, når sygdom bliver aktuelt blandt deres pårørende«.

Holder det for sig selv

Per Thestrup peger på, at mange ældre oplever, hvordan det »tynder ud i rækkerne« i deres egen generation. Det er med til, at de bliver fokuseret på sygdom hos både dem selv og deres nærmeste.

Men det er ikke altid, de udtrykker den bekymring og et behov for at snakke om det. Mange yngre er mere vant til at tale lige ud af posen end ældre. Lægerne skal derfor være opmærksomme på, hvordan den ældre har det, og at der måske er en stor bekymring, der nager, uden at der kommer ord på. Som Per Thestrup siger: »Det er indfølelsesevne hos lægerne, vi har brug for«.

Ældre Sagen driver en rådgivningstjeneste, og her er det ikke mindst gode råd i forbindelse med det frie sygehusvalg, de ældre vil have. Mange ældre er ifølge Per Thestrup meget afklarede i forhold til den øgede medbestemmelse, når det gælder behandling. Det er en myte, at de ældre foretrækker, at lægen bestemmer og blot siger, hvordan det skal være.

»Vi har ikke tid til at blive syge«

Tidligere afsked med arbejdsmarkedet har ført til en ny stor gruppe yngre ældre i den såkaldte tredje alder, der har sagt farvel til arbejdsmarkedet og goddag til nye udfordringer.

De rejser meget, dyrker sport, mø-des på golfbanen og vil både male og læse mange bøger. Kort sagt: de skal nå det, der ikke var tid til i et travlt arbejdsliv.

I denne aldersgruppe kommer det gevaldigt i vejen, når alderdommen trods alt begynder at vise sig med diverse skavanker og sygdomme. Vi vil leve det gode liv, og der er hverken plads eller tid til sygdom. Angsten for ikke at nå det alt sammen i livets sensommer på grund af sygdom kan dermed give øget opmærksomhed og jagt på symptomer. Den øgede fokusering på sygdom betyder også øget forebyggende medicinforbrug. Et eksempel er influenzavaccine, der årligt gives til 600.000 danskere. Af dem er det kun de 400.000, der tilhører den gruppe, Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination, det vil sige ældre og andre, der har et svagt helbred. En tredjedel er altså mennesker, der ikke har nogen fysisk begrundelse for at lade sig vaccinere, men som blot vil undgå at blive syge. Senest undgår mange vaccinen, fordi der har været fokus på bivirkninger. Dermed er angst for sygdomme kommet ud i næste led, når den fører til afvisning af den vaccine, der skulle forhindre sygdom.

Bestræbelserne på at undgå sygdomme kan også aflæses af, at virksomheder er begyndt at tilbyde deres ansatte vaccine mod influenza.

Virksomheden vil altså ikke kalkulere med det sygefravær, der ellers er normalt. Sygdom er noget, der skal undgås.