Hele Sveriges sundhedsskole

På Ängelslättskolan i Malmöforstaden Bunkeflostrand er de i færd med at lave det, der ligner en sundhedsrevolution i den svenske folkeskole.

Som det første sted i Sverige er der indført en obligatorisk time med fysisk aktivitet hver dag, og det er kun et af mange sundhedsfremmende tiltag på skolen i Malmö, som mere og mere bliver efterlignet i resten af Sverige.

»Det er lykkedes at få sundheden ind på skolerne igen«, udtaler overlæge, ortopædkirurg Per Gärdsell, som ud over at stå fadder til det banebrydende projektet med motion på recept er i gang med det helt store sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende træk med Bunkeflomodellen - at gøre de svenske folkeskoleelever sundere.

Den 500 elever store Ängelslättskolan var i 1999 den første skole som tilsluttede sig Bunkeflomodellen, siden har indtil videre 45 andre svenske skoler i større eller mindre grad fulgt Bunkeflomodellens principper for sundhed i bred forstand.

»Ängelslättskolan er blevet en modelskole, og jeg tror, at vi som et af landets mest kendte sundhedsprojekter har været med til at påvirke sundhedsministeren til at mene, at alle elever bør have mindst 30 minutters fysisk aktivitet hver dag. Sidste år var 150 skoler på studiebesøg på Ängelslättskolan, 1.100 skoler har købt ydelser af Bunkeflomodellen. På tre og et halvt år har vi stået for over 600 forelæsninger på skoler overalt i Sverige«, fortæller Per Gärdsell, som nævner, at der er stigende interesse for Bunkeflomodellen fra de skandinaviske søsterlande, især Norge.

Hvad gør de da så forskelligt fra andre skoler på Ängelslättskolan ud over at have en times obligatorisk fysisk aktivitet hver dag?

Hvis de kan undervise ved at bevæge sig i stedet for at sidde, så gør de det. Fysisk aktivitet bliver så vidt muligt indtænkt i undervisningen. Derfor er det fx ikke sjældent at se en matematikklasse gå i skolegården, nævner Conny Lindvall, skolens rektor. Hvis eleverne skal lære om fugle, tager de i videst mulige omfang ud og ser på dem. Bevægelsen bliver en ekstragevinst, pointerer Conny Lindvall. Han kalder det for ut(e)bildning. På skolen er der også en særlig sundhedssti, som børnene kan følge. Ud over at bevæge sig og lave diverse fysiske øvelser, kan eleverne også på en række poster kombinere det med viden om diverse sundhedsemner. Generelt forsøger skolen at lege sundheden ind. Derfor er drama, rytmik og bevægelseslege ofte anvendt.

Timer før frokost bliver ofte kombineret med, at elever og lærere går en tur. Lærerne laver gående konferencer. I stedet for at sidde med en kop kaffe og drøfte et problem eller to, går man en tur og taler om det.

Conny Lindvall nævner som et kuriosum, at lærerne i øvrigt kan få en gratis biografbillet, hvis de går 15 gange fra skolen til stranden og tilbage igen. De har et klippekort. (Gælder kun for lærerne.)

Aktivering af lærerne er et vigtigt indsatsområde for sundhedsprojektet på Ängelslättskolan, for lærerne er rollemodeller for eleverne, understreger Conny Lindvall, som tror på, at lærere i god fysisk form giver et bedre arbejdsmiljø generelt. På skolen bliver idrætshallen stillet til rådighed for lærerne i fritiden, og lærerne laver løbende i fællesskab forskellige idrætsaktiviteter.

Som lærerne er elevernes forældre rollemodeller. Derfor gør skolen også meget ud af at engagere dem i det lokale idrætsliv på en eller anden måde.

Stort tænkt

Bunkeflomodellen er stort tænkt. Bekender sig således til WHO's højtflyvende ide om en helsefremmende skole, hvilket indebærer at skolens hele hverdag skal støtte og fremme et helsebringende miljø både fysisk og psykisk.

»Min vision er at skabe en ny måde at leve på, at give børnene en fysisk, social og psykisk evne til selv at tage vare på egen sundhed«, udtaler han.

Drivkraften for den tidligere leder af den ortopædkirurgiske afdeling på universitetssygehuset, Malmö Almänna Sjukhus, Per Gärdsell, som i dag har helliget sig arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, er både ideologisk og forskningsmæssigt.

Han blev for det første grundlæggende træt af som læge at rydde op efter svenskernes vellevned, som blev til fejllevned med fedme, sukkersyge og andre livsstilssygdomme til følge.

For det andet kunne han i et forskningsprojekt fra 1995 om motion i de ældste folkeskoleklasser konstatere en øget styrke i benmuskler og -knogler, som blot ville være endnu større, hvis fysisk aktivitet var en integreret og udbygget del af skoledagen allerede fra 1. klasse, som nu er tilfældet på Ängelslättskolan.

Ud over Per Gärdsell er der to andre centrale aktører i Bunkefloprojektet, fodboldklubben Bunkeflo IF og Conny Lindvall.

Per Gärdsell og to medarbejdere i Bunkeflo IF driver og udvikler Bunkeflomodellen fra et kontor i Sundsbrohallen, der ligger på Ängelslättskolans område. Sammen med rektoren har de to aktører udviklet Bunkefloprojektet, som dækker over aktiviteterne på Ängelslättskolan.

En fjerde vigtig aktør er helsepromotoren. På Ängelslättskolan har de ansat en person, en lærer, til at være procesleder og inspirator. Vedkommende skal engagere lærere og forældre og sørge for at de lokale idrætsforeninger leverer god undervisning.

Conny Lindvall får ikke særskilt økonomisk støtte til at køre skolens banebrydende sundhedsprojekt. Helsepromotoren, som indtil videre kun er ansat på halv tid, og en ekstra idrætslærer, også på halv tid, er finansieret udelukkende fra skolens eget budget. Den skemalagte undervisning i »idrott och hälsa« foretages dels af de lokale idrætsklubber, som gør det vederlagsfrit, og dels skolens egne idrætslærere. Skolen køber dog enkelte undervisningstimer ude i byen.

Rektoren står over for at skulle skære i budgettet efter et tocifret millionunderskud i den bydel, Lindhamn-Bunkeflostrand, som skolen hører under, men han understreger, at det inte kommer til at gå ud over sundheden. Eventuelle tanker om at skære ned på udgifterne til helsepromotoren eller drole ned på sundhedsaktiviteterne er udelukket.

Endelig måling og forskning på projektet mangler, men Conny Lindvall fortæller, at lærerne kan mærke en bedre koncentration hos børnene. Selv synes han, at de virker gladere. De er oftere ude i frikvartererne end før projektet, og han forventer sig meget af resultaterne af et forskningsprojekt, som fokuserer på den fysiske trænings betydning for indlæringen.

Birgitte Barfod, kommunallæge i fire sydsjællandske kommuner, er begejstret.

»Jeg så meget gerne sådan et projekt i en af mine kommuner, og jeg tror og håber på, at vi vil se noget lignende på de danske skoler. Især det, at eleverne bevæger sig, uden at det er selve bevægelsen, man går efter, er godt, for det kan aktivere nogle af de elever, som meget nødigt rører sig«, siger hun.

Hun så gerne sig selv som en slags helsepromotor i samarbejde med sundhedsplejerskerne, men hun beklager, at kommunerne ikke vægter opgaven højt nok. Deres fokus er typisk på småbørnene, ikke folkeskoleeleverne, nævner hun.

Læs mere om Bunkeflomodellen på www.bunkeflomodellen.com