Henrik Ullum er trådt ind i en heksekedel: »Jeg havde det fint med at være en anonym person på gaden«

Køen snor sig hele vejen rundt om Statens Serum Institut. Folk står tæt pakket i flere lag og venter tålmodigt i nærmest uendelige mængder langs Amager Boulevard i København. De mange mennesker snegler sig forbi den hvidkalkede herskabsvilla, direktørens bolig, videre hen til Seruminstituttets Vaccinationsafdeling, hvor de kan modtage et eftertragtet stik med difterivaccine.

Fotografiet er taget i 1941, hvor en difteriepidemi hærgede i Europa sideløbende med 2. verdenskrig. Billedet hænger i selvsamme hvidkalkede hus, som ikke har ændret udseende, og som i dag lægger lokaler til direktionen på Statens Serum Institut.

Præcis 80 år efter, en junidag i 2021, betragter den nuværende direktør Henrik Ullum det originale gamle foto.

»Fotoet siger alt om vacciner. Når jeg kigger på det billede, føler jeg historiens vingesus. Vi tror, at COVID-19 har været speciel. Det har den også, og så alligevel ikke. Der har været andre, kæmpestore epidemier, som folk har været bange for, og hvor vi også har ledt med lys og lygte efter de rigtige løsninger«.

Det er rart at se sig selv i et historisk perspektiv, siger Henrik Ullum.

Interviewet med Ugeskrift for Læger skal handle om hans første halve år som direktør for Statens Serum Institut og finder sted på dagen, hvor instituttet netop har offentliggjort forskning i et fagfællebedømt internationalt tidsskrift, der bekræfter, at cluster-5 minkvirusvarianten havde nedsat følsomhed for antistoffer.

På det halve år har han både skullet samle op på de indre linjer i en organisation, der var præget af et ekstremt arbejdspres, medarbejderprotester og uro, og være ansigtet på Statens Serum Instituts ydre linjer i coronahåndteringen.

»Jeg er bare en i en stribe af folk, der har siddet i lignende positioner«, siger han om det historiske foto.

Har det også tidligere været så højspændt en position?

»Måske ikke for Seruminstituttet, men under koleraepidemierne flygtede folk ud af byerne, fordi de var bange for at dø. Det var højspændt. Det er epidemier«.

Offentlig rolle en overraskelse

Han blev direktør den 1. december 2020, og det var en heksekedel at træde ind i, siger han og smiler lidt.

Før det var han overlæge og professor på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet og formand for LVS, Lægevidenskabelige selskaber.

»Jeg var dårligt trådt ind ad døren, før smittetallene udviklede sig eksponentielt. Det var en voldsom start. Jeg vidste godt, at det ville være et arbejde med tryk på. Der er mange ting, man gør sig tanker om på forhånd, men det er først, når man er i det, at man kan mærke, hvad det betyder«.

Henrik Ullum taler roligt og velovervejet. Han vidste, at den eksponentielle vækst ville komme.

Før han blev direktør i Statens Serum Institut, havde han målt antistofniveauer i bloddonorer, sundhedspersonale og Falckpersonale. Han vidste godt, at der ikke var nogen væsentlig immunitet i befolkningen.

Alligevel var det voldsomt at stå i spejlsalen i Statsministeriet og være med til at sige, at landet skulle lukke.

Lige det med at stå i midten af stormvejret side om side med statsminister Mette Frederiksen (S) vidste Henrik Ullum faktisk slet ikke, var en del af jobbeskrivelsen.

»Jeg vidste ikke, at Kåre Mølbak gik på pension. Jeg tænkte, at danskerne kendte ham som den, der udlagde epidemien, og det var der ingen grund til at lave om på. Det var min strategi, indtil lige kort før jeg landede, hvor Kåre fortalte, at han havde en dårlig nyhed. Der blev jeg klar over, at jeg var nødt til at tage den offentlige position også«.

Det var hele tiden planen, at Kåre Mølbak skulle på pension. Det har han selv fortalt i adskillige interview efterfølgende, men Ullum vidste det ikke.

»Det var slet ikke min plan. Tværtimod. Det har en pris. Det er stressende, fordi det er en stor organisation, jeg skal holde styr på. Oveni det kommer stress med pressemøder, mediehåndtering, kritiske interview. Det tager tid og overskud. Jeg havde det fint med at være en anonym person på gaden«.

Henrik Ullum havde dog ikke tænkt anderledes om beslutningen, hvis han havde vidst, at den del fulgte med. Og han har heller ikke fortrudt.

»Med den faglige profil jeg har haft, er det her drømmejobbet. Alt hvad jeg har lavet fagligt indtil nu, har jeg brug for her. Jeg har arbejdet med infektionsmedicin, været nørdet immunolog, så blev jeg virolog, jeg har arbejdet med biobanker og lavet sundhedspolitik, haft kvalitetsansvar, beskæftiget mig med bloddonerregler. Det er langt fra det samme som coronarestriktioner, men der er alligevel nogle ligheder. Hvordan får man nogle smittedæmpende foranstaltninger i store befolkningsgrupper til at fungere, være logiske og hænge sammen? Alt det fik jeg brug for på én gang«.

Opbakning og debat blandt læger

Henrik Ullum har siden sin tiltrædelse mærket opbakning fra flere af sine kolleger, som skriver og siger, at han gør det godt.

Men han har også oplevet en meget polariseret diskussion.

»Det er måske ikke så overraskende, når man tænker på, hvor stor en indflydelse epidemien har haft på vores samfund«.

Et halvt års tid inden Henrik Ullum satte sig til rette i den hvidkalkede herskabsvilla, stillede han op som formand for Lægeforeningen. Det lå altså ikke lige i kortene, at han skulle sætte sig på direktørposten på Statens Serum Institut.

Men pludselig blev jobbet ledigt, og han blev kontaktet af en rekrutteringskonsulent. Da var han ikke i tvivl om, at det var det rigtige, selvom han nu måtte forlade sit lægeliv på gulvet.

Overgangen skete lige midt i beslutningen om at aflive danske mink i november, hvilket skabte heftig debat i lægekredse og på professorniveau, fordi flere pegede på, at advarslerne fra Statens Serum Institut om, at Danmark skulle blive det nye Wuhan, var stærkt overdrevne.

Men den faglige debat kom til at fremstå i offentligheden, som om Statens Serum Institut alene var bekymret for cluster 5, og det var uheldigt, erkender Ullum.

»Det handler om, at vi havde 17 mio. mink, hvor smitten sprang ukontrolleret fra minkfarm til minkfarm. Minkene blev syge, de smittede personalet. Vi har stadig ikke helt forstået, hvordan smitten kunne springe, for der var langt mellem farmene. Inddæmningen lykkedes slet ikke. Alle, der arbejder med virus, ved godt, at når virus begynder at springe mellem to arter, kan den i evolutionær forstand flytte sig nye steder hen. Og der var cluster 5 et ’proof of concept’ på, at virus havde flyttet sig væk fra, hvor den var oprindeligt. Det var bekymringen, at vaccinerne ikke skulle virke, hvis virus flyttede sig endnu længere«.

Ville du i dag uden at blinke kunne bruge samme type formuleringer om, at pandemien risikerer at starte forfra med udgangspunkt i Danmark, eller havde du nedtonet katastrofen?

»Det er svært at sige. Og jeg vil bare sige, at det er så svært at stå der til et pressemøde«, siger Henrik Ullum, imens han løfter øjenbrynene og tager en dyb indånding.

»Problemet er, at befolkningen hører kun, hvad der bliver sagt til pressemødet. De læser ikke det skriftlige grundlag, der er rådgivningsgrundlaget«.

Men det grundlag, mente flere forskere, var mangelfuldt. Forskere fra hele verden forsøgte at få fat i de tal, og dem holdt I tæt til kroppen. Så grundlaget manglede vel?

»Det grundlag, der beskrev hele udviklingen af den parallelle minkepidemi, er veldokumenteret. Der hvor der har været diskussion, er selve cluster 5-situationen. Og det var ikke det bærende argument, som rådgivningen fra Statens Serum Institut var bygget på«.

Hvordan er det at være i åben konflikt om noget fagligt med sine lægekolleger på den måde?

»I en epidemi bliver der taget store beslutninger. Det er klart, at selv små faglige uenigheder bliver eksponeret. Det er en udfordring. Det er lettere at håndtere en epidemi, hvis der er konsensus, men det er der oftest ikke på alle niveauer. Det ses også i diskussionen om mængden af restriktioner, og hvor meget vi skal teste«.

Åbne sår

Henrik Ullum betegner sin lægefaglige og ledelsesmæssige opgave som en dobbeltrolle.

Lige nu fylder hele pandemihåndteringen meget, men samtidig skal han stå i spidsen for en stor organisation, som har en vigtig rolle i danskernes sundhed og sygdomsbekæmpelse. Det er en vigtig arbejdsplads.

»De to ting hænger sammen. Jeg skal skabe en god arbejdsplads, så mine medarbejdere kan være med til at beskytte danskerne imod sygdom«.

Nogle måneder før Henrik Ullum tiltrådte, skrev ti forskere på Afdelingen for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut, at de ønskede, at Københavns Universitet skulle overtage ansvaret for deres arbejde.

De var utilfredse med deres arbejdsforhold og med, at de skulle indgå i Kammeradvokatens undersøgelse af vaccinesalg til Indien. Undersøgelsen blev sat i værk af Sundhedsministeriet, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) havde fritaget instituttets administrerende direktør, Mads Melbye, fra tjeneste.

Undersøgelsen fik forskningen til at stå stille, lød det i brevet fra den 5. august 2020.

Hvordan går det med at skabe en god arbejdsplads, hvor der er rart at være, og hvor forskerne har lyst til at blive?

»Det har været svært. De har haft travlt alt for længe. Andre har været hjemsendt i en organisation, hvor ledelsen har haft travlt med andet end dem. Og så har der været et ledelsesskift, og der er sår, der ikke er blevet lægt endnu«.

Da Henrik Ullum begyndte i sit nye job, gik han som noget af det første over på Afdelingen for Epidemiologisk Forskning og snakkede med forskerne.

»Jeg sagde til dem, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at deres afdeling bliver et godt sted at være igen. Der er et fantastisk forskningsmiljø med mennesker, der har bedrevet fantastisk forskning«.

Oprørsstemningen havde lagt sig lidt, men der var stadig en trykket stemning, siger Henrik Ullum. En følelse af tvivl om, hvad der skal blive af dem og forskningen.

Af de ti forskere, der ville forlade Statens Serum Institut i protest, har to overlæger forladt instituttet. Men det var ikke som en del af en masseudvandring, de fik gode tilbud fra andre forskningsinstitutioner.

»Jeg er glad for, at vi ikke mistede flere. Og vi arbejder på at få de mange gode og fine projekter, som forskerne driver, til at køre godt videre«.

Kan du noget særligt ledelsesmæssigt, eller havde stormen lagt sig, da du kom?

»Alene det, at jeg forstår præcist, hvad de laver i afdelingen, og at deres studier interesserer mig, håber jeg, gør en forskel. Jeg interesserer mig ikke kun for det strategisk, det er oprigtig faglig interesse. Og jeg brænder for, at det skal lykkes. Også som forsker. Jeg kan ikke trylle som leder, men jeg tror, det er vigtigt for alle medarbejdere, at de føler, at de har en ledelse, der synes, at det, de laver, er vigtigt og spændende«.

Oveni i protester og utilfredshed har Henrik Ullum haft en bekymring for, at andre forskningsfelter end coronapandemien skulle blive stedmoderligt behandlet.

»Vi må bare indrømme, at det er sket. Det skal ikke blive ved. Og det er klart, at når jeg kommer ind som ny direktør, ikke kender hele organisationen og hele maskineriet omkring COVID-19, hverken her eller i Sundhedsministeriet, så har jeg ikke lært resten af organisationen at kende med den hast, som jeg kunne ønske mig«.

En del af apparatet

Og netop det at blive en del af maskineriet og et helt myndighedsapparat har været en kontrast for Henrik Ullum, der tidligere har udtalt sig som formand for LVS om forskellige emner fra lægernes perspektiv til blandt andet Ugeskrift for Læger.

F.eks. sagde han i 2019, at Styrelsen for Patientsikkerhed er en politiagtig organisation. Han har også tordnet imod, at politikere tilsidesætter evidens i sager om cannabis, behandling med thyroid og diagnosticering af ME.

Og i marts 2020 appellerede han til Sundhedsministeren om at sikre lægerne, så de ikke blev ramt af en stribe disciplinærsager efter coronakrisen.

Hvordan er det at være en del af det apparat og stå ved pressemøder og ikke være på gulvet længere?

»I den situation bliver man ydmyg, og man finder ud af, at det at bedrive ledelse er en svær kunst. Det er let at stå uden for en organisation og pege på, hvad der skal gøre bedre. Men når man står inde i organisationen og skal have det hele til at køre til medarbejderes og omverdenens tilfredshed, er det en svær kunst«.

Har du ombestemt dig i forhold til Styrelsen for Patientsikkerhed eller ser anderledes på det nu?

»Hvis man har et system af fagprofessionelle, behøver man oftest ikke at bruge en hammer. Tilrettevisninger og gode råd er rigeligt. De fleste klager og påtaler omhandler læger. Deres arbejdsstolthed er så enorm for langt de fleste, at man ikke behøver at komme med de helt store sanktioner. Læger er dybt interesseret i at gøre det så godt som muligt. Det er klart, at der er nogle ganske få, der som oftest på grund af personlige problemer ikke yder en ordentlig lægelig indsats, men det er få. Og der skal man have et apparat, der passer til den situation. Det var det, jeg sagde dengang, og det mener jeg stadig«.

Det lærende sundhedsvæsen

I sin kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed i 2019 efterspurgte Henrik Ullum mindre fokus på straf og sanktioner, mindre politiagtig adfærd og mere fokus på læring.

Selve strukturen i Styrelsen for Patientsikkerhed skal redefineres, så man flytter fokus fra rutinemæssig kontrol og straf over på læring, lød det i et interview med Ugeskrift for Læger.

Sit syn på det lærende sundhedsvæsen har han stadig, og det tager han med i sit nye arbejde.

»Vi skal lære af fejl, og vi skal lære af data. Vi skal bruge data til at lære af. Det skal være en vision, at vi skal behandle patienten i morgen bedre, end vi behandlede patienten i dag. Det er der mange måder at komme frem til. Det vil jeg gerne være medbannerfører for, at vi kommer videre med«.

Henrik Ullum vil gerne se fremad. Lære af de fejl, han og andre begår.

Der er blandt andet en deltavariant, som lige nu spreder sig i Danmark, og som i skrivende stund udgør 20 procent af de smittede danskere.

For ham er det vigtigste, at Danmark kommer godt igennem pandemien.

»Man kan fokusere meget på, hvem der sagde hvad. Men hvis man spørger, om Danmark fik taget de rigtige beslutninger, er svaret ja. Det gjorde vi i store træk. Og det skal vi holde fast i. Det er det, der står tilbage, når vi er færdige med det her«.

Ingen kogebog

Om at fremtidssikre Danmark i forhold til kommende pandemier siger Henrik Ullum, at beredskabet til nye epidemier ikke kan skrives som en kogebog først. Der er uforudsigelige faktorer, og det handler om at have de rigtige fagligheder og den rigtige struktur.

»Vi er ikke færdige med denne pandemi. Virus forsvinder ikke, så vi skal have gearet vores system til at kunne følge den til dørs og mandsopdække den på vej ud. Vi ved, at pandemier og epidemier kommer, og de kræver et beredskab. En del af fremtidssikringen handler også om diagnostisk kapacitet. Vi skal løbende kunne risikovurdere og synliggøre infektionsdata«.

Meget af det fungerer allerede, siger han.

En krise medfører også noget innovationskraft, siger Henrik Ullum.

»Der har været et godt og tæt samarbejde imellem statslige og regionale institutioner. Tingene er blevet løst i fællesskab. Løsninger er blevet leveret på rekordtid, og det skal vi tage med videre«.

Et eksempel er synliggørelse af data. Statens Serum Institut offentliggør hver dag kl. 14 de seneste indlæggelses- og incidenstal.

»Det giver en demokratisering. Folk kan selv regne på tallene. Det kan bruges på andre områder i sundhedsvæsenet, så vi kan blive bedre til at tage et fælles ansvar for vigtige sundhedsagendaer. F.eks. overdødelighed i psykiatri og ulighed i sundhed. Synliggørelsen af data ændrer måske ikke noget, men befolkningen er med på at være varsomme, når de kan se på tallene, at smitten stiger«.

Henrik Ullum er med egne ord imponeret over hele sundhedsvæsenet.

»Sundhedsvæsenet har stået enormt stærkt under hele pandemien. Medarbejdere har stillet op, været omstillingsparate. Vi har lavet Testcenter Danmark, regionerne har lavet en succesfuld test- og vaccinationsindsats. Det er sat op sideløbende med normal hospitalsdrift. Og den faglige opbakning blandt læger har været stor. Alle har grund til at klappe sig selv på skuldrene, også selvom man ikke lige har arbejdet med COVID-19-patienter, men har sørget for, at det hele kørte videre. Der har ikke være panik, det har kørt godt«.

Kan du forstå, hvis lægerne er trætte?

»Ja. Jeg har en organisation her, der er træt. Og jeg kan sagtens forstå, hvis resten af sundhedsvæsenet er træt. Det er jeg også selv«, siger Henrik Ullum og tilføjer, at han glæder sig til at komme en tur i sommerhus. Den første ferie, siden han tiltrådte. Selvom han dog ikke tror, at han kan slukke mobiltelefonen helt.

Læs også:

Forskere vil væk fra Seruminstitut: »En helt forudsigelig reaktion – og ledelsens ansvar«

Formandsvalg 2020: Interview med Henrik Ullum

Henrik Ullum i appel til minister: Hjælp os til at kunne arbejde trygt

Betændt forhold imellem læger og Styrelsen for Patientsikkerhed kalder på en grundig evaluering