Henvisninger til fertilitetsbehandling faldet med en tredjedel

Det vrimler med påstande og beskyldninger om sammenhængen mellem fertilitetsbehandling og den brugerbetaling for samme, som den tidligere regering indførte fra årets start.

Nu er der fakta på bordet. Der er sket et fald på ca. 30 pct., viser helt nye tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

Skal man vurdere sammenhængen, er det bedste grundlag at se på antallet af nyhenvisninger - ikke selve behandlingerne.

Antallet af behandlinger kan være påvirket af alle mulige ting - f.eks. længerevarende behandlingsforløb, ventetider og ikke mindst sidste år kan de være påvirket af forlydender om den snart forestående brugerbetaling. De enkelte klinikker kan også f.eks. have været pålagt et loft over antallet af behandlinger af budgetmæssige hensyn, som kan fortegne billedet.

Derfor giver mængden af henvisninger et bedre billede. Dansk Fertilitetsselskab har netop opgjort henvisningstal for de tre første kvartaler af i år og sammenlignet dem med den tilsvarende periode sidste år og i 2009 - se grafen. De stammer fra samtlige ni offentlige fertilitetsklinikker i Danmark og viser en drastisk nedgang i antallet af henvisninger.

I forhold til 2009 - hvor der ikke endnu var rygter om brugerbetaling - er antallet af nyhenvisninger i 2011 faldet med 29,6 pct. Og i forhold til sidste år er faldet på 30,4 pct.

Selskabets formand, Karin Erb fra Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital (OUH), er ikke det fjerneste i tvivl om, at nedgangen skyldes brugerbetalingen og ikke andre ting - det støt faldende befolkningstal generelt for eksempel.

»Det her skyldes brugerbetaling.Vi har aldrig set så drastisk et fald som dette her. Det har ligget totalt stabilt for de offentlige klinikker i rigtig mange år. Det eneste år, vi havde et fald, var i 2008 - og det var på grund af sygeplejerskestrejken. Det er den eneste gang, vi har set et fald. Vi har heller ikke set stigninger - vi har ligget jævnt stabilt", siger hun.

Drop brugerbetalingen

På baggrund af opgørelsen opfordrer Dansk Fertilitetsselskab endnu en gang til, at den nye regering hurtigst muligt ophæver brugerbetalingen igen. Hvilket ganske vist ikke indgår i regeringsgrundlaget, men som ifølge presseforlydender er et spørgsmål om at få emnet med i den kommende finanslov.

Efter Karin Erbs mening kan det ikke gå hurtigt nok.

"Både partierne i regering og støtterne har sagt fra dag et, at kommer de til magten, så ruller de brugerbetalingen tilbage. Ikke kun for behandlingen men også medicinen. Det vil overraske mig meget, hvis de ikke gør det", siger hun.

Emnet er imidlertid ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og ifølge presseforlydender vil det nu blive bragt ind i forhandlingerne om den kommende finanslov.

Antal behandlinger falder også

Nyhenvisninger er som nævnt den tydeligste indikator på, om der er en effekt af brugerbetaling, og i givet fald hvor stor den er. Men Dansk Fertilitetsselskab har også opgjort tallene for selve behandlingerne. Også her er der tale om de første tre kvartaler af i år sammenlignet med de tilsvarende perioder sidste år og 2009.

Ser man bort fra 2010, hvor tallet kan have været påvirket af den kommende brugerbetaling, er der 21,5 pct. færre IVF/ICSI behandlinger i år end i 2009. Og faldet for inseminationernes vedkommende er på 30 pct.

Forskelle mellem klinikker

Billedet er ikke ens på alle ni offentlige klinikker. For eksempel noterer Rigshospitalets fertilitetsklinik kun en marginal nedgang i antallet af IVF/ICSI behandlingerne. Men det gør klinikken til gengæld på metoden med oplægning af fryseæg.

"Vores største reduktion i starten af året har været på fryseæg - da havde vi nemlig tidligere ingen adgangsbegrænsninger for den enkelte cyklus - og da betød brugerbetalingen i de første måneder et fald på næsten en halvering, som vi ikke så med IVF/ICSI", siger overlæge, professor Anders Nyboe Andersen, fra Rigshospitalets fertilitetsklinik.

Den private sektor

Spørgsmålet er, om nedgangen i det offentlige betyder, at barnløse par går direkte til den private sektor, eller om de opgiver at få børn.

"Vi havde i starten af 2010 betydelig ventetid bl.a. på grund af budgettilpasning og ganske mange henvisninger. Ventetiden fik formentlig en del par til at opsøge andre klinikker, måske også private selvom prisforskellen ikke bare er nogle få tusinde kroner. Vi ved ikke, om det er tilfældet. I øjeblikket holder parrene sig nok hovedsagelig tilbage med behandling og overvejer situationen, siger overlæge, professor Sven O. Skouby, som leder fertilitetsklinikken på Herlev Hospital

For nogle typer fertilitetsbehandlinger kan forskellen mellem behandling i det offentlige og i det private være på enkelte tusinde kroner, men for de dyreste - IVF/ICSI behandlingerne - kan forskellen være helt oppe på 15.000 kr. pr. enkeltbehandling.

Karsten Petersen, direktør i den private fertilitetsklinik Ciconia, som er medlem af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, melder dog ikke om nogen effekt i den private sektor, efter at brugerbetalingen blev indført.

»Tal for det har jeg ikke, men det, man hører på møder, og det, der siges rundt omkring, er, at der stort set ikke er sket nogen ændring«, siger han.

»For min egen kliniks vedkommende er der sket en ganske lille stigning i antallet af behandlinger«.

Men den behøver ikke være forårsaget af brugerbetalingen.

»Der er også en tendens til, at vi får mange patienter fra udlandet, og det antal er stigende«, siger Karsten Petersen.