Hepatitis C - en sygdom på vej ud i kulden

I dette nummer af Ugeskriftet giver Marlene Risum en oversigt over hepatitis C's væsentligste ekstrahepatiske manifestationer [1]. Som Risum skriver, varierer angivelsen af prævalensen af mixed kryoglobulinæmi - en af de vigtigste ekstrahepatiske manifestationer - fra 2% til 66% i litteraturen. Dette afspejler formentlig både en teknisk krævende analyse (blodprøvetagning og håndtering ved 37 °C), selektionsbias i de publicerede studier og reelle forskelle i de undersøgte populationer. Associationen mellem hepatitis C og de enkelte ekstrahepatiske manifestationer er af varierende styrke fra veldokumenteret (artritis og porfyri) til enkelte kasuistiske meddelelser (cerebralt infarkt) [1].

Blandt danske patienter, der går til kontrol for hepatitis C, er ekstrahepatiske manifestationer ikke hyppige. I en fynsk opgørelse var 15% af patienterne kryoglobulinpositive, men kun omkring halvdelen havde symptomer, og disse var oftest milde [2]. Påvisning af kryoglobulin er ikke i sig selv en indikation for at behandle hepatitis C, medmindre tilstanden er symptomgivende. Det samme gælder for de fleste andre ekstrahepatiske manifestationer. Hos hovedparten af de symptomatiske patienter ses klinisk bedring af de ekstrahepatiske manifestationer, hvis de helbredes for hepatitis C, men desværre kan man også se, at symptomerne persisterer eller endog forværres.

Kendskab til de hepatitis C-virus-associerede ekstrahepatitiske manifestationer kan være indgangsvinklen til diagnostik af kronisk hepatitis C. Dette er vigtigt, da det skønnes, at halvdelen af patienterne med kronisk hepatitis C fortsat er udiagnosticerede, og kun 20% af de patienter, der har fået diagnosen, går til regelmæssig klinisk kontrol [3]. Der er således god grund til at være opmærksom på symptomer og tilstande, der kan være udtryk for hepatitis C-infektion.

Det er dog vigtigt at understrege, at de fleste patienter med hepatitis C kun har få eller ingen symptomer. Den vigtigste måde at identificere hepatitis C-patienter på er konsekvent at screene nuværende eller tidligere stofmisbrugere for infektion.

Hos personer uden kendt stofmisbrug finder man typisk hepatitis C som led i udredning af patienter med forhøjet alanin-aminotransferase (ALAT). I denne forbindelse er det vigtigt at vide, at Danmark sammen med de øvrige skandinaviske lande i 2004 indførte et af verdens højeste referenceområder for ALAT (> 70 IU/l for mænd og > 45 IU/l for kvinder). I kontrast hertil har man i internationale undersøgelser af raske, normalvægtige bloddonorer uden alkoholoverforbrug fastlagt et referenceinterval for ALAT på < 19 IU/l for kvinder og < 30 IU/l for mænd [4]. På Fyn har to trejdedele af hepatitis C-patienterne ALAT inden for det danske referenceinterval, og dette er derfor ikke egnet til at afgøre, om der bør screenes for hepatitis C.

Alle patienter med hepatitis C bør henvises til en specialafdeling, hvor man er opdateret om den nyeste udredning og behandling [3]. Nye lægemidler - med den mundrette betegnelse direct acting antivirals (DAA) - vinder frem i stort omfang, og meget tyder på, at disse stoffer vil føre til et nyt gennembrud i behandlingen af hepatitis C - det første var kombinationen af pegyleret interferon og ribavirin. De to første DAA-stoffer (telapravir og bosepravir) forventes markedsført om et år og i kombination med pegyleret interferon og ribavirin betyder det, at 70-80% af alle behandlede patienter ville kunne opnå helbredelse. Endvidere er der begrundet håb om, at alle patienter med hepatitis C vil kunne helbredes inden for de næste 5-10 år [5].

Som konklusion må man sige, at ekstrahepatiske manifestationer af hepatitis C er et lille problem i den daglige klinik, men kan være et stort problem for den enkelte patient. Det er vigtig at være opmærksom på disse manifestationer, da de kan være indgangen til en korrekt diagnose og behandling af den tilgrundliggende hepatitis C.

Korrespondance: Peer Brehm Christensen , Infektionsmedicinsk Afdeling C, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. E-mail: peer.christensen@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Se www.ugeskriftet.dk