Hepatitis C hos hiv-inficerede patienter

Et af de største medicinske gennembrud i de seneste årtier har været antiretroviral (ART) behandling af patienter med hiv-infektion. I begyndelsen af aids-epidemien var medianoverlevelsen for patienter med sygdommen mindre end et år. Fra midten af 1990'erne har prognosen for patienter i ART-behandling været sammenlignelig med prognosen for patienter med andre kroniske, medicinske sygdomme.

Den radikalt forbedrede prognose har naturligt øget opmærksomheden på langtidseffekten af koinfektion med de blodoverførte og seksuelt overførte hepatitisvirus B og C. I tre artikler af Peters et al i dette nummer af Ugeskriftet belyses problemet med hepatitis C-koinfektion. Selv om den væsentligste eksposition for koinfektion med hiv og hepatitis C er intravenøst stofmisbrug, viser forfatterne, at hepatitis C skal medregnes til de seksuelt overførte sygdomme hos hiv-inficerede mænd. Infektionen falder således ind i rækken af seksuelt overførte sygdomme, man skal medtage i overvejelserne ved undersøgelse af personer med risikoadfærd.

Akut hepatitis C er ofte asymptomatisk, hvorfor den serologiske diagnose typisk stilles i det kroniske forløb på et senere tidspunkt. Den manglende erkendelse af sygdommen i den akutte fase medfører naturligt, at sygdommens forekomst undervurderes ud fra antallet af anmeldte tilfælde.

Omkring 30% af patienterne med akut hepatitis C clearer infektionen inden for de første tre måneder. Tallet antages at være noget lavere for patienter med samtidig hiv-infektion. Som beskrevet af forfatterne, foreligger der nu flere mindre undersøgelser, der viser en overbevisende effekt af peginterferon ± ribavirin i den akutte fase. I overensstemmelse hermed beretter forfatterne om to patienter med hiv, der helbredes for hepatitis C under behandlingen. For ikke at udsætte de patienter, der spontant vil cleare infektionen, for behandling, anbefales det at vente i tre måneder efter infektionens debut, før behandlingen overvejes.

Interaktionerne mellem hiv og hepatitis C-virus (HCV) er gensidige. Under ART-behandling har man i flere store undersøgelser registreret en øget morbiditet og mortalitet som følge af HCV-induceret leversygdom. Det er dermed blevet tiltagende vigtigt at diagnosticere og behandle kronisk HCV-infektion i hiv-populationen. I en opgørelse fra den danske hiv-kohorte er 15% af de danske hiv-patienter koinficeret med HCV. Det betyder, at næsten 500 patienter her i landet med hiv/HCV-koinfektion bør vurderes med henblik på behandling af den kroniske hepatitis C-infektion [1].

Desværre er den nuværende behandling af HCV med peginterferon og ribavirin besværlig og bivirkningstung for patienterne [2], samtidig med at behandlingsresponset varierer fra 15-75% afhængig af HCV-genotypen. Hos stofmisbrugere, som udgør den største gruppe med koinfektion i Danmark, kan de psykiske bivirkninger i forbindelse med interferon være prohibitive for gennemførelse af behandlingen. Generelt er behandlingsresponset dårligt hos patienter med HCV/hiv-koinfektion [3]. Med de nuværende behandlingsformer er den generelle anbefaling derfor udelukkende at tilbyde behandling til patienter med parakliniske eller histologiske tegn på kronisk leversygdom.

Den betydelige forskning i nye antiretrovirale lægemidler har som sidegevinst frembragt midler med terapeutisk effekt på kronisk hepatitis B [4]. Det må forventes, at vi i den nærmeste fremtid tillige får sikre, effektive og mindre bivirkningsfyldte præparater mod hepatitis C. Flere specifikke virusinhibitorer, der påvirker enzymer udtrykt af hepatitis C, er under udvikling. Det forhold, at der for nylig endelig blev udviklet en cellekultur til at dyrke hepatitis C i laboratoriet, vil uden tvivl fremme denne udvikling [5]. Protease- og polymeraseinhibitorer er nu i tidlige kliniske forsøg. Sådanne præparater vil sandsynligvis gøre det muligt at behandle langt flere danske patienter med hiv/hepatitis C-koinfektion, da denne gruppe er specielt påvirkelige af de bivirkninger, der er ved den nuværende behandling af hepatitis C.

Korrespondance: Jens Ole Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling 144, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. E-mail: jonielsen@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet