Skip to main content

»Her behøver vi altså ikke tale om number needed to treat«

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

30. sep. 2011
4 min.

»Hold kæft, de har noget god heroin - derinde«.

Han står på dørtrinnet og peger med tommelfingeren bagud og ind i rummet i den cremefarvede Ford Transit CL, hvor han netop har fixet sin egen medbragte heroin.

Den sorte kasket er blålig efter år i sol, blæst og regn, ansigtet mere rynket end alderen burde tilsige, og tænderne inde bag det store rødlige fuldskæg præget af alt for mange år på Vesterbro i København.

En halv time før var dagens første bruger af det nystartede mobile fixerum - der denne dag holder ud for Mændenes Hjem i Lille Istedgade - knap så kæphøj: En patruljevogn stoppede ham, og betjentene pegede på en lille plastpose med et illegalt indhold, der lå få meter bag ham. Et forhør tog sin begyndelse. Hans besværgelser hakkede, munden stod let åben. Hans øjne flakkede, men han fik lov at gå.

Den mandlige narkoman har med det mobile fixerum fået et lille helle på Vesterbro, hvorfra det nødvendige, men illegale stof kan indtages under ordnede forhold med sundhedsfagligt opsyn.

»Det har altid været svært for mig at se på, at så mange stofmisbrugere skal dø af en overdosis - i Danmark dør omkring 300 årligt, og det er et af de højeste antal i Europa - når løsningen er så simpel: Et ordentligt, sikkert og hygiejnisk sted, hvor de kan fixe«, siger 1. reservelæge på Kardiologisk Afdeling på Rigshospitalet, Kasper Iversen, uden for det, der engang var en tysk ambulance.

Denne dag er han den ene af de to autoriserede sundhedsprofessionelle, der altid er på vagt, når det mobile fixerum byder ly til Vesterbros socialt udsatte.

Fagfolkene skal træde til ved overdosis, alarmere 112 og hjælpe, hvis der går hul på store kar. Derudover er der frivillige, der fører den ikke helt nye vogn og holder styr på narkomanerne og sikrer en vis form for køkultur, når rygtet om bilens placering er spredt fra flise til flise.

»Selvom vi fortsat har virkelig brug for flere frivillige læger og sygeplejersker, har det vist sig ikke at være den sværeste opgave at rekruttere. Mange læger vil gerne bruge nogle timer om ugen frivilligt og ulønnet på at hjælpe. Det er også enormt meningsfuldt, at vi qua vores uddannelse kan udføre et stykke humanitært arbejde i vores eget kvarter. Og her er der sgu virkelig evidens for, at vores indsats virker. Her behøver vi altså ikke tale om number needed to treat«, siger Kasper Iversen.

Og der er nok at hjælpe til med. Hvert år uddeler Mændenes Hjem og de andre lokale væresteder 1,2 millioner kanyler.

Ifølge beregninger, som Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital har foretaget, ville afdelingen alene kunne spare omkring 13 millioner kroner, hvis der var fixerum på Vesterbro. Hvert år. Og internationale undersøgelser påpeger, at dødeligheden blandt narkomaner falder med op til 70 procent, hvis de får muligheder for at indtage deres stof i sikre omgivelser.

Det var også derfor, at Kasper Iversen sammen med den sociale ildsjæl Michael Lodberg Olsen og komikeren Frank Hvam, der i årevis har boet på Reventlowsgade, tog sagen i egen hånd, da en beboerforening tidligere på året fik nedlagt fogedforbud mod et ellers fuldt indrettet fixerum på Vesterbro.

Frank Hvam betalte af egen lomme for ambulancen, mens de andre har sikret, at frivillige og sundhedsprofessionelle tre gange om ugen i tre timer åbner døren til den tidligere ambulance.

Falck har netop doneret endnu en ambulance, så målet er at tilbyde trygge omgivelser seks timer hver dag i to biler. Men på den anden side er målet noget helt andet:

»Vi ønsker faktisk slet ikke at eksistere. Vi ønsker ordentlige offentlige fixerum. Vi er en mellemløsning. En nødløsning. Når de kommer - og de skal komme - så nedlægger vi os selv igen. Men indtil videre føler vi os forpligtet til at gøre en forskel. Som vi har gjort for de 63 stofmisbrugere, der har besøgt os de otte gange, vi har været på gaden til nu«, siger Kasper Iversen.

Han understreger, at de sundhedsprofessionelle ikke hjælper narkomanerne med deres fix eller andre sundhedsfaglige lidelser. De overvåger blot og er en faglig sikkerhedsgarant. Samtidig noterer de for alle narkomaner, hvor længe de har fixet, og hvilket stof de indtager i tilfælde af en overdosis. Indtil nu har alle været hårdkogte med utallige års stofmisbrug i de ikke længere så synlige vener.

»Der er altså ingen, der debuterer hos os. De kommer af skam. De ønsker ikke at sidde i endnu en opgang, hvor der kommer børn forbi. Det taler mange om. De vil ikke ses. Mange har jo selv børn, som de siger«, forklarer Kasper Iversen.

Læs mere om det mobile fixerum på www.fixerum.dk