Skip to main content

Her booker uddannelseslægen en supervisor …

Reumatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har inspektorernes ord for, at uddannelsen er second to none. Her booker uddannelseslægerne en speciallæge, hvis de har behov for ekstra læring. Her lukker afdelingen ned en hel dag for at holde ultralydkursus. Og her lægges der skema efter uddannelsen.

DER BLIVER GRINET MEGET DEN EFTERMIDDAG, UGESKRIFTET AFLÆGGER VISIT PÅ AFDELINGEN, OG DET ER DER OGSÅ GOD GRUND TIL. Foto: Lars Horn
DER BLIVER GRINET MEGET DEN EFTERMIDDAG, UGESKRIFTET AFLÆGGER VISIT PÅ AFDELINGEN, OG DET ER DER OGSÅ GOD GRUND TIL. Foto: Lars Horn

Dorte Jungersen, doj@dadl.dk

17. aug. 2015
6 min.

Dagen efter Ugeskriftets besøg på Aalborg Universitetshospitals Reumatologisk Afdeling er den så godt som lukket ned. De i alt 20 læger – fra yngste KBU-læge til ledende overlæge – skal på ultralydkursus med en af de største kapaciteter på området som underviser. Set ud fra et LEAN-perspektiv er det, at alle deltager, måske nok en disposition, der kan give anledning til løftede øjenbryn. Men som den ene af de to uddannelsesansvarlige overlæger, Anette Schlemmer, slår fast:

„Det har stor værdi, at vi er på kursus sammen. Ligesom det har, når alle deltager i uddannelseskonferencer, fordi erfaringen er, at det smitter af på kvaliteten af patientbehandlingen“.

Der bliver grinet meget den eftermiddag, Ugeskriftet aflægger visit på afdelingen, og det er der også god grund til. Således var der topkarakterer, da Sundhedsstyrelsens inspektorer tidligere på året var på besøg. På samtlige 16 områder blev der vinget af i kolonnen „særdeles god“. Ifølge inspektorerne er afdelingen et „fantastisk uddannelsessted, hvor den lægelige uddannelse er tænkt ind overalt i den kliniske hverdag“, og Sundhedsstyrelsen er enig i inspektorernes konklusion: at afdelingen er „særdeles velfungerende“, og at „videreuddannelsen af læger er helt i top“.

 

 

„Det giver også overlægerne noget, at kredsen udvides. Og læringspotentialet er stort for uddannelseslægerne. At deltage i fællesvisitationen sker ellers først, når man er blevet speciallæge”, siger Mette Holland-Fischer.

Uddannelsen i reumatologien i Aalborg er alles anliggende. Ingen kan putte sig. KBU’eren vejleder de medicinstuderende, og de medicinstuderende vejleder plejepersonalet, etc.

At der er to uddannelsesansvarlige overlæger, er en bevidst prioritering. I reumatologien i Aalborg er uddannelse ikke en nebengesjæft, der finder sted, når der er tid til det. Uddannelsen får ikke lov til at vige for driften. Det manifesterer sig bl.a. ved, at det er Mette Holland-Fischer, den anden af de to UAO’ere, der lægger vagtskemaet.

„Vi prioriterer i vores skema, at speciallægerne har så meget kontakt som muligt med uddannelseslægerne, så førstnævnte får lært fra sig.

Vi har en lang introduktion på 14 dage, hvor vi prioriterer, at man lærer de vigtigste håndgreb.

Reservelæge Line Uhrenholt, Foto: Lars Horn
Overlæge Annette Margrethe Schlemmer. Foto: Lars Horn
Reservelæge Katrine Gade, Foto: Lars Horn
Overlæge Mette Holland-Fischer. Foto: Lars Horn
Afdelingslæge Salome Kristensen. Foto: Lars Horn
Ledende Overlæge Vivian Kjær Hansen. Foto: Lars Horn

Derudover er der undervisning på programmet hver anden tirsdag og hver fredag foruden en månedlig uddannelsesdag, som uddannelseslægerne sammen med deres vejleder beslutter, hvad skal bruges til”.

 

MAN FÅR – OG GIVER

„Og så bruger vi vores overskudstid – f.eks. når en konference slutter ti minutter før tid – til at supervisere”, tilføjer ledende overlæge Vivian Kjær-Hansen:

„Vi er nødt til at være obs på vores image. Selv om vi er et universitetshospital, betragtes vi af mange stadig som sidste stop før Færøerne. Vi mangler p.t. 3,7 speciallæger – men det har været værre. Og nu er vi i fuld færd med at producere vores egne”, siger Vivian Kjær-Hansen og vender hovedet mod Katrine Gade, Line Uhrenholt og Salome Kristensen. Sidstnævnte, der netop er blevet færdig som speciallæge og tillige er uddannelseskoordinerende yngre læge, og de to andre, der er i henholdsvis en hoveduddannelses- og introduktionsstilling, har alle tænkt sig at forblive. Alle tre fremhæver, at selv de yngste uddannelsessøgende læger er med i fællesvisitationen og under morgenkonferencen er med til at gennemgå dagens henvisninger fra de praktiserende læger. Formålet er at ruste dem til at modtage opkald fra de praktiserende læger og placere patienterne i rette ventegruppe – inden de bliver speciallæger.

„Det giver også overlægerne noget, at kredsen udvides. Og læringspotentialet er stort for uddannelseslægerne. At deltage i fællesvisitationen sker ellers først, når man er blevet speciallæge”, siger Mette Holland-Fischer.

Uddannelsen i reumatologien i Aalborg er alles anliggende. Ingen kan putte sig. KBU’eren vejleder de medicinstuderende, og de medicinstuderende vejleder plejepersonalet, etc.

Mette Holland-Fischer: „Som uddannelseslæge kommer man ikke kun for at få – man skal også være parat til at give. Ligesom det er helt legalt under vores konferencer at fortælle om det, der ikke gik optimalt”.

Salome Kristensen: „Og når man får så meget, har man også lyst til at give noget igen. Også fordi man ved, at det sker under trygge forhold. Og så er afdelingen i øvrigt rigtig opmærksom på at spotte, hvad vi hver især er særligt gode til og raffinere det”.

 

KORT VEJ FRA IDÉ TIL HANDLING

Bordet rundt er der enighed om, at man hurtigt kan få sine ideer igennem. Som f.eks. da uddannelseslægerne savnede at få mere lægelig supervision i diskusambulatoriet til forundersøgelse og kontroller. Derfor er der nu mulighed for, at man kan „booke” en speciallæge til det formål.

Salome Kristensen: „Det bliver patientforløbene i sidste ende optimerede af, og den slags kan lade sig gøre, fordi her er en flad struktur”.

Katrine Gade fisker et ramponeret eksemplar af „Reumatologi to go” op af kittellommen: en lille håndbog, som Salome Kristensen er redaktør på. Den er et resultat af et tretimersmøde de yngre læger imellem, opdateres løbende og udkom første gang i 2011.

De 50 sider indeholder alt lige fra vigtige telefonnumre til f.eks. „havelågelægen#”, en speciallæge, som uddannelseslægen kan kontakte, såfremt der opstår et tvivlsspørgsmål, der ikke kan vente på at blive afklaret til en af dagens konferencer. Over fif til, hvordan man finder den rigtige kræftpakke, kliniske retningslinjer og skabelon for primærjournal. Til etikette i forbindelse med konferencer: Man har telefonen på lydløs, og har man tjansen som stuegangslæge, skal man til konferencen huske kun at nævne de patienter, der behøver stuegang hver dag.

Mette Holland-Fischer og Anette Schlemmer bestræber sig hele tiden på at spørge de nytilkomne, hvad der kan gøre bedres. Bl.a. for at komme de garvedes „hjemmeblindhed” til livs. Således erklærer de at have været hjemmeblinde ift. det brev, der sendes ud til de nye. Den kancelliprægede stil er derfor erstattet af et mere uformelt og indbydende velkomstbrev.

Men hvordan bevarer man gejsten og undgår at hvile på laurbærrene?

Anette Schlemmer, der selv er inspektor og tager gode ideer med hjem fra sine egne inspektorbesøg, siger:

„Vi vil alle gerne gøre det godt for de uddannelsessøgende læger. Og så har vi erfaret, at en velfungerende uddannelsesafdeling ikke strider mod, men tværtimod går godt i hånd med den ypperste faglige udvikling til gavn for patienterne”.

 

LÆS OGSÅ

Inspektorordningen er god, men kan blive bedre

 

Referencer