Derudover er der undervisning på programmet hver anden tirsdag og hver fredag foruden en månedlig uddannelsesdag, som uddannelseslægerne sammen med deres vejleder beslutter, hvad skal bruges til”.
MAN FÅR – OG GIVER
„Og så bruger vi vores overskudstid – f.eks. når en konference slutter ti minutter før tid – til at supervisere”, tilføjer ledende overlæge Vivian Kjær-Hansen:
„Vi er nødt til at være obs på vores image. Selv om vi er et universitetshospital, betragtes vi af mange stadig som sidste stop før Færøerne. Vi mangler p.t. 3,7 speciallæger – men det har været værre. Og nu er vi i fuld færd med at producere vores egne”, siger Vivian Kjær-Hansen og vender hovedet mod Katrine Gade, Line Uhrenholt og Salome Kristensen. Sidstnævnte, der netop er blevet færdig som speciallæge og tillige er uddannelseskoordinerende yngre læge, og de to andre, der er i henholdsvis en hoveduddannelses- og introduktionsstilling, har alle tænkt sig at forblive. Alle tre fremhæver, at selv de yngste uddannelsessøgende læger er med i fællesvisitationen og under morgenkonferencen er med til at gennemgå dagens henvisninger fra de praktiserende læger. Formålet er at ruste dem til at modtage opkald fra de praktiserende læger og placere patienterne i rette ventegruppe – inden de bliver speciallæger.
„Det giver også overlægerne noget, at kredsen udvides. Og læringspotentialet er stort for uddannelseslægerne. At deltage i fællesvisitationen sker ellers først, når man er blevet speciallæge”, siger Mette Holland-Fischer.
Uddannelsen i reumatologien i Aalborg er alles anliggende. Ingen kan putte sig. KBU’eren vejleder de medicinstuderende, og de medicinstuderende vejleder plejepersonalet, etc.
Mette Holland-Fischer: „Som uddannelseslæge kommer man ikke kun for at få – man skal også være parat til at give. Ligesom det er helt legalt under vores konferencer at fortælle om det, der ikke gik optimalt”.
Salome Kristensen: „Og når man får så meget, har man også lyst til at give noget igen. Også fordi man ved, at det sker under trygge forhold. Og så er afdelingen i øvrigt rigtig opmærksom på at spotte, hvad vi hver især er særligt gode til og raffinere det”.
KORT VEJ FRA IDÉ TIL HANDLING
Bordet rundt er der enighed om, at man hurtigt kan få sine ideer igennem. Som f.eks. da uddannelseslægerne savnede at få mere lægelig supervision i diskusambulatoriet til forundersøgelse og kontroller. Derfor er der nu mulighed for, at man kan „booke” en speciallæge til det formål.
Salome Kristensen: „Det bliver patientforløbene i sidste ende optimerede af, og den slags kan lade sig gøre, fordi her er en flad struktur”.
Katrine Gade fisker et ramponeret eksemplar af „Reumatologi to go” op af kittellommen: en lille håndbog, som Salome Kristensen er redaktør på. Den er et resultat af et tretimersmøde de yngre læger imellem, opdateres løbende og udkom første gang i 2011.
De 50 sider indeholder alt lige fra vigtige telefonnumre til f.eks. „havelågelægen#”, en speciallæge, som uddannelseslægen kan kontakte, såfremt der opstår et tvivlsspørgsmål, der ikke kan vente på at blive afklaret til en af dagens konferencer. Over fif til, hvordan man finder den rigtige kræftpakke, kliniske retningslinjer og skabelon for primærjournal. Til etikette i forbindelse med konferencer: Man har telefonen på lydløs, og har man tjansen som stuegangslæge, skal man til konferencen huske kun at nævne de patienter, der behøver stuegang hver dag.
Mette Holland-Fischer og Anette Schlemmer bestræber sig hele tiden på at spørge de nytilkomne, hvad der kan gøre bedres. Bl.a. for at komme de garvedes „hjemmeblindhed” til livs. Således erklærer de at have været hjemmeblinde ift. det brev, der sendes ud til de nye. Den kancelliprægede stil er derfor erstattet af et mere uformelt og indbydende velkomstbrev.
Men hvordan bevarer man gejsten og undgår at hvile på laurbærrene?
Anette Schlemmer, der selv er inspektor og tager gode ideer med hjem fra sine egne inspektorbesøg, siger:
„Vi vil alle gerne gøre det godt for de uddannelsessøgende læger. Og så har vi erfaret, at en velfungerende uddannelsesafdeling ikke strider mod, men tværtimod går godt i hånd med den ypperste faglige udvikling til gavn for patienterne”.
LÆS OGSÅ
Inspektorordningen er god, men kan blive bedre
