Her kan man altid komme til hos lægen

»Flerlægepraksis« er blevet et buzz-word for kommunal- og regionspolitikere. I arbejdet hen imod en praksisplan for bl.a. almen praksis lægger Region Hovedstadens underudvalg for sundhed bl.a. vægt på, at det skal være let at få fat i en praktiserende læge.

»Det spørgsmål, der i den forbindelse rejses, er, om solopraksis kan leve op til de krav, der stilles til en tidssvarende almen praksis«, skrev medlem af underudvalget, Jens-Ole Andersen (V) i en kommentar for nylig [1].

Venstrepolitikeren pegede på, at flerlægepraksis i meget højere grad end solopraksis vil kunne »gå aktivt ind i det samlede nye akutberedskab, idet en læge lettere vil kunne frigøres fra de dagligt planlagte forløb til akutopgaver«, og at man som patient »vil være mere tilbøjelig til at henvende sig i lægepraksis med akutanliggender, hvis man ved, at man ikke kommer til besvær og skal bryde ind i et planlagt dagsprogram hos lægen«.

Politisk velvilje

Lægehuse findes der mange steder, men de er som regel opstået ved, at der er kommet nye læger til en eksisterende praksis. Flerlægepraksis finder man derimod ikke så nemt, men en flerlægepraksis som den, Jens-Ole Andersen efterlyser, eksisterer faktisk.

Den ligger på de to øverste etager i AmagerCentret, hvor seks praktiserende læger og seks sygeplejersker sammen er med til at sikre, at tusinder af amagerkanere kan glæde sig over daglig akutmodtagelse og åbne telefoner med mulighed for at tale med en læge hver dag kl. 8-16.

Den store fællespraksis AmagerCentrets Læger opstod faktisk som svar på københavnske kommunalpolitikeres brokkeri over, at ingen praktiserende læger ville være med til at samarbejde om sundhedscentre eller større praksis, forklarer en af initiativtagerne, læge Jan Værnet.

Da han og en række kolleger besluttede at slå deres eksisterende solopraksis sammen og etablere en fællespraksis, var begejstringen hos den daværende sundhedsborgmester, den radikale Inger-Marie Bruun-Vierø, da også så stor, at hun støttede deres ansøgning til regeringens pulje til etablering af sundhedscentre i hovedstaden. Desværre prioriterede Sundhedsministeriet et kræftcenter højere; kommunen tabte interessen - og lægerne i AmagerCentret stod tilbage med en del flere kvadratmeter, end de umiddelbart kunne finde anvendelse for.

Så politikernes udmeldinger i dag gør ikke større indtryk hos amager-lægerne. Men de har på den anden side heller ingen grund til at klage, for Lægehuset er blevet en succeshistorie. Både for lægerne selv og i høj grad også for patienterne, som nyder godt af et lægehus, hvor de faglige kompetencer supplerer og befrugter hinanden, og hvor antallet af læger gør det muligt at planlægge og tilrettelægge arbejdet sådan, at tilgængeligheden er helt i top.

Der mangler incitament

Men hvis der for alvor skal gang i etableringen af flerlægepraksis, skal der ifølge læge Jan Værnet være et økonomisk incitament.

Han var en af initiativtagerne til AmagerCentrets Læger, og et af de problemer, de først måtte overvinde, var at rykke til nye og meget dyrere lokaliteter.

»Derfor er det ikke umiddelbart logisk, økonomisk set, for en læge at rykke fra en solo- til en flerlægepraksis«, siger han. Jan Værnet mener derfor, at det ville fremme sagen, hvis kommuner eller regioner ville hjælpe til enten med økonomiske tilskud eller ved at stille egnede lokaler til rådighed på overkommelige vilkår.

Jan Værnet peger desuden på, at administrationsbyrden i en flerlægepraksis bliver meget større: løn- og personaleadministration, lokaleadministration og Arbejdstilsynet. Desuden har sygeplejerskerne ret til at vælge tillidsmand, når de er flere end tre - så pludselig får personalerelationerne også en mere formel karakter, som også stiller krav.

Her kunne den britiske ordning med hjælp til at ansætte en praksismanager være en god aflastning, mener Jan Værnet, der meget gerne så, at PLO medtog et ønske om tilskud til sådan en i næste overenskomst - ikke nødvendigvis i form af flere penge; det kunne også ske ved at øremærke en del af midlerne. Det ville med garanti gøre beslutningen om at flytte i flerlægepraksis nemmere for mange læger, mener Jan Værnet.

Skattebøvl

Endelig kunne de politikere, som ønsker flerlægepraksis, arbejde for at afskaffe de beskatningsregler omkring goodwill, som gjorde de første år til en økonomisk prøvelse for AmagerCentrets Læger.

En ting er nemlig, at politikerne erklærer sig som varme tilhængere af fællespraksis. En anden er skattelovgivningen, som ifølge Jan Værnet nærmest trækker i den modsatte retning:

Da lægerne i AmagerCentret slog deres solopraksis sammen, var de af skattemæssige årsager nødt til at »købe« hinandens patienter, forklarer Jan Værnet.

De oprindeligt fem læger måtte hver sælge fire femtedele af deres patienter til de andre, og købe hver en femtedel af hinanden. Men ved salget af goodwill skulle skatten betales straks oven i flytteomkostningerne. Det var tungt i de første år.

»Før man forsøger at etablere et fællesskab, er det en god idé at tale grundigt med skattevæsenet. Skattevæsenet vidste ikke noget om den slags, og vi fik da også forkerte svar, så vi måtte en tur omkring Skatteankenævnet sammen med revisoren«, siger Jan Værnet.

Mere arbejde

Der er ingen tvivl om, at flerlægepraksis betyder en langt bedre tilgængelighed for patienterne, siger Jan Vær-net.

I sin solopraksis var han med i en »timandsring«. Det betød, at han de fleste dage havde lukket telefon og kun havde vagt ved telefonen efter kl. 14 hver tiende dag - og kl. 9-14 var det en telefondame, patienterne mødte. Han havde seks ugers ferie og to kursusuger om året.

»Her har vi åben telefon hele dagen, fra 8 til 16 fem dage om ugen; der er aldrig lukket for kurser i denne praksis, eller for ferier. Praksis er også tilgængelig i de seks uger, jeg har ferie. Det er så ikke mig, men en af mine fem kolleger, patienterne kan få kontakt med«.

Ligesom fridage er organiseret i et rulleskema, er der også indlagt »akutdage«, hvor en af de seks læger møder ind uden andre opgaver den dag end at modtage akutte patienter.

Den øgede tilgængelighed har dog en pris - og den er det lægerne, som betaler:

»Da vi i sin tid talte om at etablere os i flerlægepraksis, drømte vi om, at vi så kunne arbejde mindre. Men vi kom faktisk til at arbejde mere«, forklarer Jan Værnet.

»Og det betyder selvfølgelig, at ældre læger i solopraksis ikke har den store motivation til at gå i flerlægepraksis. Det betyder blot mere arbejde, uden at de kommer til at tjene mere«.

Politikere fra hele spektret fremhæver den gode effekt, flerlægepraksis vil få, både for den faglige udvikling, for tilgængeligheden og for at spare hospitalerne for en lang række sundhedsopgaver...

»Ja, og vi sparer hospitalerne for en masse. Vi kan selv mærke det, og vi kan se det på vores § 100-opgørelser, at vi henviser mindre til speciallæger og hospitaler, sammenlignet med tidligere. Men arbejdet skal gøres, og det er o s, der skal gøre det. Og vi får ikke specielt meget mere for det. Så alle de penge, der spares til speciallæger osv., kunne man godt kanalisere ud til for eksempel en praksismanager eller lignende.

Administration fylder meget i en lægepraksis med 10.000 patienter, seks læger, tre uddannelseslæger, seks sygeplejersker, sekretærer og rengøring«.

Har I så oplevet en varm bølge af politisk velvilje?

»Det har vi faktisk. Og politikerne i Region Hovedstaden har også været på besøg hos os. De vil gerne have flere praksis som vores - men jeg tror bare ikke, de vil betale for det. Men som sagt: Det, man kunne gøre, var at bringe praksismanagere ind i næste overenskomst. Det ville være et klart incitament til flerlægepraksis. Tænk på, hvor mange læger, der synes, det er dødssygt at lave regnskab. Hvis det blev lavet af en praksismanager, ville det spare os for mange timers arbejde«.

Fremtiden for sig

De praktiske og økonomiske vanskeligheder, AmagerCentrets Læger oplevede i begyndelsen, er overvundet, og Jan Værnet vil gerne understrege, at han ikke selv ville ønske sig tilbage til tiden i solopraksis. Lægecentret er et sjovt og fagligt udviklende miljø, som han nødig vil undvære.

Med seks sygeplejersker ansat kan AmagerCentrets Læger også tilbyde mere inden for sygepleje, end der er mulighed for i en solopraksis. Tilmed gør det store patienttal det muligt for sygeplejerskerne at specialisere sig.

»Her i huset kan vi efterhånden overlade mange opgaver til sygeplejerskerne«, siger Jan Værnet.

»Hvis de er i tvivl, kan de mange gange supplere hinanden, eller de kommer forbi og spørger lægen. Men i mange tilfælde klarer de ting, som jeg ellers skulle have brugt tid på i en solopraksis.

Vi tager os af mange, som vi før ville have sendt videre til skadestuen«, siger Jan Værnet. »Dels fordi vi har nogle, som er interesserede i det, og dels fordi vi har nogle sygeplejersker, som synes, det er afvekslende og sjovt. Problemet før var den pressede tid, når man var sololæge. Her har vi i kraft af fællesskabets synergieffekt den smule mere luft, der gør det muligt. Den kombination af lægens og sygeplejerskens ressourcer og tætte samarbejde er unik, og deres kompetencer bliver langt bedre udnyttet«, siger Jan Værnet. Han tror på, at lægehuse som dette, hvor man kan uddelegere opgaver til sygeplejersker og eventuelt andet hjælpepersonale, har fremtiden for sig: »Det er svært at skulle gøre alting selv som solopraktiserende læge. Og jeg har svært ved at se, hvordan man i fremtiden ellers skal kunne overkomme alt det administrative arbejde og rette sig efter alle de forordninger, vi er og ikke mindst vil blive pålagt i fremtiden - samtidig med at man klarer alle slags patienter på ti minutter«.

FAKTA

Der er ca. 3.600 alment praktiserende læger i Danmark, som leverer ca. 36 mio. konsultationer om året. Den årlige udgift til almen lægehjælp er på ca. 5,6 mia. kr.

Der mangler i øjeblikket ca. 100 praktiserende læger. Lægemanglen er størst i de perifert beliggende egne, men er også følelig i visse områder af storbyerne. Lægemanglen vil om fem år udgøre mindst 300-400 læger.

Ca. 85 pct. af borgerne har kontakt med deres praktiserende læge i løbet af et år. I blot ca. 10 pct. af patientkontakterne foretager almen praksis henvisning til det øvrige sundhedsvæsen. Stiger henvisningsraten blot til f.eks. 11 pct. - f.eks. på grund af lægemangel - vil det betyde en 10 pct. forøgelse af patienterne i det øvrige sundhedsvæsen.

De ca. 3.600 alment praktiserende læger er fordelt på i alt ca. 2.200 praksis. Andelen af solopraksis er på 64 pct. med en svagt faldende tendens. Resten af praksis er kompagniskabspraksis med et varierende antal læger. Ca. 20 pct. af alle praksis har to læger, ca. 10 pct. har tre læger, og ca. 7 pct. har fire eller flere læger i praksis.

Der er ca. ansat 0,9 klinisk hjælpepersonale (f.eks. sygeplejersker og lægesekretærer) pr. praktiserende læge.

Der er en meget betydelig geografisk forskel på beliggenheden af solopraksis i Danmark, idet solopraksis i vidt omfang er et hovedstadsfænomen: 84 pct. af alle praksis i Københavns og Frederiksberg Kommuner er således organiseret som solopraksis, mens den tilsvarende procentdel f.eks. i det gamle Ringkjøbing Amt er på 43, i det gamle Vejle Amt på 51 og i det gamle Fyns Amt på 52.

En undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at 34 pct. af de solopraktiserende læger er utilfredse med størrelsen af deres lokaler: 48 pct. af de solopraktiserende læger ønsker at drive praksis sammen med flere læger.

Kilde: På vej mod større lægehuse (PLO-notat 29. sept. 2007)