Her tages ånderne alvorligt

Når man smækker bildøren bag sig på Griffenfeldsgade på Nørrebro, åbner man samtidig op for et lille stykke Afrika midt i hovedstaden ... Ganske vist er vejret denne ruskende sommerdag ikke ligefrem tropisk, men det farvestrålende mylder af mennesker, og koret af stemmer rundt om lyder mere af Mogadishu end af København N.

Videnscenter for Transkulturel Psykiatri er placeret i det gamle Sct. Joseph Hospital. Lige i hjertet af det multietniske Nørrebro. Vi har sat overlæge Marianne Kastrup, der er leder af Videnscentret, stævne oppe under loftet i de historiske bygninger for at få forklaringen på, hvorfor det for en psykiater overhovedet er interessant at tage udgangspunkt i en patients etnicitet.

Flere retspsykiatriske indvandrere

Marianne Kastrup har selskab af seniorforsker Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed, fordi de to er hovedkræfterne bag et nyt registerstudie af etniske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrisk behandling.

»Man kan jo konstatere, at der er en overrepræsentation af patienter med flygtninge-/indvandrerbaggrund i retspsykiatrien. Hvad er det, der gør, at psykiske problemer hos netop denne gruppe oftere giver sig udslag i kriminalitet og indlæggelse på retspsykiatriske afdelinger?« Spørger Marianne Kastrup og fortsætter:

»Danske og engelske studier har påvist, at der blandt visse etniske grupper er en høj forekomst af skizofreni. Man kunne mistænke, at det havde sin baggrund i, at de tog flere stoffer end andre grupper - men denne forklaring holder ikke. Eller at de generelt var mere syge end andre grupper - det er de heller ikke ... Forklaringen skal snarere findes et andet sted: Der er tale om en række belastninger, når man flytter land.«

Karin Helweg-Larsen tager over: »En del af forklaringen skal findes i situationen med et voldsomt opbrud fra deres egen kultur og en besværliggjort identifikation med værtslandets befolkning. Og som et særligt memento til den danske indvandrerpolitik kunne man tilføje, at det næppe bliver lettere at finde sin identitet i et indvandrerfjendsk samfund.

Baggrunden for immigration er ofte væbnede konflikter, politisk forfølgelse og fængsling samt langvarige ophold i flygtningelejre. Det er indlysende, at en sådan baggrund ikke er ideel for at opbygge en harmonisk familie i et nyt land. Det betyder, at specielt unge 2. generations-mænd kan mangle en faderfigur at identificere sig med, idet indvandrerfædre har svært ved at fungere som familiens overhoved«, supplerer Marianne Kastrup.

Åndesyner

»Der er også diagnostiske forskelle, som tager udgangspunkt i patientens kultur: En mani kan hos nogle grupper udarte sig på en måde, så man behandler den som skizofreni«, fortæller Karin Helweg-Larsen, og Marianne Kastrup kommer med et andet eksempel fra samme skuffe med etniske forskelle:

»Jeg har oplevet, at patienter med en indvandrerbaggrund i forbindelse med et nærtstående familiemedlems død ser den afdøde - eller kan tale med vedkommende. Normalt ville man som psykiater være på vagt over for den slags fænomener, men når man ser det gentagne gange i en bestemt kultur, må man formode, at der kan være tale om et mere kulturelt betinget træk - og inden for den pågældende kulturs grænser for normal adfærd«.

Adoptanter bliver syge

De to læger tager på skift ordet og forklarer om deres netop offentliggjorte studie, som er gennemført med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er den første samlede beskrivelse af kontaktmønstret blandt de etniske grupper i Danmark og suppleres af tilsvarende undersøgelse af den psykiske trivsel blandt unge danskere opgjort efter etnisk tilhørsforhold. Og de to undersøgelser rummer flere overraskende pointer.

Blandt andet den, at adoptivbørn har en markant ringere psykisk trivsel end deres jævnaldrende etnisk danske kammerater - og det gælder i særligt udtalt grad pigerne.

»Specielt de unge piger blandt adoptivbørnene har en større risiko for at udvikle personlighedsforstyrrelser, ligesom de også oplever større grad af tristhed og depression end nogen anden etnisk gruppe. Der er også langt flere kontakter til det psykiatriske behandlingsvæsen blandt adoptionsbørnene - og her er drengene faktisk en smule overrepræsenteret«, fortæller Marianne Kastrup.

Helt præcis er omkring dobbelt så mange adoptivpiger i kontakt med det psykiatriske system sammenlignet med etnisk danske piger. For drengenes vedkommende er der ca. tre gange så mange kontakter blandt adoptanterne.

Årsagerne til de hyppigere kontakter er flere forskellige. For drengenes og de unge mænds vedkommende er det især misbrugsproblemer, nervøse lidelser og selvmordsforsøg, viser undersøgelsen, mens pigerne lider af depressioner, nervøsitet og - som nævnt - personlighedsforstyrrelser.

»Man har påvist noget tilsvarende i både Holland, Norge og Sverige. Men det er svært at sige noget konkret om grunden til dette mønster. Det kunne være blandt andet være interessant at se nærmere på, om fx barnets alder ved ankomsttidspunktet til Danmark skulle have nogen betydning«, forklarer Marianne Kastrup.

»I det hele taget bliver vores næste skridt efter de to store undersøgelser at gå i dybden med enkelte problemstillinger for at se, om vi kan finde tilfredsstillende forklaringsmodeller - og for at undersøge, om man kan forebygge den øgede forekomst af psykiske problemer og selvmordsforsøg blandt de unge«.

Hvad kan resultaterne bruges til?

Undersøgelsens formål har først og fremmest været at få tal på, hvordan forskellige etniske grupper benytter det psykiatriske behandlingssystem. Derigennem kan vi beskrive særlige problemer fx blandt forskellige grupper af unge og påpege, hvor der er specielle behov for en særlig indsats i og uden for sundhedsvæsenet - og hvad der kan kræves af viden om kulturelle forskelle i manifestationen af psykiske lidelser.

Fakta

Videnscenter for Transkulturel Psykiatri har en landsdækkende funktion. Videnscentrets tre medarbejdere er organisatorisk tilknyttet Psykiatrisk Center Rigshospitalet, Region Hovedstadens Psykiatri og opretholder aktuelt den kliniske kontakt med patienterne gennem en slags konsulentfunktion til distriktspsykiatrien på Nørrebro, hvor en stor del af patienterne har et andet etnisk tilhørsforhold.

Læs mere om centret på www.vftp.dk