REKRUTTERING For nogle år siden var Gastroenterologisk Afsnit på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg i en situation, hvor de manglede to speciallæger og to af afdelingens hoveduddannelseslæger var på OUH som led i deres uddannelsesforløb.
Her tog makkerparret Torben Knudsen og Thøger Thøgersen, hhv ledende overlæge og overlæge, en afgørende beslutning. De ventede.
»Vi så hinanden i øjnene og besluttede os for at fravælge at begynde at søge med lys og lygte i ind- og udland efter speciallæger, som måske ikke lige kunne det, vi havde brug for. Så i stedet for at få en speciallæge, som vi skulle bruge tid på at passe ind, ventede vi til vores egne hoveduddannelseslæger var klar. Det var en god beslutning«, siger Torben Knudsen. Planen holdt.
De var sikre på, at de unge læger ville blive hos dem i Esbjerg, når de var færdige som speciallæger.
Sammen med uddannelsesansvarlig overlæge Troels Kodal har de to fået skabt en afdeling, hvor læger – og alt det andet personale – har lyst til at være og blive.
Forklaringerne er mange og findes både i både det store og små. F.eks. at Troels Kodal, der har 1.000 numre på sin telefon, heraf rigtig mange uddannelseslægers, ringer til alle nye uddannelseslæger for at snakke, før de begynder. Han spørger, ikke bare til deres forventninger, men også om planlagte private begivenheder, som de gerne vil have fri til, så det kan komme ind i vagtskemaet.
Han taler også med dem om deres karriereplaner. Individuel eller skræddersyet uddannelse er en af grundstenene i afdelingens opfattelse af sig selv som uddannelsessted.
Tag for eksempel Esben Mundbjerg, der er i I-stilling. Han vi gerne være pædiater, men ønskede en bredere viden, inden han begyndte på en I-stilling i pædiatri. På Sygehus Esbjerg har han fået mulighed for et dele sin I-stilling op i to, en i endokrinologi og en i gastroenterologi.
»Som uddannelsessted er her trygt at være, jeg får et stort ansvar, men har altid en bagvagt, jeg kan ringe til«, siger han.
Han ved nu ikke, om han tager sin h-uddannelse her. Kolding trækker, de har en meget større pædiatrisk afdeling. Og her bor han i øvrigt også.
Anderledes med Mette Munk Lauridsen. Hun er 40 år og har to børn og en mand, der er praktiserende læge i Hjerting. Hendes store interesse er leversygdomme. Hoveduddannelsen tog hun her på afdelingen og blev færdig som speciallæge i november. Omtrent samtidig blev hun ansat som afdelingslæge med frikøbt tid (et forskerkarriereforløb finansieret af regionspenge og fonde), så hun kan bruge 50 procent af sin tid på at forske. Faktisk står hun i spidsen for at bygge en forskningsenhed op omkring leversygdomme. Der er allerede endnu et par ph.d.-forløb undervejs i afdelingen, både om leversygdomme og inflammatorisk tarmsygdom.
»Det er helt unikt. Det er den vildeste legeplads for mig«, siger hun, der godt nok er fra Esbjerg. Men, som hun siger, det er ikke derfor, hun nu arbejder på Esbjerg Sygehus.
»Hvis ikke det var så fedt at være her, var jeg da et andet sted«.
Et lille år før hende blev Morten Halling ansat, også som afdelingslæge efter at være blevet færdig med h-uddannelsen også på afdelingen.
Sammen indkredser de, hvad de mener, der er forklaringen på afdelingens succes med at rekruttere og fastholde (se boks).
Morten Halling sammenfatter de blødere værdier sådan:
»Som uddannelseslæger bliver vi set og hørt, og vi føler os velkomne. Her er en god tone, også generelt på sygehuset og mellem specialerne. Vi har en helt klar opfattelse af, at der er brug for os, og at vi bliver værdsat«.
Faktaboks
Begge taler om fleksibilitet. Når det gælder både faglige ønsker og karriereønsker og privatlivet.
»Der er stor forståelse f.eks. for, at man skal hente børn«, siger Morten Halling, der har oplevet ligefrem at blive spurgt af en overlæge, om han skulle gå tidligt for at hente børn. »Jeg har aldrig mødt så stor imødekommenhed de andre steder, hvor jeg har været«, siger han.
Mette Munk Lauridsen havde en periode, hvor hun havde barselsfri en dag om ugen.
Men afdelingens fleksibilitet knytter sig i høj grad også til den enkelte uddannelseslæges ønsker om faglig udvikling.
Begge peger på, at der er blevet lyttet til deres faglige ønsker, der er mulighed for faglig udvikling med indbygget fleksibilitet, der både giver ansvar til de unge læger og tilpasser sig deres individuelle faglige ønsker.
Hvis ikke det var så fedt at være her, var jeg da et andet sted« Mette Munk Lauridsen, afdelingslæge, forsker 50 procent af tiden.
Mette: »Man føler sig set. Her skal man ikke bare tilpasse sig rammerne. Her er rammer, men de kan flyttes med. Som ung læge har man mulighed for at finde ud af, om man har valgt det rigtige speciale. Vi får lov at gøre de ting, som er spændende og behøver ikke at stå i tredje række og se på et indgreb, vi får f.eks. lov til at lave kikkertundersøgelser, selvfølgelig med supervision. Jeg synes, at vi kommer tæt på patienterne og de ting, der foregår«, siger Mette Munk Lauridsen.
Morten Halling supplerer:
»Hvis jeg som uddannelseslæge spurgte, om jeg måtte få lov til et eller andet, så måtte jeg som regel gerne. Afdelingen prioriterer, at det er en del af dagligdagen på klinikken«.
Her kommer Thøger Thøgersen ind i billedet. Han er den, der visiterer, og at matche patient og læge er en ledetråd i det arbejde, og det skal gerne afspejle sig i bookingen af patienter, forklarer han.
»Drift og uddannelse flyder sammen her på afdelingen. Vi ser på de patienter, der kommer, og hvilke behov og interesser de enkelte uddannelseslæger har, og så sørger vi for at matche. Er der brug for det, er det med supervision«, siger Thøger Thøgersen.
Én gang om måneden holder den uddannelsesansvarlieg overlæge og afdelingsledelsen et møde, hvor hver enkelt uddannelseslæge bliver gennemgået.
Uddannelsesansvarlig overlæge Troels Kodal siger:
»Det er ekstremt vigtigt, at de unge læger får adgang til relevante opgaver. Jeg ved, hvad hver enkelt læge kan og ved også, f.eks. om der er en, der vender tilbage efter barsel. På mødet vurderer vi, hvilket vagtniveau, de enkelte uddannelseslæger skal indgå i, og det kobler vi med skemaplanlægningen. På skemalægningsmødet tager vi de hensyn, når vi planlægger. Er der f.eks. en, der skal tages hensyn til pga. barsel? Der kan også være en, der er klar til rykke videre fra mellemvagtslag til bagvagtslag. Så går vi tidligt ind og sørger for indskoling. Vi udfordrer folk, men sætter dem ikke til noget, de ikke kan«.
Deltagerne i skemalægningsmøderne er Troels Kodal, afdelingsledelsen, læger, der repræsenterer vagtlagene og en tillidsrepræsentant.
I spidsen for alt dette her står Torben Knudsen.
Han kom til Esbjerg i 2002 med den mission at bygge specialet op fra grunden her på sygehuset. Som makker kom Thøger Thøgersen tre måneder efter.
De var på det rene med, at uden meget fokus på uddannelse, var det ikke muligt at løse opgaven.
»Vi er tæt på at have opfyldt den drøm, vi oprindelig havde. Nemlig at etablere en afdeling, som fagligt kan måle sig med tilsvarende afdelinger, både her i landet og i udlandet. Og så ønskede vi at kunne lave fornuftige karriereplaner for unge læger. Vores succes skulle bero på, at vi kunne tiltrække uddannelsessøgende og holde på dem«.
Thøger Thøgersen: »Vi opbyggede det sådan, at drift og uddannelse er flettet ind i hinanden. Hvad, der trækker folk til, er muligheden for at lave en individuel karriereplan«.
Lige nu er afdelingen »ramt af succes«, som Torben Knudsen formulerer det. Der er det antal speciallæger, der skal være for at drive afdelingen og forske.
Men det får dem ikke til at ligge på den lade side. »Der skal ikke meget til for at ødelægge, hvad det har taget ti år at bygge op. Derfor er vi meget afhængige af input fra de unge læger«, erkender Torben Knudsen.
Det er det med rygtet. Det skal blive ved med at være godt, også blandt unge læger.
Sidste år, under influenzaepidemien, var denne afdeling, som så mange andre, ramt af overbelægning. De unge læger i vagt var belastede. Men da gik afdelingslægerne i en periode med i bagvagtslaget – som ellers består af uddannelseslæger på anden halvdel – og aflastede.
Og der var ingen brok fra afdelingslægerne over i en periode at skulle deltage i nattevagten igen, forsikrer Mette Munk Lauridsen.
Derudover er der de andre ting, som uddannelseslægerne og de øvrige læger kan deltage i.
Introlægerne har deres månedlige faglige forum, hvor de på tværs af specialerne fremlægger og diskuterer cases. To gange om ugen er der uddannelseskonferencer med fokus på afdelingens faglige kerneområder.
En gang om ugen er der sågar en driftskonference. »Det er en del af uddannelsen«, siger Torben Knudsen, som kører den konference, som handler om vilkårene for sygehusdriften, hvor han forklarer baggrunden for tiltag, der måske ikke lige huer lægerne.
»Det er rigtig rart. Så ved man, hvad der foregår, og kan forholde sig til den virkelighed, der er«, konstaterer Mette Munk Lauridsen.
