Herlev halvvejs i fremtiden

Egentlig kommer han til at skrive historie, overlæge Jan Dahlin. For han bliver efter alt at dømme den første akutmediciner i dansk regie. Også hans nye omgivelser er banebrydende. For på Herlev Hospital har akutområdet løst billet til fremtiden. Den er blevet stor og har fået en ny selvstændig identitet, hvor den ikke er underlagt andre specialer.

»Vi er fire måneder nye«, siger ledende overlæge Inger Søndergaard om den fusionerede skadestue, AMA (akut modtageafdeling) og observationsafdeling, som hun er chef for. Og som altså netop har ansat Jan Dahlin.

Til september får han en kollega og dermed har akutmodtagelsen, som de fusionerede afdelingers navn er, en fastansat lægelig stab.

»Vi er ikke en del af en kirurgisk eller nogen anden afdeling, vi er vores egen«, siger Inger Søndergaard. Hun er selv akutmediciner, men uddannet i USA, hvor det i en del år har været et selvstændigt speciale. Selv om hun hælder mest til at det også burde være det i Danmark, er hun meget tilfreds med, at det i Danmark nu får status som fagområde med definerede og beskrevne kompetencer tilknyttet.

»Det er meget positivt, at specialerne i fællesskab har fundet frem til en beskrivelse af fagområdet. Der ligger nu en målbeskrivelse, som jeg kan se på, når jeg ansætter nye overlæger. Hvilke kompetencer er der og hvilke mangler? Jeg kan se, hvad der skal til, for at overlægerne med tiden kan kalde sig akutmedicinere««, siger hun.

Jan Dahlin er intern mediciner og har fem års erfaring med akutarbejde på Bispebjerg Hospital. Han er stadig i gang med introduktionsprogrammet på Herlev Hospital, og skal derefter begynde sin videreuddannelse til akutmediciner. Og han glæder sig:

»Da jeg så annoncen til denne stilling var jeg ved at tabe kaffekoppen ned i tastaturet. Den måtte jeg bare have. Det er meget spændende at være med til at udvikle noget helt nyt og banebrydende som dette her«, siger han, der får en kollega til september.

»Til næste år er vi seks fastansatte speciallæger«, spår Inger Søndergaard og sparker en optimisme ind midt i speciallægemangelen. Men der var også syv ansøgere til Jan Dahlins stilling. Med en stab af overlæger åbner der sig et nyt uddannelsesperspektiv:

»Med egne overlæger i akutmodtagelsen kan vi overtage supervision af basislæger. Det er nu stamafdelingerne der har den, men vi kan overtage noget af forpligtelsen. Dermed kan vi give en god uddannelse i akutmedicin på det niveau. Vi kan også supervisere den lidt ældre læge, der er i hoveduddannelsesforløb. Så vi ser os selv som dem, der sammen med specialeansvarlige løfter uddannelsesforpligtelsen«, siger hun.

Vende pyramiden

Herlev Hospital er slået ind på den vej, som de store sygehuse i landet generelt skal ind på. Det er planen, som Sundhedsstyrelsen har skitseret den, at skadestuer og afdelingers akutte modtagelser skal samles i store fælles akutmodtagelser på omkring 20 store sygehuse. Målet er at højne kvaliteten i den akutte behandling, blandt andet udtrykt ved at en patient uanset hvilket tidspunkt på døgnet, han eller hun kommer ind, bliver mødt af en speciallæge. Der skal iflg. Sundhedsstyrelsen være fire specialer på matriklen. Det vil sige, at der organisatorisk kan være forskelle. De skal kunne tilkaldes til akutmodtagelsen eller de kan være fast tilknyttet.

Ideen på Herlev Hospital er i størst mulig udstrækning med tiden at have en fast stab af speciallæger. Med overbygning som akutmediciner. Men det ligger ikke lige om hjørnet. Skadestuen er bemandet med de helt unge læger, og speciallægerne, der er tilknyttet skadestuen, skal kaldes ned, når der er brug for dem.

»Vi arbejder på at øge antallet af speciallæger med fast tilknytning til akutmodtagelsen. Men det er ikke helt nemt, det er en længere proces. Sundhedsstyrelsen lægger op til at vagtpyramiden bliver vendt, så der vil være speciallæger i akutmodtagelsen døgnet rundt. Men vi har ikke vendt pyramiden«, siger Inger Søndergaard.

Hun regner med, at det om et år vil være muligt - med omkring seks faste speciallæger - at være speciallægedækket i dagtiden og om aftenen. 24 timer er der længere udsigt til.

Akut identitet

På Herlev har man altså nu fået organisationen på plads. Ledelsen er på plads og strukturen er udtænkt, de tre afsnit er fysisk samlet. Der er i alt 120 ansatte og fusionsprocessen er i gang. Proces fordi det ikke sker fra den ene dag til den anden, understreger Inger Søndergaard.

»Personalet har naturligt sin identitet knyttet til sin gamle afdeling, skadestuen for eksempel. Nu skal den løsnes og de skal finde en bredere identitet med tilknytning til hele akutmodtagelsen. Det skal alle grupper«.

Det kræver flere parallelle processer, mener Inger Søndergaard.

»Vi skal nyfortolke begreberne for at forstå, at vi tager os af alle akutte patienter. Det skal være patientens tilstand, der afgør, hvor den primære vurdering foretages, og forløbet i det hele taget, ikke om han eller hun kommer ind på skadestuen, på akutmodtagelsen eller lægevagten. Det er slut med den opsplittede modtagelse her på Herlev«, siger Inger Søndergaard. Hun tilføjer: »Det er noget nemmere for os her på Herlev, fordi vi har rammerne til at samle de tre funktioner fysisk. Det har alle hospitaler ikke«.

Overordnet er det en ny bred akut-tankegang, der skal indføres. Det gælder både på Inger Søndergaards afdeling og generelt.

»Vi arbejder med rammer, selvforståelse og identitet. Vi skal finde en akut identitet, før vi kan snakke om akutmedicin som fagområde«.

»I Danmark er der ikke så mange læger, der ser sig som akutlæger. Identiteten er hæmatolog, kardiolog osv, ikke den brede. Jeg tror, det er nødvendigt at have en organisation, som kan understøtte lægernes identitet som akutmedicinere. Jeg ved ikke, hvad der kommer først, organisationen eller akutmedicineren. Vi kan bruge gode ideer fra udlandet, men vi må sætte dem ind i en dansk kontekst«.

En af Inger Søndergaards pointer er, at det ikke er nødvendigvis er sådan, at fordi man er speciallæge, så er man også bevendt på en akutmodtagelse.

»At arbejde i akutmodtagelsen kræver nogle kompetencer, som det ikke er sikkert, man har, bare fordi man er speciallæge. At agere i det felt kræver nogle andre kompetencer. Man skal eksempelvis fokusere langt mere på patienten og dennes tilstand frem for at fokusere på mulige diagnoser. Man skal have en forståelse for alle specialers akutte patientrepræsentanter. Hvordan kan man have den, hvis man for eksempel mest sidder i et diabetesambulatorium? Vi kan agere på alle patienter uden at vide, hvad de fejler. Hvad det handler om er at kunne spotte tilstanden, hvis den er livstruende kunne initiere behandling uanset om det er et barn eller en voksen. Akut stabilisering, symptombehandling og bagefter behandling«.

Samarbejde og koordinering og et godt kendskab til hele sygehuset og dets organisering er også akutmedicinerens felt:

»Groft sagt vil nogle speciallæger forsøge at få patienten givet videre til andre, hvis tilst anden ikke lige er hans gebet. Det gør akutmedicineren ikke. Hans eller hendes brede viden skal kombineres med et godt kendskab til organisationen, der blandt andet indbefatter, at man ved, hvor kompetencerne ligger. Man kan ikke arbejde i et vacuum i min afdeling«.

Læs også side 2223 og 2225 i dette nummer om kvaliteten af traumebehandlingen i Danmark.

Herlev Hospital i fremtiden

Ændringerne i hospitalsstrukturen i Region Hovedstaden betyder, at Herlev Hospital bliver et områdehospital og dermed bliver optageområdet udvidet yderligere. Planen er at bygge en helt ny fløj på en grund, der støder op til hospitalet. Den skal rumme en stor akutmodtagelse i stuen og kvinde-barn-funktioner ovenpå.

Regionen venter på Erik Juhl-udvalgets vurdering af denne og de øvrige sygehusplaner og der kan nemt gå 7-8 år, før der står en ny fløj. Som midlertidig løsning på pladsmangelen, bliver akutmodtagelsen udvidet inden for de nuværende rammer.