Det var historisk, da Overlægeforeningen oven på overenskomstforhandlingernes sammenbrud varslede konflikt. Først, fredag, varslede Overlægeforeningen og Yngre Læger konflikt mod Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, og i går blev der varslet konflikt mod Danske Regioner. Aldrig før har Overlægeforeningen varslet strejke.
”Tidligere var overlæger tjenestemænd, som ikke må strejke. Så det var slet ikke et issue, om Overlægeforeningen skulle i strejke,” siger foreningens formand, Lisbeth Lintz.
Først i løbet af 1990’erne begyndte overlæger at blive overenskomstansatte med dertilhørende strejkeret.
Der er fortsat tjenestemandsansatte overlæger, som derfor ikke kan udtages til strejke. Ifølge Avisen.dk var der i 2014 ansat 1500 læger på tjenestemandskontrakt i regionerne og kommunerne.
Overlægens position forandret
Det er ikke kun den ændrede ansættelsesform, der spiller ind på denne første konfliktvarsling. Ifølge Lisbeth Lintz har en ændring af overlægers arbejdsforhold også betydning.
”Den position overlægen tidligere havde, har vi ikke på samme måde længere, og der er mange vilkår for andre faggrupper, som nu også gælder for overlæger. Tidligere havde overlægen for eksempel meget stor selvbestemmelse over, hvornår man kom og gik, og den ”Jeg planlægger selv hvordan dagen går”-betingelse er ikke forundt ret mange overlæger længere. Arbejdsbelastningen er blevet højere, det er blevet skemalagt, og det ændrer selvfølgelig gruppen," siger Lisbeth Lintz.
Hun tilføjer, at det ikke er det, konflikten handler om.
"Men det kan godt have betydning for den store opbakning, der er til konflikten blandt overlægerne."
Uenighed om spisepauses vigtighed
Et af stridspunkterne i forhandlingerne er den betalte frokostpause. Og selvom der er opbakning til konflikten blandt overlægerne, er det ikke alle medlemmer af Overlægeforeningen, der kan se vigtigheden af kampen for den. Lisbeth Lintz fortæller, at mange læger siger ”Vi får jo alligevel aldrig mulighed for at holde en frokostpause, så hvorfor gør I så meget ud af det?”.
”En ting er, at vi har så travlt, at der ikke er mulighed for at have en spisepause, men tingene hænger jo sammen. Frokostpausen svarer til over syv procent af vores løn, og der kunne sagtens sidde nogle regnedrenge inde i finansministeriet og sige til Danske Regioner, at "Vi skruer jeres budget ned med over syv procent, for I kan jo bare sige til jeres ansatte, at de selv skal betale deres frokostpause.”,” siger Lisbeth Lintz.
”Og hvis der skal spares over syv procent i regionernes budgetter, ved vi da godt, hvem der kommer til at lide under det.”
Tyveri ved højlys dag
Varslingen af konflikt handler dog fra Overlægeforeningens side først og fremmest om principper.
”Vi så jo allerhelst, at strejken ikke var nødvendig. Men den her gang er forringelseskravene så store, at vi bliver nødt til at sige fra,” siger Lisbeth Lintz.
”Når aftalen om parallel lønudvikling ikke anerkendes, er det en manglende respekt for, at en velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for at det private arbejdsmarked kan fungere godt. Og så er der en oplevelse af, at arbejdsgiverne forsøger at legitimere tyveri ved højlys dag, når de ikke anerkender retten til betalt spisepause, men vil snyde sig til at kalde det en kutyme på linje med frugtordning – noget man kan sige op. Det er principielt så vigtigt – også for Overlægeforeningen – at vi må sige, det vil vi ikke være med til.”
Parate til at tage opgøret
Selvom der nu er varslet konflikt med begyndelse 4. april, er det ikke givet, at strejken bliver en kendsgerning. Sidste uge gik Forligsinstitutionen ind i forhandlingerne som mægler.
”Og så gør vi selvfølgelig alt for, at der kan landes en aftale. Men kan det ikke lade sig gøre, er vi parat til at tage det opgør, som er nødvendigt – nemlig at gå i strejke,” siger Lisbeth Lintz.
Mener Forligsinstitutionen, at det er muligt at nå et resultat, kan konflikten blive udsat i to omgange af 14 dage.
Læs også: OK18 - konflikt eller ej?
