Skip to main content

»I nogle dele af befolkningen er der opstået den misforståelse, at vi nu er i stand til at behandle hiv-infektionen, og at patienter ikke vil dø af den. Det er en alvorlig vildfarelse. Hiv er ikke blevet en sygdom, som det er ufarligt at blive smittet med. Den misforståelse må vi som læger forsøge at rette op på«, siger Jens D. Lundgren, overlæge, dr.med., chef for Copenhagen Hiv Programme, H:S Hvidovre Hospital.

Kombinationsbehandlingen af hiv-smittede blev indført i 1996, og erfaringerne er derfor sparsomme. Men allerede nu er der ved at tegne sig et mere differentieret billede af, hvilke konsekvenser behandlingen får på sigt for patienterne. Nogle patienter vil således ikke dø af hiv, men lever med deres hiv-infektion, andre patienter vil dø af bivirkninger til behandlingen, og andre igen vil dø af deres hiv-infektion.

»Der er ingen tvivl om, at kombinationsbehandlingen af hiv er et medicinsk gennembrud på niveau med opdagelsen af penicillin og medicinsk behandling af testikelcancer. Behandlingen har reduceret den relative risiko for at dø med mere end 80%, men derfor er behandlingen ikke en ubetinget succes«, fortæller Lundgren.

»Hvad der helt præcist kommer til at ske for patienterne, kan kun tiden afgøre. Indtil nu har behandlingen givet os mange overraskelser, der har ændret vores forståelse af hiv-infektionen. Fx skulle man tro, at et begreb som resistens var en absolut størrelse, men det er det ikke ved en hiv-infektion. Selv ved udvikling af resistens har behandlingen alligevel klinisk effekt i flere år hos mange af patienterne. Vores hidtidige erfaring med hiv viser, at vi også i fremtiden vil blive overrasket både positivt og negativt. Det er en helt afgørende forskningsprioritering at øge forståelsen af, hvad der sker, når patienterne er i langvarig hiv-behandling«, mener Jens D. Lundgren. Det er nødvendigt af hensyn til hiv-patienterne i vores del af verden, men også fordi WHO, i forbindelse med World AIDS Day, har sat som mål, at 3 mio. mennesker i ulandene skal i medicinsk behandling senest i 2005.

Hiv har forskellige forløb

Det findes ikke et dækkende patientforløb, og billedet af hiv-patienten, der dagligt skal indtage en håndfuld forskellige tabletter, er endnu kun virkelighed for nogle. Langt de fleste hiv-smittede kan klare sig med få tabletter, men flere af dem er på vej op i årene, hvor bivirkninger ved kombinationsbehandlingen har vist sig at kunne øge risikoen for især hjerte-kar-sygdomme. Over-ordnet kan et hiv-behandlingsforløb inddeles i fire forskellige grupper, ifølge Jens D. Lundgren.

»Den ene gruppe er de relativt nydiagnosticerede patienter, der netop er startet på behandling med 2-3 tabletter om dagen, og som har et umåleligt lavt antal hiv-partikler i blodet. Behandlingen har fra start været i stand til at dæmpe formeringen af hiv, immunsystemet er intakt, der er ingen bivirknin-ger af behandlingen, og patienterne kan klare deres hverdag. Risikoen for at smitte andre er lav, fordi smitterisikoen stiger med mængden af virus i blodet«, siger Jens D. Lundgren.

I den næste patientgruppe er hiv fortsat under kontrol, men forløbet præges af bivirkninger. Ikke de akutte og umiddelbart alvorlige, men de sent indsættende og langsomt fremadskridende. Patienterne taber fedt i ansigtet, på arme og ben, de får forhøjet kole-steroltal og begyndende sukkersyge som en konsekvens af den medicinske behandling. På grund af risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og diabetes er man derfor nødt til at vurdere, om behandlingsstrategien kan ændres.

»Den tredje gruppe har på et tidspunkt fået en utilstrækkelig behandling, hvorfor mængden af virus i blodet er steget, idet virus har udviklet resistens. Kun hos nogle lykkes det at få kontrol over virusformeringen igen. På trods af at virus er resistent, kan patienterne i en lang periode have det klinisk godt. Men der er noget der ulmer. På et tidspunkt ender de i den fjerde gruppe, hvor immunsystemet bryder sammen med udvikling af aids-relaterede sygdomme som konsekvens«, siger Jens D. Lundgren.

Antallet af patienter er i de vestlige lande klart størst i de to første grupper og færrest i gruppe tre og fire. En resistent hiv-infektion kan ikke blive ikke-resistent senere hen, så derfor er den eneste måde, hvorved patienter i gruppe fire kan overleve på, at det til stadighed er muligt at udvikle ny medicin mod hiv-virus.

»Patienterne i gruppe tre og fire står på den yderste rand og venter på udvikling af en ny medicin med en anden virkningsmekanisme end de eksisterende. Der udvikles et til to nye præparater om året, men da vi ved, at kombinationsbehandling er klart det bedste, må vi afveje, om vi har tid til at vente, til vi har to nye, eller om vi skal forsøge med et enkelt nyt præparat«, siger Jens D. Lundgren.

Hjerte-kar-sygdomme bliver formentlig et stigende problem for hiv-patienter. Risikoen er for øjeblikket ikke øget i absolutte tal, men er relativt forhøjet. Den relative risiko stiger med 26% for hvert års ekstra behandling. Den lave absolutte risiko skyldes, ifølge Jens D. Lundgren, at hiv-patienterne fortsat er relativt unge. Om nogle år vil den øgede risiko for hjerte-kar-sygdomme slå igennem som følge af, at patienterne bliver ældre.

»Ingen havde for bare fem til seks år siden forestillet sig, at vi en dag skulle have behandlingskonferencer med vore kolleger i kardiologien og endokrinologien om vore hiv-patienter. Som udtryk for en succesfuld men ikke omkostningsfri behandlingsstrategi bliver det en realitet i fremtiden«, siger Jens D. Lundgren.

Udbredt aktivitet af usikker sex

Ser vi globalt på hiv-infektionen, er hiv hverken blevet mindre farlig eller mindre relevant at beskæftige sig med. Det ses også ved, at WHO, Verdensbanken og præsident Bush, i sin State of the Union-tale, har hiv som førsteprioritet inden for sygdomsbekæmpelse.

»Hiv spreder sig stadig på verdensplan. Ikke alene i Afrika og Asien men også i det tidligere Sovjetunionen. Ser vi fx på de baltiske lande, kun en times flyvning herfra, er risikoen for smitte væsentlig større end i Danmark. Og selvom unge mennesker skal forholde sig til mange farer, så er hiv en potentiel risiko ved usikker sex«, siger Jens D. Lundgren. Set i det perspektiv har hiv-infektionen potentiale til at forårsage en heteroseksuel epidemi. Dertil kommer, at smitteoverførslen ikke udelukkende sker mellem mennesker, der er uviden-de om, at de er smittet med hiv. Såle-des bliver mellem 3 og 15% smittet af en virus, som allerede er delvis resistent.

»Det vil sige, at de bliver smittet af mennesker, der er i medicinsk behandling for hiv. Der er ingen tvivl om, at der sker en aktiv udbredning af smitte fra personer, der er vidende om, at de er smittet. Der findes også en udbredt aktivitet i Danmark med usikker - og anonym usikker sex. Det foregår ved parkeringspladser ved motorveje, via kontaktsteder på internettet og danskere, der opsøger usikker sex på ferier og lignende. Det er ikke for at virke belærende eller fordømmende, men det er et forhold, som vi er nødt til at forholde os til. Man kan altid løbe en kalkuleret risiko, men folk skal vi de, hvad de går ind til, når de opsøger usikker sex. Problemet løses ikke gennem straf, der kun fører til yderligere anonymitet«, siger Jens D. Lundgren.

Gennem de seneste år er der herhjemme årligt konstateret mellem 260 og 380 nye hiv-smittede personer, hvorimod mindre end 60 personer pr. år er døde af aids siden 1997. Hiv-infektionen er således ikke et problem, som er ved at forsvinde i Danmark.

»Spørgsmålet er også, om infektionen vil vedblive med hovedsagelig at forekomme i de traditionelle risikogrupper«, siger Jens D. Lundgren.

Fakta: Copenhagen Hiv Programme

Copenhagen Hiv Programme er et forskningscenter beliggende på H:S Hvidovre Hospital. Centret prioriterer forskning i langtidsprognosen for hiv-patienter baseret på store patientgrupper. Studierne sker gennem internationalt samarbejde og gennemføres tværkontinentalt. Finansieringen sker med internationale forskningsmidler.

For tiden koncentrerer centret sig om tre store studier. I et projekt følges ca. 11.000 hiv-patienter fra 82 hospitaler i 27 lande. Projektet er støttet af EU-Kommissionen.

Et andet stort projekt har som formål at forbedre den kliniske langtidsprognose ved at udvikle nye behandlingsstrategier, der stimulerer immunsystemet frem for at bremse hiv-formeringen.

»Der er tale om et præparat, der er i stand at stimulere immunsystemet ved at øge antallet af CD4-lymfocytter. Studiet involverer mere end 6.000 patienter og forløber over fem kontinenter. Det sponsoreres af National Institutes of Health, idet der ikke er en kommerciel basis for behandlingen. Copenhagen Hiv Programme indgår som ét af fire regionale centre i denne undersøgelse og styrer studiet i store dele af Europa«, siger Jens D. Lundgren, overlæge, dr.med., chef for Copenhagen Hiv Programme, H:S Hvidovre Hospital.

I et nyt projekt, som National Institutes of Health netop har bevilget økonomisk støtte til, stilles spørgsmålet om behandlingen af hiv nødvendigvis skal være livslang.

»Vi ved, at behandlingen ikke kan fjerne hiv fra kroppen, og at CD4-tallet vil falde igen, når behandlingen ophører, men spørgsmålet er, om det har positiv effekt at holde en behandlingspause. Der skal inkluderes 6.000 patienter i undersøgelsen, der bliver det største non-kommercielle studie, der er udført inden for klinisk hiv-forskning«, siger Jens D. Lundgren.

Læs mere om Copenhagen Hiv Programme på www.cphiv.dk

Fakta

Hver år smittes fem millioner mennesker med hiv og tre millioner dør.

Det formodes, at der i Danmark opholder sig ca. 5.000 hiv-smittede. De er koncentreret i storbyerne, især København.