Skip to main content

Hjertestop, indisk dans og generalforsamling

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

14. jun. 2013
3 min.

7.30 Med en times kørsel fra Vejle til Esbjerg har jeg været tidligt oppe. Så der er god tid til at klæde om til vagten på Akutmedicinsk Modtageafsnit (AMMA). Efter en snak med nogle kolleger går jeg på AMMA for at få overblik over belægningen. Som tillidsrepræsentant for de yngre læger taler jeg også med den ledende overlæge om vagtbelastningen.

8.00 Til morgenkonferencen er alle medicinske læger med. Stemningen er jovial. Der skal være rally i Esbjerg, og en overlæge efterlyser en skadestuelæge, der vil stå til rådighed. Bagefter, på vej til tavlemøde, griber jeg fat i den uddannelsesansvarlige overlæge for at høre om besætningen hen over sommeren. Da vagten begynder, har jeg en medicinstuderende med.

9.00 Dagens første patient har tidligere haft en dårlig oplevelse på sygehuset og er meget gnaven. Men han er for syg til at komme hjem, og det tager en halv time at overtale ham til at blive. Han er ikke så interessant, men for den studerende kan det være nyttigt at se, hvordan man håndterer den slags patienter.

10.00 De næste timer går mest med stuegang. Jeg demonstrerer en ultralydsmetode for nogle kolleger. Der kommer et akutkald – en meget dårlig patient på skadestuen. Vi diskuterer lidt, får ham skannet, tager blodprøver og undersøger ham, tager hjertediagrammer og stabiliserer ham, inden han bliver kørt op på AMMA. Derefter fortsætter stuegangen.

14.30 Vi løber til et hjertestopkald på gynækologisk ambulatorium. En 80-årig kvinde, der var til undersøgelse for en fremskreden cancer, har fået hjertestop. Jeg er medicinsk hjertestopleder. Hele holdet møder. Portøren giver hjertemassage, anæstesien intuberer og giver ilt. Kardiologisk forvagt kommer med defibrillatoren, og efter det første stød, får hun egen rytme. Men defibrillatoren viser rytmeforandringer, der kan skyldes en blodprop i hjertet eller lungerne. Jeg får tilkaldt laboranterne, der tager blodprøver. Vi laver et hjertediagram, der viser, at hun har eller har haft en blodprop i lungerne. Jeg tilkalder den kardiologiske speciallæge, der laver ekkokardiografi, og på en CT kan vi se centrale lungeembolier, så hun bliver kørt på anæstesien til trombolyse.

15.50 Forsinket vagtoverlevering foregår hurtigt til den indkommende medicinske bagvagt. Jeg dikterer hjertestoppet og går til mit forskningskontor, for at skrive på en artikel, mens jeg venter på et aftalt Skypeopkald.

17.30 Opkaldet kommer. Det er en italiensk filminstruktør, som er ved at lave en kortfilm i Canada. Der er involveret nogle musikere, som har komponeret sange. En af dem er klassisk indisk. Instruktøren har kontaktet mig, da jeg tidligere har været med til at instruere musikvideoer. Vi holder videokonference med musikerne, som befinder sig i London. Vi diskuterer instruktørens ønsker: hvor mange dansere, han vil bruge, hvilken kontekst dansen indgår i, og hvordan baggrunden ser ud.

19.00 Jeg er hjemme, hvor jeg har mit eget lille dansestudio. Jeg har bedt mine dansere komme, så vi kan tale sammen, mens jeg har samtalen i frisk hukommelse. Jeg forklarer, og vi lytter til musikstykket, inden vi går i gang med at koreografere og øve.

20.15 Vi er færdige for i dag, og danserne tager hjem. Jeg snupper lidt hurtig aftensmad sammen med min hustru inden næste opgave: Som tillidsmand for de yngre læger på FAM skal jeg forberede generalforsamling til i morgen. Jeg læser referater fra sidste møde og rapporter om PLO-konflikten. Jeg skal jo varetage de yngre hospitalslægers interesser, hvis de praktiserende læger lukker.

23.30 Jeg går i seng.