Skip to main content

Hjertestop på hospital

Tommi Bo Lindhardt

23. mar. 2012
4 min.

Patienter, der får hjertestop i forbindelse med indlæggelse på hospital, har i modsætning til personer, der får hjertestop uden for hospital, en betydeligt dårligere prognose.

Overlevelsen efter hjertestop, der er opstået på hospital, veksler i litteraturen mellem 13% og 59% inden for de første 24 timer, mens kun 3-27% udskrives fra hospitalet i live.

Årsagen til denne variation i overlevelse er formentlig de forskelle, der er mellem de hospitaler, der indgår i de enkelte opgørelser. Det drejer sig f.eks. om forskelle i træning af personalet i hjerte-lunge-redning (HLR), tilstedeværelse, tilgængelighed og sammensætning af hospitalernes hjertestopteam, indførelse af mobile akutteam (MAT) og implementering af »ingen genoplivning ved hjertestop«: do not attempt resuscitation.

Andre vigtige faktorer er patienternes præmorbide tilstand, om de er indlagt på en akutafdeling eller en almindelig sengeafdeling, og dermed om hjertestoppet er bevidnet/monitoreret eller ej, samt om hjerterytmen er stødbar eller ikke. Det er også påvist, at overlevelsen er dårligere, hvis hjertestoppet indtræder uden for normal dagtid eller i weekenderne [1].

For at forbedre prognosen ved hjertestop på hospital er det vigtigt at have en organisering, der sikrer identifikation af kritisk syge patienter, sikrer en hurtig erkendelse af hjertestoppet og har en simpel og entydig kaldeprocedure for hjælp og hurtig respons, således at der går mindre end tre minutter fra kald om hjælp, til avanceret hjertestopbehandling er iværksat.

Gennem det seneste årti har fokus i forbindelse med hjertestop på hospital været rettet mod tidlig HLR, tidlig defibrillering og behandling efter genoplivning. Tiden er nu moden til at fokusere på tidlig erkendelse af kritisk syge patienter.

Det er velkendt, at op mod 80% af de patienter, der får hjertestop, har oplevet forværring i de kliniske parametre, såsom iltmætning, respirationsfrekvens, blodtryk og hjertefrekvens, i timerne op til hændelsen.

Der er udviklet velunderbyggede scoringssystemer til simpelt at vurdere den enkelte patients risiko for hjertestop, herunder graduering af den kliniske reaktion hvis tilstanden forværres, plejepersonalet og lægens observationsniveau samt retningslinjer for, hvornår der skal tilkaldes mere avanceret hjælp, f.eks. i form af MAT.

Tidlig erkendelse af at patienten er kritisk syg, og mulighed for akut at kalde relevant uddannet assistance har vist sig at nedbringe både antallet af hjertestop og antallet af uventede dødsfald. Et andet vigtigt aspekt ved tilstedeværelsen af MAT er, at de stimulerer patientens stamafdeling til at tage stilling til behandlingsniveauet hos den enkelte patient, så der ikke foretages genoplivningsforsøg af patienter, hvor videre behandling skønnes at være udsigtsløs [2].

Skal der ske en bedring i overlevelsesraterne ved hjertestop, bør stillingtagen til HLR være taget tidligt som et naturligt led i behandlingen af alle hospitalsindlagte patienter.

Det betyder i praksis, at alle ansatte med patientkontakt skal, afhængigt af kompetence og profession, være uddannet til at kunne vurdere kritisk syge patienter, erkende et hjertestop, kalde hjælp og iværksætte relevant genoplivningsforsøg.

Den danske kvalitetsmodel er med sine standarder og indikatorer et redskab til at vurdere, om det enkelte hospital har implementeret de minimumskompetencer, som kræves til behandling af hjertestop. Det giver hospitalspersonalet mulighed for at analysere sine arbejdsgange for bedre at kunne sætte ind med korrektion, der hvor overlevelseskæden er svagest.

Fraset Krarups et als artikel foreligger der ikke danske data for overlevelse i forbindelse med hjertestop, hverken lokalt på det enkelte hospital eller nationalt [3]. Desværre er den danske kvalitetsmodel alene rettet mod det enkelte hospital. Det ville imidlertid være ønskeligt, om der på tværs af regionerne kunne oprettes et nationalt hjertestopregister for derigennem at sikre kvaliteten af den danske hjertestopbehandling og anskueliggøre overordnede, fælles svagheder, der ved nationale ændringer og tiltag kunne bedre overlevelsen ved hjertestop på hospital.



KORRESPONDANCE: Tommi Bo Lindhardt, Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling H, Hillerød Hospital, 3400 Hillerød. E-mail: tbl@hih.regionh.dk

Interessekonflikter: ingen


Referencer

  1. Peberdy MS, Ornato JP, Larkin GL et al. Survival from in-hospital cardiac arrest during nights and weekends. JAMA 2008;299:785-92.
  2. Chen J, Flabouris A, Bellomo R et al. The medical emergency team system and not-for-resuscitation orders: results from the Merit Study. Resuscitation 2008;79:394-7.
  3. Krarup NHV, Løfgren B, Hansen TK et al. Registrering af hjertestop på hospital en udfordring i den kliniske hverdag. Ugeskr Læger 2012;174:856-9.