Trods et øget optag på ph.d.-uddannelsen inden for sundhedsvidenskab, opretholder ph.d.-afhandlingerne fortsat en god kvalitet, viser ny undersøgelse. Men resultaterne bør åbne op for bedre muligheder for ph.d.-uddannede læger, mener Lægeforeningen.
Flere sundhedsvidenskabelige studerende er siden 2004 blevet optaget på ph.d.-uddannelsen. Men det øgede optag lader ikke til at påvirke kvaliteten af ph.d.-afhandlingerne. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets nye omfattende analyse ”ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans”, der er baseret på en række undersøgelser.
I analysen indgår et studie fra Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) over kvaliteten af ph.d.-afhandlinger i perioden 2004 til 2010, hvor optaget af ph.d.-studerende inden for sundhedsvidenskab steg fra 292 til 746.
”CFA’s analyse peger i retningen af, at der ikke er sket en forringelse af kvaliteten af de sundhedsvidenskabelige ph.d.-afhandlinger,” fremgår det i analysen.
Desuden er udenlandske forskere blevet udspurgt om kvaliteten af danske ph.d.-afhandlinger. Her svarede 48 procent, at de sundhedsvidenskabelige afhandlinger er af god kvalitet, mens 28 procent vurderer dem til at være af meget god kvalitet.
Der har været kritik fra blandt andet LIF (lægemiddelindustrien), der mener, at det høje optag kan skade kvaliteten på ph.d.-uddannelsen. Jeg kan ikke sige noget om, om optaget er for stort eller for lille. Jeg er bare glad for, at analysen viser, at dem vi uddanner kan holde kvaliteten
Formand for Uddannelse og Forskning i Lægeforeningen Mads Skipper glæder sig over de nye resultater.
”Der har været kritik fra blandt andet LIF (lægemiddelindustrien), der mener, at det høje optag kan skade kvaliteten på ph.d.-uddannelsen. Jeg kan ikke sige noget endeligt i forhold til, om optaget er for stort eller for lille. Jeg er bare glad for, at analysen viser, at dem vi uddanner kan holde kvaliteten”, siger Mads Skipper.
Han mener, at resultaterne bør åbne op for bedre muligheder for ph.d.-uddannede læger, når de er færdiguddannede.
”Vi har lavet undersøgelser, hvor vores medlemmer giver udtryk for, at de har svært ved at få tid og rum til forskning i deres fag. Så når vi nu får bekræftet, at vi uddanner dygtige forskere, bør der skabes bedre muligheder for, at de kan fortsætte med forskningen, når de er færdiguddannede. Det kan for eksempel gøres gennem delestillinger, hvor man bruger halvdelen af sin tid på forskning og halvdelen af tiden på en klinisk afdeling”, siger Mads Skipper
Den nye analyse skal nu i høring i Uddannelsessektoren, inden resultaterne bliver taget op på en konference den 6. april.
