Skip to main content

Højteknologifonden støtter microRNA-forskning

Redaktionen

6. mar. 2006
1 min.

Højteknologifonden har givet tilsagn om støtte for 9,7 mio. kr. over to år til Sakari Kauppinens projekt »The MicroRNA Research Consortium - Towards novel molecular targets for LNA-based cencer therapy«.Sakari Kauppinens forskningsgruppe på Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik, Københavns Universitet, undersøger de såkaldte microRNA, som ifølge den seneste forskning spiller en central rolle for regulering af den genetiske information og for udvikling af genetiske sygdomme, og muligvis også for udvikling af cancer og de store livsstilssygdomme.MicroRNA er en helt ny klasse af små RNA-molekyler, der regulerer aktiviteten af andre gener. Forskere har fundet hundreder af microRNA-gener i blandt andet mennesket, og de har vist sig at kontrollere en lang række vigtige processer såsom cellevækst, formering, differentiering og udvikling.