Skip to main content

Høring om HPV-vaccine

Torsdagens høring på Christiansborg om HPV-vaccinen bragte ikke parterne nærmere hinanden, og de skeptiske forblev skeptiske. Alle er dog enige om, at de syge ”HPV-piger” har krav på god udredning og behandlng.

Liselott Blixt, (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, præsenterer HPV-høringens ekspertpanel. (Foto: Klaus Larsen)
Liselott Blixt, (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, præsenterer HPV-høringens ekspertpanel. (Foto: Klaus Larsen)

Klaus Larsen kll@dadl.dk

18. dec. 2015
7 min.

Efter måneders usikkerhed om de mulige bivirkninger af HPV-vaccinen forsøgte de faglige og politiske miljøer torsdag eftermiddag at komme nærmere en afklaring. Scenen var sat ved en høring i Landstingssalen på Christiansborg, arrangeret af Folketingets Sundhedsudvalg.

I salen befandt sig, foruden medarbejdere i Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen, vaccineproducenten Sanofi Pasteur MSD, Kræftens Bekæmpelse, Nordic Cochrane Centre og diverse medier, også forældre til ”HPV-piger” med svære symptomer og repræsentanter for anti-vaccineforeninger.

Bliv klogere og tal pænt

Sundhedsudvalgets formand, Liselott Blixt (DF) bød velkommen til høringen, som havde til formål ”at gøre os alle klogere”, og hun opfordrede ekspertpanelet, de fremmødte politikere og salen til at holde en sober tone i debatten. Det hindrede dog ikke, at der hen mod slutningen på høringen fremkom beskyldninger om "demagogi", "forvanskning" og "manipulation".

Liselott Blixt er selv på det seneste kommet under hård beskydning for sin bastante afvisning af faglig evidens for, at vaccinen ikke er årsag til de indberettede, angivelige bivirkninger og for at skabe usikkerhed og tvivl, der har ført til et kraftigt fald i tilslutningen til HPV-vaccinationen.

Læs mere: "Antallet af HPV-bivirkninger falder" (link)

Spørgsmålet er så, om en afklaring er kom til syne, og om synspunkter og holdninger er har nærmet sig hinanden.

Sundhedsstyrelsens administrerende direktør Søren Brostrøm redegjorde kort for, at myndighedernes fokus især er på ”den frygtelige sygdom” livmoderhalskræft. Han betegnede vaccinen som et af de største gennembrud i årtier i forebyggelsen af kræft.

”Vi har fra første færd erkendt, at der også, som det altid er tilfældet, kan være risici forbundet med at vaccinere”, fortsatte han og forklarede, at såvel Sundhedsstyrelsen som Lægemiddelstyrelsen ud fra lægeløftets devise om ”først og fremmest ikke at gøre skade” ville være de første til at kræve vaccinationen stoppet, hvis ulemperne var større end fordelene.

Ingen evidens for sammenhæng

”Vi er helt klar over, at videnskaben ikke er perfekt og følger al forskning på området nøje”, sagde Søren Brostrøm, som fastholdt, at der indtil videre ikke er evidens for, at de alvorlige symptomer, som er indberettet for nogle hundrede unge, vaccinerede kvinder, er forårsaget af vaccinen.

Til gengæld er der omfattende evidens for, at vaccinen stort set giver fuld beskyttelse imod smitte med human papilloma virus, HPV, der i mange tilfælde er årsag til celleforandringer og på længere sigt livmoderhalskræft.

Søren Brostrøms mission var at genskabe tilliden til vaccinen. Og når myndighederne fastholder sin anbefaling af at lade unge piger vaccinere, er det netop ud fra ønsket om ”ikke at skade”.

”Vi er også bekymrede for de mange piger, som er syge, og det skal sikres, at de får en ordentlig udredning og behandling” Søren Brostrøm, administrerende direktør, Sundhedsstyrelsen

På grund af den tvivl, der er rejst om de mulige, alvorlige bivirkninger, er tilslutningen til vaccinationen faldet fra over 90 til 70 procent – en udvikling, der bekymrer Søren Brostrøm, ”fordi vi kender den forebyggende effekt af vaccinen”.

Der er derimod ikke evidens for, at HPV-pigernes alvorlige symptomer er forårsaget af vaccinen.

”Vi er også bekymrede for de mange piger, som er syge, og det skal sikres, at de får en ordentlig udredning og behandling”, sagde han – og erkendte i samme åndedrag, at det danske sundhedsvæsen har vanskeligheder, når det gælder om at tage sig af patienter med den type symptomer.

Trygge ved vaccinen

Fra EMA fortalte chef for Human Medicines Evaluation, Enrica Alteri, om baggrunden for EMA’s kritik af Synkopecentret. Hun fremhævede, at med de mange millioner vaccinerede i Europa vil vaccinen på lang sigt redde cirka 150.000 europæiske kvinder fra at udvikle livmoderhalskræft. ”Når alt vejes op, overgår fordelene ulemperne”, konkluderede hun

Læs mere: EMA: Samme POTS forekomst blandt HPV-vaccinerede som generelt (link)

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Henrik G. Jensen pegede på rapporten fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, som har undersøgt evidensen og i en rapport for nylig rettede en hård kritik mod forskningen på det danske Synkopecenter på Frederiksberg, som har peget på en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de alvorlige symptomer.

”Når man følger med i medierne, kunne man nemt få det indtryk, at pigerne og sundhedsmyndighederne ikke er på samme side. Det er jeg ked af, for vi har samme interesse,” sagde Henrik G. Jensen. Men ”vi er trygge ved vaccinen”, understregede han.

Professor i autoimmunsygdomme Yehuda Shoenfeld fra Tel Aviv University høstede dagens første – og største – bifald, da han stillede sig yderst kritisk over for vaccinens sikkerhed. Shoenfeld forklarede, at vacciners indhold af aluminium, kombineret med høj fysisk aktivitet kan udløse autoimmune sygdomme – han har forsket i det, men de videnskabelige tidsskrifter har foreløbig ikke villet trykke hans artikler om dette emne.

Behov for ensartethed i regionerne

Overlæge Jesper Mehlsen fra HPV-centret på Frederiksberg fremførte, at man ikke ved, om HPV-vaccinen faktisk forebygger kræft om 20-30 år. Det er noget, man bygger på antagelser”, sagde Jesper Mehlsen, inden han gennemgik de symptomer, centret foreløbig har set hos de 262 piger, man har undersøgt:

47 pct. har fået den alvorlige diagnose POTS, og tiden mellem vaccinationen og symptomernes opdukken har i gennemsnit været 11 dage. 68 pct. af pigerne har dyrket idræt på eliteplan, og andre 31 pct. dyrker motion på mellemniveau.

Jesper Mehlsen understregede behovet for større ensartethed på de fem regionale HPV-centre. ”Når vi har siddet ammen og diskuteret det mellem regionerne, har vi været uenige om årsagerne til symptomerne. Men vi er alle enige om, at pigerne skal have en god udredning og behandling”, sagde Jesper Mehlsen.

Søren Brostrøm kunne bekræfte, at Sundhedsstyrelsen er ved at undersøge sagen, og formentlig vil fremlægge en rapport til januar.

”Ikke 350, men 1.000 tilfælde om året”

Overlæge dr. med. Kim Toftager-Larsen, Hillerød, havde til opgave at belyse fordelene ved HPV-vaccinen. Med skræmmende eksempler fra sin hverdag i gynækologien demonstrerede han, hvor skrækkelig en sygdom, man kan forebygge med vaccinen.

I øvrigt er det dobbelt så mange kræfttilfælde, der forebygges, påpegede han: Der er i de senere år nemlig sket en voldsom stigning i antallet af danskere, der rammes af HPV-relateret hals- og hovedkræft; der er nu tale om så mange tilfælde, at de ligger på linje med livmoderhalskræft. ”Det er altså 1.000 kræfttilfælde, man kan forebygge hvert år med vaccinen”, sagde Kim Toftager-Larsen.

Yehuda Shoenfeld kaldte Toftager-Larsens betragtninger ”demagogiske” og pegede lige som Jesper Mehlsen på, at man intet ved om, hvorvidt vaccinen faktisk forebygger kræft. Den hindrer HPV-smitten, men om den også forebygger kræft kan man først vide om 20-30 år, sagde Shoenfeld.

Da han direkte blev spurgt, om han generelt er modstander af vaccination, svarede Shoenfeld, at det er han ikke.

”Men der er vacciner, som er nødvendige og vacciner, som ikke er nødvendige. Lige nu er min opfattelse, at HPV-vaccinen ikke er nødvendigt, fordi vi har andre metoder”, sagde Yehuda Shoenfeld og nævnte screening.

”Vi har 350-400 nye tilfælde af livmoderhalskræft hvert år, selv om vi screener”, bemærkede Kim Toftager-Larsen, ”og selv om vi sender rykkere og påmindelser, er der altså 30 procent, der simpelthen ikke vil screenes. Og 50 procent af de, der i sidste ende får livmoderhalskræft, har været til screening”, sagde han.

Enighed om én ting: Pigerne skal have hjælp

Fra salen mente leder af Nordic Cochrane Centre, professor Peter Gøtzsche, at Yehuda Shoenfeld havde været den eneste, som havde sikret et vist niveau i dagens debat. Derimod ville han kraftigt ”advare imod EMA’s rapport”, som ”forvansker, fordrejer og manipulerer Synkopecentrets resultater”.

”Rapporten er så ringe, at vi har talt om at anmelde den til den europæiske ombudsmand”, sagde Peter Gøtzsche, som anbefalede at læse HPV-forskeren fra Synkopecenteret, Louise Brinths, responsum, hvor hun imødegår kritikken.

Læs ”Forsker gendriver EMA’s kritik” (link)

I betragtning af, hvor stor uenighed, der hersker om HPV-vaccinen, foregik debatten dog i en overvejende forsonlig stemning, som Liselott Blixt havde opfordret til. Nogle blev måske endda klogere på emnet. Men der blev næppe flyttet mange holdninger, og enige blev man slet ikke – undtagen på ét punkt:

Alle var enige om, at de mange hundrede især unge kvinder, der udredes og behandles for bivirkninger ved de fem regionale centre, der er udpeget til dette formål, er alvorligt syge, og at de skal have hjælp.

Læs også: Antallet af HPV-bivirkninger falder

Læs også: HPV-forsker gendriver EMAs kritik

Læs også: EMA: Samme POTS forekomst blandt HPV-vaccinerede som generelt