Hospice-tanken er for alvor slået an i Danmark

Der er grønne plæner. Blomster. En lille sø og ikke mindst en bygning, hvis fløje ligner et symbol på et menneske, der breder armene ud i velkomst. Mennesker hviler, sidder eller går i det solbeskinnede, parklignende landskab.

Tableauet er hentet fra den nye rapport »Det Gode Hospice i Danmark« [1] - nærmere betegnet kapitlet der handler om ankomst - og tydeliggør ganske godt mange af de tanker, som rapporten indeholder.

Et godt hospice skal fungere, og det skal også være præget af en imødekommende og varm kultur, står der bl.a. Ellers bliver det ikke det hjem væk fra hjemmet, som begrebet hospice tilsiger.

Og rapporten indeholder både principielle overvejelser samt meget konkrete forslag til, hvordan man så indretter et sådant sted.

Projektet, der er finansieret af Fonden Realdania, er tænkt som en guide eller et inspirationskatalog til arbejdet med de mange hospicer, som er på vej til at blive etableret rundt omkring i Danmark, og som fonden for øvrigt også støtter.

Tanken har efter et længere tilløb vundet seriøst indpas i Danmark, og efter at Folketinget vedtog, at der skal være hospicer med mindst 12 sengepladser i alle de nuværende amter, er der kommer ekstra gang i etableringen.

Pres på hospicer

Der er flere årsager til hospicernes voksende popularitet.

»Det er blevet mere almindeligt, at folk stiller krav til tilbudene i det offentlige sundhedsvæsen«, siger formanden for paraplyorganisationen Hospice Forum, Ole Bang.

Men der har været for få pladser, og ikke alle patienter, der har ønsket det, har haft mulighed for at afslutte deres liv på hospice.

»Det har nærmest været etisk uforsvarligt f.eks. for læger at tale om hospicer med patienterne, når der har været så få pladser. Men inden for de næste halvandet år skulle vi få tilbud til alle, der ønsker at afslutte livet på denne måde«, siger Ole Bang med henvisning til beslutningen om, at hvert amt skal have hospicetilbud - i øjeblikket findes der kun syv hospicer.

Den aftale indgik regeringen og Dansk Folkeparti i slutningen af 2004, men Dansk Folkepartis sundhedspolitiske ordfører Birthe Skaarup mener, at der stadig vil mangle pladser.

»I nogle amter - og fremover altså regioner - vil der ikke være nok. Der vil stadig være ventelister. Vi vil se tiden an og evaluere behovet, når hvert amt har fået 12 pladser«, siger hun.

Også et parti som Kristendemokraterne - der p.t. ikke er repræsenteret på tinge - har haft hospicer på programmet i mange år.

»Det er uendelig vigtigt at få skabt værdige rammer med ro og rum - også til de pårørende«, siger partiets formand, Bodil Kornbek.

»Og så er det jo en aflastning for sygehusvæsenet, som er meget presset. Det skal man heller ikke kimse ad«, siger hun.

Der kan også være et økonomisk aspekt, men ÆldreSagen har beregnet, at »en større udvidelse af kapaciteten med hospicepladser over hele landet ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er tæt på at være en udgiftsneutral investering« [2].

Hvor det koster 3.300-3.800 kroner om dagen at have en terminalpatient indlagt på hospital, koster en hospiceseng 3.500 kroner, fremgår det.

Begreb under forandring

Uanset de politiske bevæggrunde kommer der nu flere hospicer. Men et hospice i dag er næppe det samme som et hospice om ti år. Hospice-tanken er i rivende udvikling, efterhånden som forventninger og behov ændres hos såvel patienterne som deres pårørende.

Fremtidens patient kan f.eks. tænkes at blive mere vidende og bevidst.

Det findes der allerede eksempler på. KamillianerGaarden i Aalborg har f.eks. haft en patient, der gav sig til at researche forholdene på hospicet, da hun blev alvorligt syg og aktivt forberedte sig på at afslutte sit liv der.

»Det er lidt en ny målgruppe. Ældre, der virkelig handler og sætter sig ind i tingene og aktivt vælger at afslutte deres liv her«, siger hospiceleder Anette Agerbæk til Ugeskrift for Læger.

Patienter med en ikkedansk etnisk herkomst eller kulturel baggrund er også en gruppe, der kan tænkes at vokse i fremtiden. Og rapporten fra Fonden Realdania peger på, at fremtidens krævende ældre - de så typiske baby-boomers - måske også vil få sværere ved at acceptere, at deres sygdom er uhelbredelig, og at et hospicetilbud til sådanne patienter må tage det forhold i betragtning.

Læg dertil at både patienter og pårørende vil betragte det som noget nær en selvfølge, at der er it-opkobling til internet, videolinks m.v., så man for de pårørendes vedkommende kan arbejde, mens man måske er indlagt sammen med patienten, og for patientens vedkommende kan holde kontakt med familie og venner langt borte.

Det udvidede hospice

Samtidig med, at kravene til de fysiske hospicer ændrer sig, forvandles også selve ideen om, hvad et hospice er. Fra et fysisk sted, hvor syge mennesker typisk tilbringer deres sidste tid i smertefri ro og fred, kommer det mere og mere til at betyde »smertelindring, hvor det behøves, når det behøves«.

Allerede kendes de palliative team, som ofte er tilknyttet hospicer, og som f.eks. kan give behandling i patientens hjem. En øget indsats her vil også i højere grad imødekomme det ønske om at dø i eget hjem, som de fleste mennesker har. I øjeblikket sker det kun for ca. 22 pct. [3].

Ifølge hospice-rapporten kan vi også vente, at smertelindring kommer til at starte meget tidligere i et sygdomsforløb. Det gælder ikke mindst for kroniske patienter.

Hvor stor en rolle, de fysiske hospicer skal spille i den situation, er uvist, men rapporten tegner f.eks. det scenario, at en patient nærmest pendler mellem hjem og hospice - altså indlægges og udskrives flere gange - og det er da også et forløb, der allerede i en vis grad kendes fra f.eks. KamillianerGaarden i Aalborg.

Midt i alle forandringerne er der dog også noget konstant. Hvad enten det er at sikre en meget syg patient en værdig død eller lindre den sidste, måske lange, tid, er hospicernes kerne den samme. Det handler om livets kvalitet. Helt til den sidste grænse.

Kilder:

1. »Program for Det Gode Hospice i Danmark«, SIGNAL arkitekter for Fonden Realdania, februar 2006.

2. ÆldreSagen, høringssvar til lovforslag om hospicer, maj 2000.

3. Sundhedsstyrelsen, Dødsårsagsregisteret 2001, marts 2005.