Med den seneste overenskomst fik hospitalerne mulighed for at udvide normalarbejdstiden til kl. 21. Og den gør de sig nu klar til at benytte. Til gengæld fik overlægerne tilsagn om medindflydelse.
Men den kommer ikke helt af sig selv.
arbejdstid Med overlægernes seneste overenskomst fik arbejdsgiverne mulighed for at udvide den normale dagarbejdstid til kl. 21. For akut behandling kan normalarbejdstiden udvides til kl. 23. Først derefter vil der være der tale om vagtarbejde. Overenskomsten har dog et forord – eller »præambel«, som det lidt FN-agtigt hedder – om at tilrettelægge arbejdet »i dialog« med overlægerne.
De nye bestemmelser træder i kraft den 1. januar, og allerede nu er mange arbejdssteder ved at forberede andre måder at tilrettelægge arbejdet på. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital lægger vicedirektør Kristian Antonsen ikke skjul på sin begejstring: »Aftalen kan potentielt betyde et kæmpeløft for sundhedsvæsenet«, siger han og forsikrer samtidig, at »vi har selvfølgelig ikke planer om at drive rovdrift på folk«.
»Men vi vil gerne udnytte muligheden for i en række specialer at have speciallæger frem til kl. 21. På Bispebjerg Hospital giver det inden for intern medicin mulighed for at frisætte nogle af de ældste uddannelsessøgende læger, som ellers typisk har passet bagvagten, og få dem over i et vagtlag, der er gennemgående om natten«, siger han.
Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell, løfter en advarende finger: Arbejdstilrettelæggelse er ikke kun et spørgsmål om arbejdstid og timer – det handler også om at udnytte resurserne bedst muligt. Og hvis nogen bliver sat til opgaver, som ikke matcher deres kompetencer, giver aftalen mulighed for at sige fra:
»Præamblens formulering om at sikre ’rette kompetence til rette tidspunkt på rette sted døgnet rundt’ betyder også, at man ikke nødvendigvis skal sætte en overlæge på midt om natten, hvis overlægens spidskompetence er mere påkrævet i ambulatoriet klokken 10 om formiddagen«.
Faktaboks
Kristian Antonsen ser frem til at øge speciallægetilstedeværelsen i en række specialer i de sene eftermiddags- og tidlige aftentimer samt i weekenden. Og med den nye arbejdstidsaftale bliver der desuden mulighed for en bedre bemanding med læger på speciallægeniveau og lige derunder i den resterende del af vagtplanen.
Derved bliver det ifølge Kristian Antonsen nemmere at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvem der bør være til stede på akuthospitalerne 24/7: anæstesiologer, kirurger, internmedicinere, obstetrikere (hvis der er fødested) og desuden gerne ortopædkirurger.
Han peger på, at antallet af speciallæger på hospitaler – herunder vagtbærende overlæger – på få årtier er fleredoblet, men at de næsten udelukkende løser opgaver i dagtiden: De udfører elektive operationer og procedurer, går stuegang og varetager ambulante funktioner. Og det har på mange områder været positivt, understreger Kristian Antonsen, for det har også øget behandlingskvaliteten, afkortet indlæggelsestiden og konverteret mange indlæggelser til ambulant behandling.
»Til gengæld har akutbehandlingen været overset i den udvikling. Og det er sket i en periode, hvor antallet af sygehuse er raslet ned, og der er sket en samling af akutte patienter på stadig færre hospitaler. Vi er nødt til at tilpasse vagtstrukturen til en virkelighed, som er en helt anden end i 1990«, siger Kristian Antonsen, som er tilhænger af, hvad han kalder en 80/20-model:
»Måske skal 20 procent af speciallægens arbejdstid anvendes til at tage vare på den akutte del af patientbehandlingen. 95 procent af alle indlæggelser på en medicinsk afdeling er akutte. Så det er jo skævt, hvis speciallægerne – lidt sat på spidsen – ikke er involveret i den første behandling af de akutte patienter«.
Kristian Antonsen skønner, at Bispebjerg Hospital som følge af vagtændringerne vil blive nødt til at ansætte yderligere 6-10 speciallæger – hvad der allerede nu er budgetteret med.
Foreløbig er det kun de ledende overlæger, der har været inddraget på Bispebjerg Hospital, mens de »menige« overlæger foreløbig ikke er blevet hørt. Det håber overlægernes fællestillidsmand, Peder Klement Jensen, vil ændre sig, når den 1. januar rykker nærmere.
Efter overenskomstens indgåelse i foråret måtte Anja Mitchell som formand for Overlægeforeningen lægge megen energi i at forsvare overenskomsten – og ikke mindst de nye arbejdstidsbestemmelser – mod kritik.
Muligheden for at arbejde til klokken 21 blev heller ikke ligefrem mødt med jubelråb blandt Peder Klement Jensens overlægekolleger. Som tillidsmand for overlægerne på Ortopædkirurgisk Afdeling er han ikke så bekymret: »Vi er jo vant til døgndækning«, siger Peder Klement Jensen, der netop har overstået en weekendvagt.
Men som fællestillidsmand tænker han også på sine overlægekolleger, der på de medicinske afdelinger i forvejen er hårdt spændt for i dagtiden. De har været ret bekymrede over de nye arbejdstidsbestemmelser, men blev dog noget beroligede, da Kristian Antonsen i lægerådet fortalte om de kommende nyansættelser, siger Peder Klement Jensen.
Selv er han både positiv og skeptisk: Han er overbevist om, at de ekstra speciallæger vil resultere i hurtigere diagnostik. »Men der følger jo meget andet med: Når diagnoserne er stillet, skal der laves røntgen og andre undersøgelser, som man skal have svar på osv.«, siger han.
»Derfor mener jeg, at der efter en periode bør ske en efterevaluering – for hvis man nu ikke kan få lavet undersøgelsen, og patienten alligevel er indlagt lige så længe, er det jo spørgsmålet, om det var hele øvelsen værd«.
