Skip to main content

Hospitaler kommer i strammere tøjler

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

23. apr. 2010
3 min.

Det danske sundhedsvæsen får fortsat lov til at vokse de næste år. Men den stigning, som det danske samfund er villig til og har mulighed for at betale, vil i de kommende år være markant mindre, end den har været de foregående mange. Det er konklusionen, efter regeringen har fremlagt sin massive spareplan. Mens kommuner og staten frem til 2013 skal spare ti milliarder kroner, der blandt andet kommer ved at nedlægge 8.000 stillinger i kommunerne alene, så vil det danske sundhedsvæsen modtage fem milliarder kroner i perioden 2011-2013. Mens væksten i det danske sundhedsvæsen i både 2008 og 2009 var over tre milliarder kroner hvert år, vil der ifølge regeringens nye udmelding »kun« være plads til en vækst på 1,7 mil-liard kroner årligt.

»Sundhedsvæsenet bliver ikke forgyldt med den lavere vækst, men de ansatte i sundhedsvæsenet skal alligevel glæde sig over, at de tillades vækst. Alternativet er en nulvækst som i resten af den offentlige sektor. Og det kommer til at gøre ondt. Sundhedsvæsnet bliver alt andet lige skånet på bekostning af andre samfundsområder«, siger sundhedsøkonom, professor på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

Han påpeger, at regeringen allerede i økonomiaftalerne for 2009 og 2010 lagde op til at bremse udgiftsstigningen i sundhedsvæsenet til det niveau, som regeringen nu lægger sig på.

Problemet er bare, at 2009-budgettet allerede er endt med et merforbrug på mere end en milliard kroner. Det merforbrug, der de seneste måneder har ført til hospitalsfyringer og diskussioner om regionernes evne til og mulighed for at styre økonomien præcist.

Spørgsmålet er derfor, om regionerne med den nye økonomiske ramme og de mange flere patienter i køen kan holde udgifterne nede, så vi ikke vil se massive budgetoverskridelser igen.

Flere jokere i pengegaven

Først til økonomiforhandlingerne om nogle måneder vil det blive afklaret, præcist hvordan regering har tiltænkt udmøntningen af de fem milliarder kroner.

Skal 2009-overforbruget på mere end en milliard kroner eksempelvis medregnes i de fem milliarder kroner? Sker det, vil konsekvensen være, at vækstraten de kommende år vil være endnu lavere end de 1,7 mia. kr. I materialet fra regeringens spareplan står også, at der er »krav om øget kvalitet og antal behandlinger«. I regionerne er de »usikre på, hvilke krav der bliver stillet til aktivitet og produktivitet«, som en kilde siger.

Sundhedsøkonom Jes Søgaard, direktør i Danske Sundhedsinstitut, mener, at det er godt med et treårsperspektiv på økonomirammen. Han tager den ret smalle økonomiramme som udtryk for, at regeringen har voldsomme forventninger til effektiviseringer. Men Jes Søgaard mener ikke, at man vedvarende kan finansiere den øgede vækst i det danske sundhedsvæsen med effektiviseringer:

»Vi bliver nødt til at forholde os til det pres, der både er på hospitaler og praksissektoren. Det er helt afgørende for mig, at vi får styr på aktiviteten på sygehusene. Systemet kan ikke holde til, at regionerne sidste år havde en aktivitetsstigning på ti procent. Flere speciallæger siger til mig, at vi på visse områder nærmer os overbehandling. Når vi lever i en tid, hvor de offentlige udgifter totalt set ikke må stige, og sundhedsvæsenet kun får lov til at have en beskeden vækst, er det altafgørende, at vi nu får styr på den voldsomme aktivitetsstigning«, siger han og fastslår, at regeringen, selvom den nægter, bliver nødt til at genoverveje behandlingsgarantien på en måned.