Hospitaler skal have øget fokus på bivirkninger

Danske hospitalslæger indberetter kun godt to pct. af de alvorlige eller uventede bivirkninger, de oplever i deres job på hospitalet.

Dermed er hospitalsansatte læger den personalegruppe, der er dårligst til at indrapportere til Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase.

Det viser en helt ny analyse blandt danske hospitalslæger iværksat af Lægemiddelstyrelsen og Lægeforeningen i fællesskab. Samtlige godt 11.000 hospitalsansatte læger blev inviteret til at deltage, og ca. 3.500 af dem sagde ja til at medvirke.

To ud af tre læger oplever ifølge undersøgelsen alvorlige/uventede bivirkninger i løbet af et år. Alligevel indberetter hospitalslægerne kun omkring 600 bivirkninger om året. Og det tal har ikke rokket sig de seneste fem år.

Det lave antal er den direkte årsag til, at Lægemiddelstyrelsen nu målretter indsatsen direkte mod hospitalssektoren.

Syv danske hospitaler vil derfor i denne uge blive kontaktet af Lægemiddelstyrelsen og opfordret til at deltage i et pilotprojekt med det ene formål at få flere læger til at indberette alvorlige eller uventede bivirkninger.

Lokale ambassadører

De enkelte hospitalsledelser vil blive bedt om at udpege et korps af ambassadører, der skal stå i spidsen for en lokal bivirkningskampagne. Samtidig skal de uddannelsesansvarlige læger på de enkelte afdelinger involveres og forsynes med undervisningsmateriale, så de kan uddanne især de yngre læger i at registrere og indberette evt. bivirkninger. Jagten på bivirkninger skal så at sige integreres i det daglige arbejde med patienterne.

Projektleder i Lægemiddelstyrelsen, Karina Markersen vurderer, at behovet for uddannelse vil variere fra afdeling til afdeling, men forventer at initiativet vil blive positivt modtaget.

»Hospitalerne har af hensyn til patientsikkerheden en stor interesse i, at alle bivirkninger bliver indberettet. Det er i øvrigt også lovpligtigt ifølge Lægemiddellovens § 55 (Bivirkningsbekendtgørelsen)«, fortæller Karina Markersen. Hun fortsætter: »Vores tal peger på, at kun én ud af 50 alvorlige eller uventede bivirkninger på hospitalet resulterer i en indberetning. Det er særlig uheldigt, fordi chancen for at opdage nye, alvorlige eller uventede bivirkninger er størst på hospitalet, fordi det er der, de fleste nye lægemidler først tages i brug. Ydermere er der ofte tale om ny, eksperimenterende og typisk meget dyr medicin. Derfor er det så vigtigt at kende medicinens sikkerhedsprofil.«

Karina Markersen fortæller, at lægerne som udgangspunkt har forståelse for, at indberetninger er med til at øge patientsikkerheden.

»De er positivt indstillet, de får det bare ikke gjort. Og det er det mønster, vi skal have ændret. Det handler bl.a. om manglende viden. Der er f.eks. stor klinisk usikkerhed omkring, hvornår der er tale om uventede bivirkninger og om, hvornår bivirkninger er så alvorlige, at de bør indberettes. Men det handler også om kulturen på den enkelte afdeling.

Det her er ikke en opgave, Lægemiddelstyrelsen kan løfte alene, men noget der skal foregå ude på det enkelte hospital og den enkelte afdeling, og det skal prioriteres af hospitalsledelserne.«

Holdningsændring

Formanden for Lægeforeningens Lægemiddel- og Medicoudvalg, Yves Sales, medgiver, at der må en holdningsændring til, hvis antallet af bivirkninger fra hospitalerne skal op på et realistisk niveau.

»I øjeblikket må vi erkende, at det ikke er godt nok! Det handler ikke om uvilje hos den enkelte læge, men mere om, at registrering af bivirkninger ikke er en fast indarbejdet rutine i hverdagen på hospitalet. Det er op til ledelsen at gøre registrering og indberetning af bivirkninger til en fast bestanddel af proceduren omkring den enkelte patient. Enhver bivirkning bør indføres i patientens journal på samme måde, som man i dag noterer diverse prøvesvar etc. Og er der tale om alvorlige eller uventede bivirkninger, skal det være normal procedure, at de indberettes til Lægemiddelstyrelsen«, siger Yves Sales.

Handlingsplan

Pilotprojektet på hospitalerne er et led i den handlingsplan, som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har iværksat for at øge fokus på bivirkninger og anspore til at øge antallet af indberetninger. Handlingsplanen ventes endeligt implementeret med udgangen af 2010.

Afdelingschef i Lægemiddelstyrelsens afdeling for forbrugersikkerhed, Henrik G. Jensen fortæller, at flere af de barrierer, der hidtil har hindret mange læger i at indberette, allerede er væk.

»Det har været en stor kilde til frustration for mange læger, at de skulle ud af deres eget it-system og klikke sig ind på vores hjemmeside for at melde en bivirkning. Lægemiddelstyrelsen tilbyder nu en elektronisk `postkasse' til indberetninger på internettet (en web-service), så hospitalerne via en tilretning kan sende direkte fra deres egne it-systemer. Herved får hospitalerne nu direkte adgang til at indberette elektronisk, hvilket har den fordel, at de fleste af de oplysninger, der skal indberettes, medtages automatisk, og lægen slipper for en del tastearbejde.

Det vil kun kræve et par klik med musen, så står blanketten på skærmen, klar til at blive udfyldt og sendt af sted med endnu et museklik«, fortæller Henrik G. Jensen.

HANDLINGSPLAN

Handlingsplanen på bivirkningsområdet skal være gennemført med udgangen af 2010. Bl.a. følgende initiativer er p.t. iværksat:

15 dages frist for indberetning af alle alvorlige bivirkninger.

Nyt it-system hos Lægemiddelstyrelsen fra 1. halvår af 2010 skal gøre det lettere at analysere bivirkningsdata fra bl.a. sygehuse og videnskabelige selskaber.

Nyhedsbrevet »Nyt om bivirkninger« udkommer fremover én gang om måneden.

Skærpet indberetningspligt for generiske lægemidler er bortfaldet.

Listen over lægemidler med skærpet indberetningspligt offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.meldenbivirkning.dk, på medicinpriser.dk samt på medicin.dk

Indberetning af bivirkninger

Danske læger indberettede i 2008 tilsammen 2.104 bivirkninger. Heraf tegnede praktiserende læger sig for 1.489 og hospitalslæger for 615.

Antallet af indberetninger fra hospitalslæger har ligget på omkring 600 indberetninger årligt i alle årene fra 2003 til 2008.

I samme periode er antallet af indberetninger fra bl.a. praktiserende læger, apotekere, patienter og øvrige sundhedspersoner øget fra 2.050 i 2003 til 2.925 i 2008.